Er det ikke belastende med vagter på op til 15 timer? Nej, viser et forsøg i fem norske fængsler. Både fængselsbetjente og arbejdsgiveren er meget tilfredse med ordningen.
Diskussionen om fordele og ulemper ved lange vagter har kørt i mange år. Nu viser et norsk forsøg, at de lange vagter har klare fordele.
Kriminalomsorgen i Norge har i en periode åbnet for mulighed for, at fængselsbetjente kan tage såkaldte fleksivagter, hvor vagtperioden forlænges til op til 15 timer, som senere afspadseres.
Målet med forsøget er at forbedre arbejdsmiljøet ved at tilbyde medarbejderne mere bestemmelse og fleksibilitet over deres arbejdstid.
Fleksivagter giver den enkelte mulighed for at få længere sammenhængende perioder sammen med familien, deltage i fritidsaktiviteter, undgå lang rejsetid med mere.
Blandt de 600 betjente som har deltaget i forsøget, vurderer 65 procent det til at være ”svært vellykket”.
Det kan man læse i rapporten Arbeidstidsforsøg i tre statlige etater, som netop er udkommet.
Belastning
Men er det ikke en belastning, at være så længe på arbejde? Nej. Faktisk viser resultaterne, at dem som ikke arbejder i fleksivagter føler sig mere fysisk slidte, end dem som arbejder i fleksivagter.
I rapporten konkluderes det, at der er grund til at tro, at dem som arbejder i fleksivagter har bedre mulighed for at påvirke deres arbejdssituation og på den måde dæmpe belastningerne ved jobbet.
Hver anden, som har deltaget i forsøget vurderer ligefrem, at fleksivagterne forbedrer deres helbredstilstand. Resten mener, at deres helbred er uændret.
Langt hovedparten af deltagerne i forsøget mener heller ikke, at ordningen svækker deres effektivitet.
Fleksivagter giver den enkelte mulighed for at få længere sammenhængende perioder sammen med familien, deltage i fritidsaktiviteter, undgå lang rejsetid med mere.
Bedre rekruttering
Samlet vurderes forsøget som en succes af både betjente og arbejdsgiver. Man mener, at ordningen har bidraget til større fleksibilitet i arbejdstiden og bedre arbejdsmiljø.
Blandt de adspurgte ledere, svarer 69 procent ligefrem, at ordningen har forbedret mulighederne for at rekruttere medarbejdere.
Asle Aase, der er formand for Norsk Fengsels og Friomsorgsforbund, mener, at forsøget er så vellykket, at det bør være en mulighed for alle ansatte i Kriminalomsorgen.
”Ordningen bør være landsdækkende og permanent. Fleksibilitet baseret på frivillighed er positivt for alle. Det er en mulighed for, at man kan organisere sit liv på en enklere måde og tilbringe mere tid med sine børn,” siger han til fagbladet.
Dobbeltvagter i Danmark
Fængselsforbundet i Danmark synes også, at det norske forsøg er spændende. Forbundssekretær Erik Larsen peger på, at fleksivagter minder om vores ordning med dobbeltvagter, hvor man som betjent arbejder op til 16 timer: ”Noget tyder på, at det ikke er så opslidende at tage de lange vagter, som mange ellers tror,” siger han.
Det er dog især fleksibiliteten i den norske ordning, som Erik Larsen roser: ”Der er tydeligvis klare gevinster ved at give medarbejderne større indflydelse på deres vagtplanlægning. Det ville være interessant med et lignende dansk forsøg, hvor der åbnes mere for fleksibiliteten end i den nuværende ordning med dobbeltvagter,” siger han.
Kriminalforsorgen har tidligere gennemført forsøg med døgnvagter på pensioner, som viste et positivt billede. Derfor skal man ifølge forbundssekretæren måske overveje at indføre flere lange vagter i Danmark. Det kan være, at det – som det vurderes i Norge – vil styrke rekrutteringen.
Og som Erik Larsen tørt konstaterer: ”Så har vi aldrig haft problemer med at bemande vores døgnhuse.”
Af Søren Gregersen
KORT OM FLEKSIVAGTER
- Arbejdstiden samles i længere vagter på op til 15 timer
- Overskydende timer afspadseres
- Arbejdstiden skal helst fordeles på to tjenesteposter
- Man kan tage to fleksivagter om ugen
- Man kan tage seks vagter inden for fire uger
- Man får ordinære tillæg
- Det er frivilligt, om man vil bruge ordningen
