Nyheder og Presse

Læs flere nyheder, pressemeddelelser, forbundets fagblad mv. Vælg i menuen øverst.


Medarbejdere fra Kærshovedgård om Lindholm: ”Endnu en virkelighedsfjern skrivebordsbeslutning”

Tidligere kriminelle udlændinge skal sendes ud på øen Lindholm i Stege Bugt. Det besluttede regeringen i samarbejde med Dansk Folkeparti under årets finanslovsforhandlinger. ’Virkelighedsfjernt valgflæsk’, lyder dommen fra medarbejdere på Udrejsecenter Kærshovedgård. 

’Vi beskytter danskerne og isolerer de tidligere kriminelle udlændinge på en ø’. Omtrent sådan er ræsonnementet bag beslutningen om at oprette et udrejsecenter på Lindholm.

Fremover skal de udlændinge, der har en kriminel fortid placeres på øen, mens afviste asylansøgere bliver boende i for eksempel Kærshovedgård lidt uden for Bording.

Fagbladet har spurgt medarbejdere i Udrejsecenter Kærshovedgård, hvad de synes om beslutningen om Lindholm.

Institutionsmedarbejdere Henriette Knop og Thomas Pedersen har svært ved at forholde sig til ideen om at sende de tidligere kriminelle ud på en ø.

”Er det ikke bare valgflæsk?” spørger Henriette Knop.

”De fleste beboere her er jo stille, rolige og flinke. Jeg kan ikke lige se, at vi ville kunne fylde en ø,” siger hun.

Hendes kollega Thomas Pedersen er enig: ”Selvfølgelig er her problemer. Men det er så få, det drejer sig om. Jeg plejer at sige, at det er ti procent. Det er en lille gruppe, og det er nok en god idé at skille dem ud, men ligefrem en ø? Det virker lidt overdrevet, og jeg håber faktisk ikke, det bliver til noget,” siger han.

Endnu en skrivebordsbeslutning
Johnny Fonnesbech er enhedsleder på Udrejsecenter Kærshovedgård, og har også svært ved at forholde sig til ideen om en ø fremfor en mere praktisk løsning.

”Det lyder meget dyrt med den beslutning. Vi bruger jo også tid og ressourcer på at transportere beboerne til toget, når de for eksempel skal til psykolog, på skadestue eller i retten. Så det skal i hvert fald være søstærke medarbejdere, man rekrutterer til Lindholm,” siger han.

”I princippet synes jeg, det er en god idé, at man deler beboerne på et udrejsecenter op i tidligere kriminelle og ikke kriminelle. Som et åbent og et lukket udrejsecenter. Det har vi efterlyst i noget tid, særligt når det gælder de beboere, der har truet personalet. Det holder ikke, at de kommer her tilbage efter en afsonet fængselsdom. På samme måde som indsatte i fængslerne, der har truet medarbejdere, næsten aldrig kommer tilbage til samme fængsel,” siger enhedslederen og fortæller, at det handler om et mindre antal beboere om året, der truer personalet med efterfølgende dom til følge.

”Men jeg synes, der bliver taget mange skrivebordsbeslutninger ud fra et meget sort og hvidt billede af, hvad det er at drive udrejsecenter. Man glemmer ofte de grå nuancer,” siger han.

Stille og rolig hverdag
Der er 235 beboere på Kærshovedgård. 120 af dem er afviste asylansøgere, 95 er udvisningsdømte, mens 20 er på tålt ophold. Det er altså under halvdelen af beboerne, der er tidligere kriminelle. Også her mangler nuancerne i mediebilledet og hos politikerne, mener enhedslederen.

”Man taler mest om én kategori af mennesker, og det er den gruppe af tidligere kriminelle, der skaber problemer. Men det er umiddelbart et fåtal. Jeg kan da godt forstå, at man kan være nervøs for, at udrejsecenteret er et udklækningssted for radikalisering, og det tager vi også meget seriøst. Men vi har som regel en stille og rolig hverdag, hvilket er personalets fortjeneste. Vi ser det som vores hovedopgave at skabe et sted, der er rart og trygt at være for både beboere og ansatte. Det er det, vi koncentrerer os om,” siger han.

”Det er så nemt at sidde ved et skrivebord i København og træffe beslutninger. Men det er jo mennesker med historier og ansatte med et job, det handler om,” siger han.

Vi går ikke i panik
Det er endnu ikke sikkert, hvad der kommer til at ske med Kærshovedgård, kun at det jyske udrejsecenter ikke er lukningstruet.

”Da jeg så nyheden, skyndte jeg mig at skrive til den holdkoordinator, der var på vagt, at nu var det vigtigt ikke at gå i panik og tro, vi mistede jobbet i næste uge. Vi går først i løsningsmode, når vi ved nøjagtigt, hvad der skal ske, og til den tid løser vi helt sikkert den opgave, som vi bliver stillet,” siger Johnny Fonnesbech.

Af Maria Hamilton