Marbella i Spanien

Lejligheden ligger i feriekomplekset Grand Marbella lige ned til vandet på Costa del Sol


Lej ferieboligen

Grand Marbella

Arturo Rubenstein 8 B4, Portal 4, Bajo C
29602 Marbella, Malaga
Se på kort

Ferielejligheden ligger i en mondæn beboelsesejendom. Der er ikke tale om et ferielejlighedskompleks.

Lejligheden består af to separate soveværelser, to badeværelser, køkken, stue og terrasse. I stuen er der en sovesofa, så der kan være op til seks personer. Til ejendommen hører der to poolområder, have, tagterrasse og parkeringsplads i kælderen.

Poolen kan benyttes i perioden 1. juni – 30. september.

Lejligheden i Marbella udlejes en uge ad gangen. Den koster 4.500 kroner om ugen i højsæsonen (1. juni til 30. september) og 3.000 kroner om ugen resten af året. Udlejning går fra torsdag (efter klokken 15) til torsdag (frem til klokken 10). Prisen er inklusive el, vand, rengøring, sengelinned og håndklæder.

Der er opvaskemaskine, vaskemaskine, kaffemaskine og mikroovn i lejligheden. Der er rygeforbud i ferielejligheden, og der må ikke medtages husdyr.

Lejligheden ligger 60 km fra lufthavnen i Malaga.

Hvis du skal leje bil i Malaga har Fængselsforbundet lavet en aftale med udlejningsfirmaet Helle Hollis, som er et dansk ejet udlejningsfirma. De ligger meget tæt på lufthavnen og har en shuttlebus fra terminal 3 der kører kunderne ud til deres kontor. Her er ventetiden typisk 15 minutter (ved booking hjemmefra).

Du kan booke direkte på hellehollis.com og hvis du bruger koden H13666 får du 15% i rabat.

Hvis du ønsker privat udlejning med chauffør kan du se priser m.m. her

Se ledige uger her.





Thomas Ihab El-Haj skriver 19. juli 2017:

Det har været en super dejlig ferie/lejlighed. Lejligheden og området omkring er fantastiske. Faciliteterne er i top, og der er mange udflugtsmuligheder i området, som er værd at besøge.

Vi har været meget glade for turen, og vil altid være interesseret i at leje lejligheden igen!