Af tillidsrepræsentant Peter Rasmussen
Efter flere år med færre fængsels- og transportbetjente er det påtrængende at finde nye løsninger. Jeg har været i dialog med HR-direktør Mik Grüning om problemstillingen. Det afslørede manglende vilje til at afsætte de nødvendige ressourcer.
Vi står overfor én væsentlig udfordring i forbindelse med vores optagelsesproces, nemlig at rigtig mange falder fra tidligt i optagelsesprocessen. Derfor har jeg foreslået, at man som et forsøg vender optagelsesprocessen om, så man starter med den personlige samtale og efterfølgende den fysiske test, og tilbyder de deltagere, der ikke helt lever op til de fysiske krav, et fysisk forløb sideløbende med deres skoleophold med et krav om at de for at fortsætte ud i praktikken skal bestå prøven inden endt skoleophold.
Ved at gøre dette undgår man, at man skiller sig af med potentielt gode kommende kollegaer på et forkert grundlag. Den idé bakkede ledelsen i KTB op om og ville gerne stille sig til rådighed som pilotprojekt, og tilbød at dække timerne til de instruktører, der skulle køre det fysiske forløb. Dette forslag vil dog ifølge HR-direktør Mik Grüning være for omkostningstungt. Men for omkostningstungt i forhold til hvad?
Ifølge rekrutteringsenheden regner man med at få 300-400 ansøgere til transportbetjentuddannelse i 2023. Af dem forventer man, at cirka 230 kommer igennem den første screening og inviteres til den fysiske test. Man forventer, at cirka 100 består testen og inviteres til en personlig samtale. Ud fra tidligere år vil cirka 40 ansøgere ende med at starte.
Det store spørgsmål er så, hvor meget mere det vil kræve, hvis man vender optagelsesprocessen om?
Vi tager udgangspunkt i de samme tal og sender 230 ansøgere til personlig samtale. Ud af dem vil cirka 80 ansøgere komme til fysisk test. Ud af dem vil cirka 40 bestå testen. De sidste 40 vil falde fra under testen. Det er potentielt nye kollegaer, der er den letteste frugt at plukke. Hvis bare halvdelen af dem takker ja til tilbuddet om et fysisk forløb, og har et nogenlunde fysisk niveau, vil det give et øget optag på 20 m/k.
Min konklusion er, at hvis man holder 120 ekstra samtaler, vil man potentielt kunne øge optaget med 50-60 procent, og det er noget, der i den grad vil kunne mærkes ude i enhederne. Derfor er jeg skuffetover den manglende vilje til at gøre det ekstra i et forsøg på at hjælpe de enormt pressede fængsels- og transportbetjentkollegaer ude i hele landet.
Vi er i en situation, hvor vi kæmper med et svært jobmarked med lav arbejdsløshed og højere lønninger i det private. Derfor mener jeg, at vi er nødt til at gøre noget ekstraordinært, hvis vi for alvor vil ændre på bemandingssituationen. Der er allerede investeret rigtig mange millioner kroner i rekrutteringslastbil, podcast og radioreklamer. Mange flere millioner end det vil koste at afholde de ekstra samtaler.
