14.02.2024

Er sagen bøf?

Vores job og uddannelse er en burger lavet på dårlige råvarer. Derfor smager den dårligt, og ingen vil købe den. Jo flere af de dårlige råvarer der skiftes ud med gode, desto flere kunder vil der komme.

Af Kasper Chabert, fængselsbetjent og arbejdsmiljøkoordinator i Københavns Fængsler

Det handler om validitet i stedet for kvantitet. Vores job skal genfinde prestige og vores arbejdsmiljø være bedre. Gerne så godt at vores ansøgere ikke skal hverves via dyre kampagner. Ansøgerne skal stå i kø, fordi vi nuværende betjente anbefaler jobbet.

Der skal mere indhold i arbejdet. Med andre ord skal der skrues op for faktuelle fastholdelsesteknikker såsom trivsel, arbejdsmiljø og videreudvikling.

Positive tiltag vil forbedre de interne narrativer, som er fundamentale for, om vi anbefaler venner og familie et job i Kriminalforsorgen. Jeg tror ikke, problemet er, hvorvidt man kan, men om man vil.

Her er en kort indkøbsliste til en burger, der vil få kunderne til at stå i kø – og sikre arbejdskraft, arbejdsglæde, færre sygedage, mere fritid, mindre nedslidning og spare staten mange penge.

Kampagne-netværk
I stedet for år efter år at poste millioner i hvervekampagner der, af samfundsmæssige årsager, ikke har nogle modtagere, vil det med stor sikkerhed, kunne betale sig at udlove 100.000 kroner til deling imellem rekrutterende personale og en ny færdiguddannet kollega. De nye elever alene vil skabe et ’tælletræ’ af nye elever og mange gange større effekt end likes på Facebook.

30 timers arbejdsuge (med samme løn)
Selvfølgelig ikke fra i morgen, men fra om to år. Det vil tiltrække folk her og nu, og være med til både at gøre de 30 timer mulige, men også udvide vores kampagne-netværk til vores nye kollegaers venner og familie. Samme løn sikrer lønforhøjelse, hvilket ikke skader noget.

X år i firmaet = videreuddannelse
Det er meget almindeligt, man efter 5-8 år i samme job føler sig stagneret. Hverdagen er blevet rutine, og man føler ikke længere udfordring og udvikling. Det vil derfor være motiverende at vide, at man – når man har været ansat i 5-8 år – har optjent mulighed for videreuddannelse.

Lønnen
Grundlønnen, som pensionen beregnes ud fra, er ikke tidssvarende. Den skal være højere, for at betegnelsen tjenestemand vil få den status, den havde for 40 år siden.

Ekstra arbejde bør være af højere takst, da vores arbejde beviseligt kan være nedslidende. Ekstraarbejde – ekstranedslidende.

Beordret tjenester skal koste dyrt. De er med til at bryde relationer i privatlivet, og skabe dårligt arbejdsmiljø. 100 % i lønningsposen og 100 % afspadsering, f.eks. næstkommende vagt fjernes fra VIT, men IKKE fra normen. Endvidere bør ekstratimer indgå i pensionen, både timemæssigt og økonomisk.

En statsansat på arbejde er dobbelt så rentabelt, som en førtidspensionist der skal betales af samme statskasse for ikke at levere et produkt. Læg dertil, de sociale dønninger et knækket og stigmatiseret menneske kan give i familielivet og måske endda for den kommende generation.

Statsgoder
Tilbudsordninger der kommer personalet (og firmaet) til gode.

Fitnesstilbud virker oplagte, da det beviseligt optimerer helbredet.

Fri offentlig transport for tjenestemænd/statsansatte. Ud over det praktiske, vil det være et prisværdigt signal og udmelding fra regeringens side.

Tænk ud af boksen
Erfaringen viser, at vores firma har svært ved at begrænse stressfaktorer såsom høje følelsesmæssige krav inden for murene. Måske personalet kan afhjælpes stressforebyggende på en mere holistisk måde uden for murene?

Rabatter på privat rengøring i hjemmet? Måske ikke året rundt, men i perioder, såsom sommerferieperioden og december måned? Eller for personale med en vis mængde ekstraarbejde?