Til trods for nye sanktioner udebliver hver femte afsoner, når de skal begynde deres afsoning
Kriminalforsorgen burde måske oprette et tvungen ’Lær tid og sted’-kursus. Der er nemlig en del dømte, der har svært ved at møde rettidigt til deres afsoning. Det drejer sig om hver femte, som bliver indkaldt, mens de er på fri fod.
Det tal har ikke rykket sig de seneste tre år. I 2016 udeblev 21 procent, i 2017 udeblev 20 procent og i de første fire måneder af 2018 har 20 procent af afsonerne valgt at blive væk.
En af de institutioner, hvor der står celler tomme på grund af manglende fremmøde er Kragskovhede Fængsel. I fængslet, der ligger nord for Frederikshavn, er det i år 37 procent – mere end hver tredje dømte på fri fod – der kommer for sent eller slet ikke møder op til afsoning.
Karsten Pedersen er fængselsbetjent og tillidsrepræsentant i Kragskovhede Fængsel, og han kender kun problematikken alt for godt.
”Vi indkalder jo langt flere til afsoning, end der er plads til, fordi vi ved, at så relativt få dukker op,” siger Karsten Pedersen
”Vi indkalder jo langt flere til afsoning, end der er plads til, fordi vi ved, at så relativt få dukker op. Men det er selvfølgelig også problematisk, hvis så de alle møder. At det svinger så meget, gør det svært at planlægge,” siger han.
Det mest bøvlede ved de mange udeblivelser er dog det administrative, mener tillidsrepræsentanten. Efter justitsminister Søren Pape Poulsens Respektpakke 1 i 2016, får man – udover tre måneders karantæne fra udgang – også en bøde på 1.000 kroner, hvis dømte uden gyldig grund bliver væk fra afsoning.
Men ifølge Karsten Pedersen er bøderne en ringe løsning af to årsager: De virker ikke og er dyre at administrere.
”De dømte er ligeglade med en bøde på 1.000 kroner. Hvis en dømt for eksempel kan slippe med at betale 1.000 kroner for at kunne være med sin familie i julen, har det ingen effekt. Og hvis man samtidig kun skal afsone en kort straf, har karantænen ingen indvirkning,” siger han.
Karsten Pedersen vurderer, at sagsbehandlingen af en bøde på 1.000 kroner hurtigt løber op i 4-5.000 kroner i administration, da der skal både fængselsbetjentes, administrationens og politiets tid ind over sagen.
Han tilføjer: ”Desuden bliver 90 procent af bøderne sendt videre til politiet, da langt de fleste dømte i forvejen, har kæmpegæld til det offentlige i for eksempel sagsomkostninger. Om man skylder 100.000 kroner væk eller 101.000 er jo ligegyldigt.”
Retsordfører: Vi må skrue op for sanktionerne
Et af de partier, der var med til at stramme sanktionerne for udeblivelser, er Dansk Folkeparti.
Retsordfører Peter Kofod Poulsen er klar i mælet, når det kommer til den ringe effekt, tiltagene har haft: ”Så må vi skrue gevaldigt op for sanktionerne. For folk skal selvfølgelig møde op. Vi vil derfor opfordre Søren Pape Poulsen til at invitere os, der har lagt stemmer til respektpakken, til en forhandling om opstramninger. For der skal altså strammes op,” siger han.
Elektronisk post
Fagbladet har tidligere beskrevet problemet. I foråret 2015 oplevede Kriminalforsorgen i en periode, at næsten hver anden på fri fod ikke mødte op. En ny indkaldelsesprocedure, hvor afsonerne kun blev indkaldt med elektronisk post, var tilsyneladende baggrunden.
Kriminalforsorgen valgte derfor at genindføre papirbreve, og udeblivelsesprocenten endte på 23 procent i 2015. Siden har procenten stort set ikke ændret sig.
Telefonisk kontakt
Det er ikke gået Kriminalforsorgens næse forbi, at udeblivelsesprocenten ikke falder. Derfor er der i dette forår sat yderligere tiltag ind.
Det siger sikkerhedschef i Kriminalforsorgen Lars Rau Brysting: ”Som et pilotprojekt er vi begyndt også at kontakte dømte telefonisk og vejlede dem i forhold til deres afsoning – herunder selvfølgelig ulemperne ved at komme for sent til afsoning eller helt at blive væk,” siger han og fortsætter: ”Desuden har vi standardiseret tilsigelsesområdet, så alle der skal afsone får samme informationer. Til oktober evaluerer vi igen arbejdet med at nedbringe udeblivelserne.”
