06.12.2024

Året der gik i Fængselsfunktionæren

Mens vi venter på juleaften, kan vi jo lade vores tanker glide tilbage gennem det herrens år 2021 i dit fagblad Fængselsfunktionæren. Lad os fiske historierne frem fra et år, der endnu engang blev tynget af den unævnelige virus, mens vi husker på, at jorden og Kriminalforsorgen  trods alt ikke er gået helt under. Endnu. 


JANUAR

Corona var med os allerede fra begyndelsen af året på den kedelige måde. Nemlig den, hvor der er nogen, der sidder ved et skrivebord og nedfælder regler og restriktioner, og så er der andre, der befinder sig i virkeligheden og skal sørge for at overholde samme regler og restriktioner. Kløften mellem de to kan opleves lige så stor som Helvedesgabet i Ronja Røverdatter. 

Det fortalte David Jensen fra Vestre Fængsel om her


FEBRUAR
Hvad er det, folk skriver på de sociale medier? Ananas i egen juice? Ananas er da også en saftig og eksotisk frugt, der kan peppe enhver grå februar op. Men det var altså ikke kun pral, da vi i februar skrev, at vi havde hentet erstatninger for 135 millioner kroner til vores medlemmer. For selvom det er godt, det lykkes at få erstatningerne, ville det jo være bedre, hvis arbejdsskadesagerne ikke fandtes i første omgang.

Læs mere her 


MARTS

I årets tredje måned spurgte vi fire tillidsrepræsentanter om, hvad de syntes om overenskomstforliget.
Det var ikke hyldestsange, der blev sunget, og det endte da også med, at 98 procent af Fængselsforbundets medlemmer svarede nej tak til det nye forlig.

Læs her, hvad Bettina Vikkelsø og tre andre tillidsrepræsentanter mente om forliget


APRIL

Ingen april uden en nar – og i 2021 kom den igen til at indeholde spor af corona. Vi håber, at vi næste år kan snøre jer uden!

Aprilsnar!


MAJ

I årets femte måned kunne vi berette om en danmarksrekord, og det lyder festligt, men det er det egentlig ikke. Nyborg Fængsel havde nemlig øget sin kapacitet med 100 procent.

Læs mere om rekorden her

 


JUNI
Resocialisering var på programmet i sommermåneden juni, hvor vi havde spurgt vores medlemmer om, hvorvidt de har tid til den afkriminaliserende del af deres fag. Det kniber det med.

Læs mere her

 


JULI

Nej, det har intet med Olsenbanden at gøre. Til gengæld mødte vi i juli tre betjente, der 40 år efter første skoledag satte hinanden stævne i Vestre Fængsel.

Læs om mødet her

De tre fængselsbetjente har siden modtaget en fortjenstmedalje


AUGUST

August stod spørgeundersøgelsens tegn. Vi tog nemlig temperaturen på både værkmestrenes og transportbetjentenes oplevelse af deres arbejdsvilkår.

Værkmestre: Giv os flere ressourcer og værdsæt vores arbejde

Transportbetjente: 42 procent overvejer at forlade jobbet


SEPTEMBER
Det er slemt nok nu, men det bliver endnu værre. Sådan skrev vi på opløftende vis om en ny prognose, der kunne fortælle, antallet af indsatte stiger med 1.000 frem til 2025.

Læs mere


OKTOBER

Fængselsforbundets kampagne op til flerårsaftalen DEN STORE FLUGT blev skudt ud over alle platforme i det tidlige efterår.

Læs mere her


NOVEMBER

Ganske overraskende er Danmark er efter Albanien, når det kommer til normering i fængslerne. Det blev slået fast i årets næstsidste måned.

Læs mere her

 


DECEMBER

Vi skulle kun vente til den 16. december, før flerårsaftalen endelig landede, og den indeholdt gode takter og tydelige tegn på, at I ærede medlemmer og Fængselsforbundet havde været inde over med gode ideer til forbedring.

Se hovedpunkter og en video med Bo Yde Sørensen nederst

 


Med håbet om en lysere fremtid ønsker vi jer en rigtig dejlig jul og et festligt nytår. Vi glæder os til at skrive flere historier i 2022.