18.11.2021

Der mangler tid og klarere mål i kampen mod kriminalitet

Tid er ét problem, når det gælder resocialisering, et andet er, at der ikke er opstillet krav eller forventninger til den del af arbejdet fra ledelsen. Det viser en spørgeundersøgelse.  

“For mange nedposteringer. For mange indsatte. Dagen er fyldt med gøremål fra morgen til natluk,” sådan beskriver en kollega hverdagen på sin arbejdsplads i et spørgeskema, der er udsendt til forbundets 88 tillidsrepræsentanter.

På spørgsmålet om, hvorvidt der er tilstrækkelig tid til relationsarbejde i hverdagen svarer 83 procent nej.

En kollega formulerer det sådan: ”Det er stort set umuligt at få noget fornuftigt relationsarbejde i hverdagen, der er simpelthen for travlt, især når vi har utrolig mange administrative opgaver.”

Stort set alle tillidsrepræsentanterne vurderer, at tiden til resocialisering er blevet mindre siden sidste f lerårsaftale i 2017. Det svarer 85 procent af de adspurgte.

En kollega forklarer, at det ikke kun er den manglende tid, der er et problem, men den måde relationsopgaverne bliver vurderet fra ledelsens side.

”En del dage er der tid, men vi bliver ikke målt på relationsarbejde. Det er helt op til os selv, om vi opsøger det. Der er ingen ledere, der forventer det af os på samme måde, som de forventer, at v i visiterer, l aver udgangs- og prøveløsladelsesindstillinger, urinprøver og så videre. Der er ingen,

der afkræver, a t vi opsøger relationsarbejde. Jeg tror, mange prioriterer de opgaver, som ledelsen kræver, a t vi udfører. Relationsarbejde er med andre ord frivilligt – men det burde prioriteres.”

En anden kollega skriver: ”Sikkerhedsopgaven eller ’det hårde’ bliver afkrævet af os. Det gør det bløde ikke. Det er op til os selv, om vi føler for relationsarbejdet.”

”Det er stort set umuligt at få noget fornuftigt relationsarbejde i hverdagen, der er simpelthen for travlt, især når vi har utrolig mange administrative opgaver.”

Det styrker sikkerheden
Relationsarbejdet er et vigtigt led i arbejdet med at støtte og motivere den indsatte til en kriminalitetsfri tilværelse. Men fængselsbetjentene oplever det også som essentielt for sikkerheden.

97 procent af de adspurgte svarer ’ i høj grad’ eller ’ i nogen grad’ på spørgsmålet om, hvorvidt relationsarbejde medvirker til at styrke sikkerheden.

”Vi oplever helt klart, at relationsarbejde medvirker til høj sikkerhed, da vi kan mærke på de indsatte, at tilliden til os er større, og vi netop altid får en god dag med god relation,” skriver en kollega.

Der bør være krav om målsætninger på området, så resocialisering kommer til at vægte lige så meget som de sikkerhedsmæssige indsatser – ikke kun på papiret, men også i hverdagen, siger Bo Yde Sørensen.

Arbejdsglæde
Svarene fra spørgeundersøgelsen viser også et klart billede af, at når resocialiseringen presses ud af jobbet, påvirker det fængselsbetjentens arbejdsglæde.

På spørgsmålet – vil du overveje at forlade Kriminalforsorgen, hvis du kun skal tage dig af statisk sikkerhed? – svarer 77 procent ja eller måske.

En kollega skriver: ”Mange af mine kollegaer, som har mange år på bagen, overvejer stort set alle at forlade Kriminalforsorgen.”

En anden skriver: ”Det er så ærgerligt, vi er blevet begrænset i at give de indsatte en meningsfuld afsoning. Det forringer vores arbejdsglæde.”

Forbundsformand: Det skal være et krav
Forbundets formand Bo Yde Sørensen er ikke overrasket over svarene fra spørgeundersøgelsen: ”Desværre stemmer det billede, undersøgelsen giver, overens med det vi allerede ved,” siger han og uddyber: ”Resocialisering bliver nedprioriteret på grund af underbemanding, og dermed nedprioriterer man også den kriminalitetsbekæmpende del af fængselsbetjentjobbet. Det er ekstremt uheldigt for fængselsbetjente, for den indsatte og for vores samfund generelt. Der bør være krav om målsætninger på området, så resocialisering kommer til at vægte lige så meget som de sikkerhedsmæssige indsatser – ikke kun på papiret, men også i hverdagen.”

Af Maria Hamilton

 

Linda Kjær Minke: Det rammer både arbejdsmiljø og rekruttering, når resocialisering nedprioriteres