Selvom de fleste elever er glade for, at de har valgt at blive fængselsbetjent, er de bekymrede over, om uddannelsen klæder dem godt nok på til jobbet.
Der er både gode og dårlige sider ved den nuværende uddannelse for fængselsbetjente. Det viser Fængselsforbundets spørgeskemaundersøgelse, som er besvaret af 163 elever.
Hvis man sætter det på spidsen, så vurderes skoletiden generelt positivt, mens praktiktiden vurderes mere negativt.
Det læringsmiljø, som eleverne oplever på skolebænken i Birkerød og Møgelkær, erstattes nemlig af en hverdag ude i institutionerne, hvor det først og fremmest handler om at få driften til at køre.
Direkte adspurgt svarer 42 procent af eleverne i undersøgelsen, at de oplever, at de bare dækker vagter i praktiktiden. At der ikke er fokus på uddannelse.
En elev beskriver problemstillingen på denne måde i undersøgelsens kommentarfelt: ”Man føler sig lidt efterladt nogle gange. Ofte er vi næsten kun elever på arbejde. Og når vi bare går som fast personale, er der ingen fokus på os som elever.”
En anden elev skriver: ”Elever er udelukkende her i fængslet for at dække vagter – det ses og mærkes tydeligt.”
Personalestatistikken viser desværre også, at de negative sider ved jobbet på et tidspunkt bliver for meget. En tredjedel af eleverne vælger at droppe ud.
Respekt fra kollegaerne
Det er dog ikke samarbejdet med de erfarne betjente, som er problemet. 60 procent svarer i undersøgelsen, at de oplever respekt fra kollegaernes side.
Men selvom samarbejdet er godt, er der ikke altid tid til læring: ”Vores kollegaer er gode til at lære fra sig, når der er tid, men det er der ikke, når der er så massiv mangel på personale,” skriver en elev.
Eleverne efterlyser også bedre sammenhæng mellem skoletid og praktiktid.
En stor andel – 62 procent – sætter spørgsmålstegn ved, om der er sammenhæng mellem det første skolemodul og det første praktikophold.
”Jeg har oplevet, at mange af de ting vi lærte på UCB, ikke er helt det samme i fængslet. Det kan være en udfordring,” skriver en elev.
”Elever skal ikke bare dække vagter”
Det er forbundssekretær Henrik Thøgersen, som står bag undersøgelsen. Han synes helt overordnet, at det er godt, at uddannelsen varer tre år. Men han understreger, at tiden selvfølgelig skal bruges på læring.
”Når så mange af vores nye kollegaer oplever, at de bare dækker vagter ude på tjenestestederne, så har vi et stort problem, og vi har nok også en del af forklaringen på, hvorfor så mange springer fra. Som elev vil man gerne lære faget at kende, så nytter det ikke noget, hvis vi overlader eleverne til sig selv, når de kommer i praktik,” siger Henrik Thøgersen.
I undersøgelsen svarer 47 procent af eleverne, at de arbejder for meget sammen med andre elever. Mens 26 procent svarer ’både og’.
”Hele ideen med praktiktiden går fløjten, hvis eleverne kun lærer af hinanden. På en arbejdsplads som vores, er det nødvendigt, at eleverne har erfarne betjente at læne sig op ad,” siger Henrik Thøgersen.
Han opfordrer derfor Kriminalforsorgen til at styrke opbakningen til eleverne over en bred kam. Det skal blandt andet ske ved at styrke uddannelsesmiljøet med flere praktikvejledere og sprede eleverne på flere institutioner.
”Som det er nu, er der fængsler, hvor eleverne udgør en alt for stor del af personalet. Det holder ikke. Jeg mener, vi skal indføre et loft for antal elever på den enkelte institution, så eleverne i højere går med faste kollegaer. Samtidig skal vi sikre, at den enkelte elev har den fornødne støtte under sin uddannelse. Vi har brug for flere praktikvejledere, så eleverne løbende kan få feedback og vejledning i trygge rammer,” siger forbundssekretæren.
Som det er nu, er der fængsler, hvor eleverne udgør en alt for stor del af personalet. Det holder ikke, siger forbundssekretær Henrik Thøgersen
Fjern SU’en
Spørgeskemaundersøgelsen behandler også en lang række andre emner.
Et af de emner, som eleverne har en klarest holdning til, er aflønningen i skoletiden. Den består som bekendt kun af SU. I spørgeskemaet svarer 92 procent, at de ser SU’en som en økonomisk udfordring.
Det understreges også af mange kommentarer.
En elev skriver for eksempel: ”Jeg synes i høj grad, af SU under skoleopholdet er et problem. Det har stoppet mig i et par år fra at søge ind. Når man er i et familieliv med børn, bolig og bil, er det svært at finde råderum til at gå fra løn til SU.”
Et andet emne, der peges på, er den virksomhedsforlagte undervisning (VFU). En stor andel af eleverne vurderer, at de i alt to måneder, som er afsat til undervisning på tjenestestedet, ikke har værdi.
Eleverne oplever, at en stor del af undervisningen af lyses, og at den undervisning der er, ofte er repetition af undervisning fra UCB.
”VFU er spild af tid og kræfter,” skriver en elev kort og godt.
Et stort flertal af eleverne – 85 procent – efterspørger til gengæld mere undervisning i praktisk viden.
Det er Henrik Thøgersen enig i: ”Det er godt, at eleverne får en teoretisk ballast med fra skolen, men de har brug for viden om, hvordan de løser praktiske opgaver. Det kunne for eksempel være undervisning i den gode samtale med de indsatte, rapportskrivning, klientsystemet og så videre. Det vil styrke koblingen mellem undervisning og praksis.”
HR-direktør: En stor opgave
Kriminalforsorgens HR-direktør Mik Grüning er enig i, at man står over for nogle store opgaver på uddannelsesområdet, fordi Kriminalforsorgen har brug for at styrke rekrutteringen og fastholdelsen af betjente.
”Det er ingen hemmelighed, at Kriminalforsorgen mangler betjente, og det er derfor bydende nødvendigt, at vi får vendt den udvikling, hvor der hvert år er flere uniformerede medarbejdere, der forlader organisationen, end der kommer til. Vi arbejder på højtryk for at komme i mål, men vi er der ikke endnu.”
“Derfor byder jeg også alle de konstruktive ideer til at forbedre situationen mere end velkommen og glæder mig over, at Fængselsforbundets undersøgelse har sat eleverne i centrum for at finde svar på nogle af Kriminalforsorgens allerstørste udfordringer i den kommende tid. Nemlig hvordan vi tiltrækker flere egnede elever til de uniformerede uddannelser, hvordan vi sammensætter en uddannelse, der klæder eleverne endnu bedre på til fængselsbetjentjobbet end i dag og hvordan vi fastholder eleverne bedre under uddannelsen, herunder at skabe en bedre uddannelseskultur under praktikperioden. Det er blandt noget af det vi har arbejdet med i forhold til eftersynet af fængselsbetjentuddannelsen – og noget af det vi har fundet mulige løsninger på,” siger Mik Grüning.
Han hæfter sig ved, at undersøgelsen også peger på positive aspekter ved uddannelsen: ”Jeres undersøgelse viser, at hovedparten af eleverne er glade for, at de har valgt at blive fængselsbetjente, og at de oplever, at uddannelsen klæder dem godt på til jobbet. Det synes jeg, er rigtig positivt. Derudover viser undersøgelsen blandt andet, at eleverne synes, at de har et godt samarbejde med praktikvejlederne. Undersøgelsen peger dog også på en række konkrete forhold, som der med fordel kan forbedres for at styrke fængselsbetjentuddannelsen. Det er naturligvis noget, vi har meget fokus på.”
Af Søren Gregersen
Læs undersøgelsen her:
Spørgeskema om fængselsbetjentuddannelsen
Forbundets 10 forslag til at styrke fængselsbetjentuddannelsen