01.12.2022

Kontrol og drift fylder hovedparten af ledernes arbejdstid.

De uniformerede ledere har ikke tid til deres ledelsesopgaver

De daglige driftsopgaver fylder fortsat for meget i ledernes arbejdsdag, og de savner opbakning fra områdekontorerne. Det viser en stor spørgeskemaundersøgelse blandt alle uniformerede ledere.

Langt de fleste af Kriminalforsorgens uniformerede ledere er tilfredse med deres job og føler sig værdsat. Det er den positive konklusion i Fængselsforbundets nye lederundersøgelse.

Der er dog også en række negative konklusioner i undersøgelsen, som er den tredje af sin slags.

Selvom 80 procent af lederne er tilfredse med jobbet – andelen er faktisk øget i den nye undersøgelse i forhold til tidligere – så er de også kritiske. Hver tredje overvejer at finde et andet job, og hver femte har været ramt af stress inden for det seneste år.

Hvis det skal siges kort, er der for lidt tid til at varetage ledelsesopgaverne, arbejdspresset er for stort, der mangler udvikling i jobbet og lederne savner opbakning fra områdekontorerne.

De 180 ledere, som har svaret på undersøgelsen (ud af i alt 319 ledere), vurderer, at de kun bruger 29 procent af deres tid på ledelse. Resten bruger de på kontrol og drift, hvoraf en del opgaver ikke giver mening i deres optik.

”Vi leverer masser af data, som områdekontoret i forvejen ligger inde med,” kommenterer en leder i undersøgelsen.

Lederne peger også på, at de er for få til at løfte opgaverne, at de bruger for meget tid på akutte opgaver – at slukke ildebrande – og at de for ofte er nødt til at skubbe opgaver til medarbejdere, som har rigeligt at se til i forvejen.

Kun hver femte er tilfreds med områdekontorets viden.

Kritik af områdekontorerne
Lederne er særligt kritiske over for områdekontorerne. I undersøgelsen svarer kun 34 procent, at de er tilfredse med støtten fra områdekontoret og blot 18 procent, at de er tilfredse med områdekontorets viden.

En leder mener ligefrem, at områderne mere er en belastning end en aflastning: ”I forhold til områdekontorerne virker det som om, opgaverne mest flyder den anden vej,” skriver han.

Udvikling i jobbet
Lederne efterlyser også mere udvikling i jobbet. Kun en tredjedel vurderer, at de har reel mulighed for at efteruddanne sig. Og kun hver femte vurderer, at Kriminalforsorgen tilbyder relevant efteruddannelse.

En leder kommenterer kompetenceudviklingen på denne måde: ”Arbejdspresset giver ikke muligheden for at tage uddannelse, og det Kriminalforsorgen giver er på for lavt et plan.”

Lederafdeling: Der er plads til forbedring
Forbundssekretær Henrik Thøgersen fra forbundets lederafdeling står bag undersøgelsen. Han peger på, at lederne gerne vil jobbet. Men det må ikke være en sovepude, siger han, når de røde lamper samtidig lyser.

”Når 33 procent overvejer at stoppe, og 18 procent har været stresset, er der grund til bekymring.”

Han mener, at der i høj grad er brug for at styrke opbakningen til lederne – især fra områdekontorernes side: ”Vi må konstatere, at der er plads til forbedringer i samarbejdet mellem de enkelte institutioner og områdekontorerne. Der er et misforhold mellem de forventninger, de har til hinanden. Områdekontorerne bliver større og større, samtidig med at bemandingen ude i institutionerne bliver mindre og mindre. Den udvikling må stoppes og vendes,” siger forbundssekretæren.

Henrik Thøgersen takker lederne for de mange forslag, de er kommet med i undersøgelsen.

”Der er mange gode forslag, som vi vil gå videre med i forhold til ledelsen. At der eksempelvis er brug for mere ensartethed i hele Kriminalforsorgen ved at øge samarbejdet på tværs, at man skruer ned for meningsløs kontrol og benchmarking, og at man øger personaleplejen med møder og efteruddannelse,” siger han.

Læse hele undersøgelsen her.

Af Søren Gregersen


HR-direktør Mik Grüning kommenterer på lederundersøgelsen

Vi slukker ildebrande og finder kortsigtede løsninger