01.12.2022

HR-direktør Mik Grüning kommenterer på lederundersøgelsen


1
Hvad er din overordnede kommentar til lederundersøgelsen?

Det er positivt, at ledernes jobtilfredshed er blevet forbedret siden sidste måling. Blandt andet er 80 procent af lederne i år tilfredse med deres job. En forbedring fra 2020, hvor 68 procent var tilfredse med deres job. Følelsen af at være værdsat i jobbet er ligeledes steget – en markant stigning fra 56 procent i 2020 til 73 procent i 2022.

2
Hovedparten af lederne savner stadig tid til at varetage deres ledelsesopgaver. Drift, administration og kontrol fylder for meget i forhold til egentlige ledelsesopgaver. Hvad siger du til det?

Kriminalforsorgen ønsker, at ledernes arbejdsopgaver giver mening for dem, og at arbejdsgangene er effektive og optimale. Drift og administration fylder i et lederjob i Kriminalforsorgen. Det er et vilkår for ledelsesarbejdet i dag, men det skal ikke fylde uforholdsmæssigt meget. Af den grund er Kriminalforsorgen i gang med at rydde ud i unødvendige procedurer og dokumentationskrav, der ikke længere tilfører værdi. Vi er også i gang med at se på, hvordan vi kan lette vores sagsgange og fjerne unødvendige og ineffektive opgaver.

3
Lederne oplever et stort arbejdspres. Der er for få til at løfte opgaverne, de bliver ofte presset ovenfra, og for meget tid går med at slukke ildebrande. Hvad gør I for at lette dette pres?

Rammerne for ledelse skal være så gode som mulige, men Kriminalforsorgen er udfordret i forhold til vores bemandingssituation, og det har uundgåeligt konsekvenser for lederne. For at afhjælpe situationen iværksættes en række initiativer, der skal frigive timer til postbesættelsen, gøre det mere attraktivt at tage ekstravagter og styrke arbejdsmiljøet. Vi gennemfører derudover massive indsatser for at rekruttere nye fængsels- og transportbetjent- elever. Som del af flerårsaftalen kommer vi også til at arbejde på at nedbringe antallet af medarbejdere pr. leder.

4
Hvad er din kommentar til, at lederne er kritiske i forhold til den opbakning, de får fra områdekontorerne?

Det er essentielt, at arbejdsgangene og sammenhængskraften fungerer fra matrikler over områdekontorer til direktoratet. Kriminalforsorgen er i gang med et eftersyn af dette for at se på, hvordan vi yderligere kan styrke samarbejdet i organisationen – både ’op gennem’, ’ned gennem’ og ’på tværs’.

5
Lederne efterlyser mere udvikling i jobbet, bedre efteruddannelse og øget indflydelse. Gør I nok i forhold til det?

Uddannelse, efteruddannelse og generel kompetenceudvikling er vigtige faktorer for god ledelse i Kriminalforsorgen. Derfor prioriterer vi tilbud om ledelsesudvikling højt, og vi vil i den kommende tid etablere en ny kompetenceudviklingsenhed, der skal sikre bedre udviklings- og efteruddannelsesmuligheder i hele organisationen. Vi er derudover glade for, at de sparringsgrupper, der er etableret i forbindelse med enhedschefernes ledernetværk, ser ud til at give vores chefer et ståsted for personlig ledelsesudvikling i samarbejde med deres kollegaer. Erfaringerne fra netværkene skal blandt andet bruges til at se på, om Kriminalforsorgen skal tilbyde lignende tilbud til vores andre lederniveauer.

Af Søren Gregersen


De uniformerede ledere har ikke tid til deres ledelsesopgaver