Carsten Jørgensen på 68 år har ingen planer om at stoppe foreløbig.
Det var mødet med en fynsk kvinde, som førte Carsten Jørgensen ind i Kriminalforsorgen for 40 år siden. Hvidovre-drengen arbejdede dengang på et bosted for psykisk syge i København, men blev fristet til at flytte med pigen til Faaborg.
”Og her lå der et hyggeligt arresthus, hvor jeg godt kunne se mig selv arbejde,” fortæller han: ”Men da jeg var færdiguddannet som betjent fra Herstedvester, var arresthuset i Faaborg desværre blevet lukket i mellemtiden.”
Det blev i stedet Odense Arrest, som fik gavn af Carsten Jørgensen og efterfølgende Assens; et arresthus som han husker tilbage på med stor glæde.
Siden arbejdede han for rejseholdet, frem til han blev 63 år.
”Så blev jeg ringet op af arrestforvareren i Odense, Fritz Christensen, som spurgte, om jeg ville vende tilbage.”
BEDRE VILKÅR FOR PENSIONEREDE KOLLEGAER
I foråret aftalte Fængselsforbundet og Kriminalforsorgen nye vilkår for pensionerede fængselsbetjente og værkmestre, som stadig vil tage vagter. Tidligere var det kun muligt at arbejde i op til 8 timer om ugen. Med de nye regler kan man arbejde op til 37 timer om ugen. Timelønnen steg samtidig fra 184 kroner til 200 kroner. Desuden optjener man nu 15 procent pension af timelønnen.
Og selvom Carsten Jørgensen nu er 68 år – fem år ældre end den tidligere pligtige afgangsalder – arbejder han stadig i Odense Arrest. Dog ikke længere som tjenestemandsansat, men via den nye ordning for pensionerede kollegaer.
”Det er en bedre ordning end den gamle pensionistordning. Man kan arbejde flere timer, lønnen er højere, man optjener pension og kan få sygedagpenge, hvis det skulle blive nødvendigt,” siger Carsten Jørgensen.
Han arbejder 60-70 timer om måneden og bidrager på denne måde til at løse Kriminalforsorgens bemandingsproblemer. I sommer har han arbejdet ekstra, så det var nemmere for kollegaerne at få deres ferieplaner til at gå op.
”Til gengæld har jeg holdt en måned fri efterfølgende. På den måde har jeg friheden til at planlægge tingene selv.”
Friheden giver Carsten Jørgensen mulighed for at pleje sin store interesse for indkøb af fransk vin og portvin. Desuden har han gennem alle årene holdt fast i et deltidsjob på et bosted. Det gør han stadig som tilkaldevikar.
”Jeg har arbejdet, siden jeg var 10 år. Det ville være underligt, hvis jeg pludselig skulle gå derhjemme. Jeg er glad for mine dygtige og gode kollegaer her i Odense og føler mig stadig velkommen.”
Han oplever ikke, at alderen er et problem i for hold til at varetage jobbet som fængselsbetjent: ”Jeg har sagt til mine kollegaer, at de skal sige til, hvis de ikke længere er trygge ved at gå på vagt med mig, men den fornemmelse har jeg ikke. Jeg oplever heller ikke problemer i forhold til fangerne. Faktisk har mange af de unge indsatte mere respekt for os ældre betjente.”
Carsten understreger, at han arbejder på helt normale betingelser. Han er nemlig ikke interesseret i et skånejob.
Grænser og rummelighed
Har du et godt råd til dine unge kollegaer?
”Ja, de skal huske at være rummelige. Vi arbejder i et system med mange regler, så man skal være i stand til at sætte grænser, men vi skal passe på med at være for firkantede. Hvis du for eksempel konfiskerer noget hash, så kan man godt gøre det på en pæn måde, hvor ingen bliver sure. Hvis du behandler de indsatte ordentligt, så behandler de som regel også dig ordentligt.”
”Og så skal de huske humoren. Det hjælper altid,” siger Carsten Jørgensen.
Jobbet har også vist sine hårde sider. Han har oplevet sin portion af selvmord og trusler: ”Men jeg har aldrig taget det personligt og har altid været glad, når jeg kom hjem fra arbejde.”
Carsten Jørgensen er stadig gift med Jane, som lokkede ham til Faaborg for 40 år siden. Sammen har de to børn plus børnebørn.
