14.02.2024

Vicki er i gang med sit livs eventyr i Nuuk

Væk med ‘det plejer vi at gøre’. Vicki Elling er sammen med kollegaerne i gang med at opbygge en ny struktur i Grønlands første lukkede fængsel.

Når man ser bort fra den storslåede udsigt over Nuukfjorden med dens isskosser og det saddelformede fjeld Sermitsiaq, kunne man let forveksle Anstalten i Nuuk med et dansk fængsel: Indretningen, sikkerhedsforanstaltningerne, de ansatte og indsattes daglige rutiner.

Men billedet snyder. Som anstaltsbetjent oplever man hurtigt, at der er en kulturel forskel mellem danske og grønlandske indsatte.

”For eksempel hvis de indsatte spiller kort eller laver mad sammen, så skeler de ikke til hinandens kriminelle baggrunde, hvem de er sammen med. Der er ikke et hierarki herinde blandt de indsatte, som jeg oplevede i Danmark”, siger Vicki Elling, der har været tilknyttet Anstalten i Nuuk siden april 2022, og som forud herfor gennem mange år var ansat i Renbæk Fængsel.

Hun mener, at det skyldes, at: ”De ser på hinanden som mennesker. Og det er ikke kun i anstalten, at jeg oplever det. Det er simpelthen kulturen i Grønland. Jeg oplever grønlænderne som meget åbne, ligefrem og ærlige, og det tiltaler mig en del.”

Et andet gennemgående, synligt karaktertræk er grønlændernes spontanitet.

”I begyndelsen havde jeg en kalender på mig hver dag, hvor jeg noterede alle mine aftaler – lige indtil en af mine kollegaer spurgte, hvad jeg skulle med den. Han mente, at hvis vi ønsker at gøre et-ellerandet, ja, så gør vi det bare”, kommer det smilende fra den tidligere sønderjyske fængselsbetjent, som nu har efterladt sin kalender hjemme i kommodeskuffen. Men omvendt oplever hun også, at den grønlandske spontanitet kan gøre det lidt vanskeligt at lave for eksempel en café-aftale. For tit er det svar, man får, at ’det kan vi se på i morgen’.”

I begyndelsen havde jeg en kalender på mig hver dag, hvor jeg noterede alle mine aftaler – ligeindtil en af mine kollegaer spurgte, hvad jeg skulle med den.

Lektiehjælp går begge veje
En del af de indsatte har enten beskedne eller ingen kundskaber i det danske sprog – og derfor er det forbundet med en række udfordringer for dansksprogede anstaltsbetjente at kommunikere med dem.

”Ofte får jeg hjælp af enten en kollega eller indsat til at oversætte et par sætninger, og ellers må man jo forsøge at krydse sprogbarrieren med tegnsprog og den smule ord, man nu kan,” forklarer Vicki Elling, som af selv samme årsag er begyndt at lære grønlandsk på aftenskole. Det er ikke et nemt sprog, men med hjælp til lektierne fra blandt andet de indsatte, går det den rigtige vej.

”De er gode til at korrigere mig, hvis jeg udtaler et ord forkert. Det er en god måde at få en samtale i gang, da vi altid kan tale om det grønlandske sprog.”

Omvendt hjælper hun de indsatte, der modtager undervisning i dansk, når deres lektier skal laves.

Første lukkede anstalt i Grønland
Anstalten i Nuuk blev etableret i 2019 og er den første lukkede anstalt i Grønland. Anstalten er derfor stadig i en opbygningsfase.

”Der var ikke en drejebog for, hvordan anstalten skulle fungere, da den åbnede. Selvfølgelig var der nogle danske procedurer, man kunne skele til, men grundlæggende er det et samarbejde mellem faggrupper, der forsøger at få skabt en måde at drive anstalten på, så den er tilpasset de grønlandske forhold,” siger Vicki Elling, der som tillidsrepræsentant og praktikantvejleder bidrager med forslag til, hvordan anstalten skal være.

”Det er en dejlig arbejdsplads, da man kan mærke på alle dem, der har noget med anstalten at gøre, at de vil det bedste. Det er en fantastisk fornemmelse – og vi er ikke i mål endnu, men vi lærer hver dag, hvordan vi kommer derhen.”

Efter tre år i Nuuk har hun en tilbagegangsret til Renbæk Fængsel, men hun har ingen aktuelle planer om at vende tilbage. I øjeblikket er der særligt fire personer, hun for alvor savner i Danmark.

”Det er mine to børn og to børnebørn, som jeg facetimer med på ugentlig basis, men ellers min familie og mine tidligere kollegaer.”

Af Martin Christiansen

Endelig!