Peter Hummelgaard ser problemerne i Kriminalforsorgen som sin største opgave som justitsminister. Løsningen er bedre løn- og arbejdsvilkår.
Fagbladet har interviewet Peter Hummelgaard om hans planer for Kriminalforsorgens udvikling – herunder især problemerne med fastholdelse og rekruttering af fængselsbetjente.
Hvad er dit overordnede budskab til Kriminalforsorgens personale i den nuværende situation?
Min helt største opgave er at gøre noget ved problemerne i Kriminalforsorgen. Overalt hvor jeg kommer i institutionerne, møder jeg medarbejdere med stor dedikation for deres arbejde, men de står i en vanskelig situation. De har ikke nok kollegaer. Derfor betragter jeg det som min væsentligste opgave at forbedre vilkårene i Kriminalforsorgen. Det er mit budskab til dem.
Vi er halvandet år inde i den nuværende flerårsaftaleperiode, som har et mål om at skaffe 300 flere
fængselsbetjente. Status er desværre, at der nu er færre betjente. Mener du, der er brug for yderligere initiativer, udover de initiativer som indgår i flerårsaftalen? Der er helt åbenlyst brug for at gøre mere. Selvom der allerede er mange initiativer i flerårsaftalen, har vi brug for at bliver bedre til at fastholde flere fængselsbetjente og rekruttere nye. Vi sagde før valget, at vi vil gøre noget ved forholdene i Kriminalforsorgen. Det mener vi stadig.
Er lønnen et af de redskaber, I vil bruge?
Vi kommer ikke udenom fængselsbetjentene, når vi skal løfte de offentlige lønninger. Fængselsbetjentene var klart en af de grupper, som vi tænkte på, da vi nedsatte lønstrukturkomiteen. Det var åbenlyst, at der var et problem her. Jeg kan dog ikke på forhånd sige, hvad trepartsforhandlingerne når frem til, men jeg har en klar forventning om, at I bliver tilgodeset ved forhandlingerne.
Har du en kommentar i forhold til lønnen i Grønland?
Vi er rigtig glade for de drøftelser, vi har haft med Fængselsforbundet omkring lønnen til anstaltsbetjentene i Grønland. Det er godt, at der nu arbejdes med en løsning. Selvfølgelig skal lønnen i Grønland være den samme som i Danmark og på Færøerne. Det er det eneste rigtige og det eneste rimelige.
Du deltog i vores debat med Politiforbundet omkring faglighed for fængsels- og politibetjente på Folkemødet. Har du forslag til, hvordan man styrker jobbet som fængselsbetjent?
Det var en super spændende debat på Folkemødet med mange gode forslag og ideer. Vi bør helt klart overveje, hvordan vi skaber mere tillid og ansvar til den enkelte fængselsbetjent og giver dem indflydelsen tilbage. Det er da noget, som jeg klart vil kigge ned i og drøfte med Fængselsforbundet. Der er allerede flere initiativer i Flerårsaftalen, som skal styrke den enkelte betjents faglighed. Det gælder for eksempel i forhold til håndjernsrapporter og et nyt disciplinærsystem, som giver mere plads til
betjentens faglige skøn. Jeg tror, at en styrkelse af jobbet er en del af løsningen i forhold til den bemandingskrise, vi står i.
Flerårsaftalen har et mål om mere efteruddannelse
af personalet, men kompetenceudviklingsenheden forventes først at åbne i 2024 kort før aftalen udløber. Er det hurtigt nok? Der er udarbejdet en implementeringsplan for flerårsaftalen, som vi løbende har samtaler med forligspartierne om. Desværre var der en del initiativer, som blev sat i bero, fordi der manglede finansiering. Det er kommet på plads nu.
Ifølge flerårsaftalen forventer man, at Kriminalforsorgen mangler 1.000 fængselspladser i 2025. Er det fortsat forventningen? Og hvordan vil man løse det om to år?
Der er ikke tvivl om, at vi står i en vanskelig situation. Der er et stort pres på fængslerne. Grundlæggende er det jo planen at skaffe 1.000 pladser. Det gør vi ved at udvide i Sønder Omme, Møgelkær, med flere pladser i udslusningsfængslerne og vi arbejder også med fængslet i Kosovo. Desuden etablerer vi et nyt arresthus på Sjælland med 400 pladser. Men jeg vil gerne understrege, at Kriminalforsorgens store udfordringer ikke er manglen på pladser. Det er manglen på personale: Vi skal være bedre til at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere.
Til sidst: Tør du gætte på, hvornår situationen i Kriminalforsorgen normaliseres. Altså at vi er ude af krisen?
Forhåbentlig før end senere, men vi kommer ikke til at løse problemerne med et fingerknips. Det kommer til at kræve et vedholdende arbejde. Der er mange ting, som går i den rigtige retning. Men der er grundlæggende stadig brug for et stort fokus fremadrettet.
Af Søren Gregersen
Peter Hummelgaard besøgte Kriminalforsorgens telt på Folkemødet i juni.
