14.02.2024

Fængselsbetjente har et lønefterslæb

Lønstrukturkomiteen konkluderer, at fængselsbetjentes løn ligger for lavt.

Det er svært at lave en formel for lønnen i den offentlige sektor. Ikke desto mindre har Lønstrukturkomiteen forsøgt at gøre det med deres rapport på 150 sider.

Rapporten handler ikke om, at læger, fængselsbetjente og pædagoger skal tjene det samme, men at undersøge hvorfor der er lønforskel for 51 erhvervsgrupper.

Eksperterne – anført af tidligere overvismand Torben Andersen – når frem til tre kriterier, som forklarer en stor del af lønforskellen.

De tre kriterier er: Ledelsesansvar, erhvervserfaring og uddannelsesniveau.

Men kriterierne udspiller sig ikke ens for de forskellige grupper. Nogle tjener mere, end hvad man kan forvente i forhold til kriterierne, mens andre tjener mindre.

Fængselsbetjente hører til i den dårlige gruppe. Lønniveauet ligger 2,5 procent under forventningen i beregningen med genetillæg.

Fraregnes genetillæg er efterslæbet på 5 procent.

Nogle tjener for meget, andre tjener for lidt, når man sammenligner erhvervsgruppernes løn med deres ledelsesansvar, erhvervserfaring og uddannelse. Note: Forskelle i faktisk og beregnet LEU-løn opdelt på udvalgte grupper. Fortjeneste pr. præsteret time. Kilde: Lønstrukturkomiteen

“Vi ligger for lavt”
Resultatet kommer ikke som en stor overraskelse for Fængselsforbundet, eftersom samme konklusion har været fremme før.

Institut for Menneskerettigheder har eksempelvis konkluderet, at fængselsbetjente ikke har fulgt lønmæssigt med deres uddannelsesniveau siden tjenestemandsreformen i 1969.

På samme måde har Fængselsforbundet belyst, hvordan lønnen for fængselsbetjente ligger i bunden sammenlignet med alle andre tjenestemandsgrupper.

Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen siger: ”Vi har mange gange gjort opmærksom på, at vi ligger for lavt. Det er godt at se, at Lønstrukturkomiteen entydigt slår det fast.”

Han forventer derfor, at forbundets medlemmer tilgodeses, når der skal fordeles ekstra lønmidler til de offentligt ansatte: ”Tiden er i den grad inde til at rette op på den skæve fordelingsnøgle, som har faslåst vores gruppe lønmæssigt siden tjenestemandsreformen for 50 år siden.”

Formandens forventninger bakkes op af udmeldinger fra både statsministeren og justitsministeren, som nævner fængselsbetjentene i forhold til det kommende lønløft.

Desuden understreger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at lønmidlerne skal gå til steder i velfærdssamfundet, hvor der mangler hænder. Her bliver det svært at komme udenom Kriminalforsorgen.

SVM-regeringen lægger i alt op til at bruge tre milliarder kroner på lønløftet. Hvis eksempelvis 280.000 offentligt ansatte skal dele penge, vil det give hver ansat en lønstigning på 2.000 kroner om måneden.

Pengene skal fordeles gennem trepartsforhandling mellem arbejdstagere, arbejdsgivere og regeringen. Forslaget forventes at være indfaset i 2030.

Kvinder & mænd
Lønstrukturkomiteen har også undersøgt, om der er problemer i forhold til ligeløn i den offentlige sektor. Konklusionen er, at der er en tendens til, at fag med mange kvinder tjener mindre. For fængselsbetjente gælder dog det modsatte. Faget er mandsdomineret med en andel af mænd på 67 procent. Alligevel er der et lønefterslæb – og dermed ikke ligeløn.

Faktisk viser komiteens rapport, at kønsfordelingen er blevet mere skæv i Kriminalforsorgen de seneste 10 år. Der er nu færre kvindelige fængselsbetjente end tidligere. Fængselsbetjente og it-medarbejdere er de eneste mandsdominerede fag, som har oplevet denne udvikling.

Af Søren Gregersen

Vores løn og ansvar skal følges ad