27.02.2020

Vi har en dårligere Ny løn-aftale end politiet

I disse tider med stor fokus på lønretfærdighed mellem lønmodtager og arbejdsgiver, synes jeg, at forbundet bør afse lidt tid til at se indad og reflektere.

Hvordan har denne lønretfærdighed blandt jeres medlemmer udviklet sig under jeres indflydelse de sidste ti år?

Løndifferencen mellem fængsels- og politibetjente er blevet mærkbar ændret til politiets fordel. Dette skyldes alene, at Fængselsforbundet landede en markant dårligere Ny løn-aftale, end det Politiforbundet præsterede. Efterveerne af denne aftale lider vi stadig under, og det tabte får vi nok aldrig indhentet.

Hvis vi sammenligner os med faggrupper som pædagoger, sygeplejersker, sikkerhedsvagter og skolelærere, er lønforskellen også større.

Hvis sammenligningsgrundlaget er uddannelse, nedslidning, risiko, trivsel, trusler og tilskadekomst, står vi dog øverst på podiet med pokalen med de store ører hævet over hovedet.

Er der fra forbundets side et fremtidigt ønske om at belønne de varme hænder, som reelt får dagligdagen i Kriminalforsorgen til at fungere, samt en mere retfærdig belønning af jeres medlemmer?

Hvordan bliver den ringe løn så fordelt blandt Fængselsforbundets medlemmer?

Har fordelingen mellem administrative stillinger med kolde hænder, og fængselsbetjentene med de varme været retfærdig?

Med udgangspunkt i Aarhus Arrest forholder det sig således, at enhedslederne og enhedschefen har fået langt f lere Ny løn-kroner end betjentene. De får oftere Ny løn-tillæg og et markant højere beløb hver gang. Samtidig drager de også fordel af, at generelle lønstigningerne tildeles i procent.

I Aarhus Arrest har målbare statistikker som hekstal, øget produktionsomsætning, sygefravær, magtanvendelser, interne bandekonflikter med mere set positive ud. Dette oplever jeg som et udtryk for, at mine kollegaer udfører et rigtig godt stykke arbejde, men det er kun ledelsen, som høster frugterne deraf.

Jeg oplever en hverdag, hvor det er fængselsbetjentene, der kommer med de gode ideer og løsningsforslag, og alene tager ansvar for udførslen af svære opgaver og konflikter. Det er også betjentene, der kommer med forslag og ønsker til at forbedre trivsel og arbejdsmiljø, som i disse dage er under alvorligt pres.

Hvad laver betjentene så?

Det er ikke unormalt, at en leder i slutningen af en uge kan sige, at det har været en stille og rolig uge, hvilket det måske på nogle punkter også har. Der har muligvis ikke været sikringscelleanbringelse, magtanvendelse eller selvbeskadigelse, men hvordan betjentene har knoklet, er der ingen hekstal på.

Jeg og mine kollegaer har pisket rundt som gale, og mange er på ekstravagt på grund af mangel på personale eller sygdom. Vi har registreret, visiteret, talt indsatte til ro, stået i situationer hvor der skulle tænkes hurtigt, nedtrappet situationer, håndteret psykisk syge, løst konflikter og problemer, taget kampe med svære indsatte, håndteret bandekonflikter, lavet sagsbehandling og taget hånd om indsatte der har valgt at isolere sig på grund af trusler; indsatte der er i krise på grund af savn til familie og så videre.

Der ligger en stor indsats og et kæmpe stykke arbejde forud for, at der ikke skal laves indberetninger om sikringscelle, magtanvendelse eller lignende, og den indsats kommer fra de betjente, som dagligt står midt i problematikkerne. Det er altid en god uge, når alle er kommet uskadte igennem ugen, men det kræver en særlig indsats at nå derhen.

Nu er tiden så kommet til at tilgodese kategori 2-arresthusene. De skal endelig belønnes for, med stor succes, at kunne håndtere indsatte med rocker-, bande-, vold- eller psykiske problematikker. Indsatte som ingen andre vil have siddende.

Som jeg har forstået det, er forbundets oplæg, at starte med at oprette nye stillinger som vagthavende svarende lidt til den gamle overvagtmester. Denne idé er egentlig fornuftig nok, og behovet for disse stillinger kan også være der. Denne stilling skulle, efter forhandlinger med arbejdsgiver, medføre et årligt bruttotillæg på cirka 32.000 kroner.

Hvilke opgaver de så får, som er anderledes end sammenlignelige kategori 3 huse, for derved at retfærdiggøre dette tillæg, er jeg spændt på at høre om. Jeg ser vagthavende i Aarhus Arrest være en administrativ stilling, som skal afhjælpe ledelsen. Herved vil de så fremadrettet forhåbentligt kunne bruge mere tid til personaleledelse og forbedring af trivsel og arbejdsmiljø.

I samme oplæg skulle forbundet også arbejde på at belønne fængselsbetjentene med et årligt bruttotillæg på cirka 16.000 kroner. Dette tillæg er endnu ikke godkendt af arbejdsgiver, og pengene hertil er endnu ikke fundet. Derved kan jeg og mine kollegaer igen stå tilbage med tomme lommer.

Bliver lønkronerne til betjentene i fængslerne og arresthusene så lige fordelt?

Jeg har hørt og oplevet, at det ikke er unormalt for en fængselsbetjent i fængslerne at opnå Ny løn-tillæg på plus 40.000 kroner årligt. Dette kan opnås ved udnævnelse til holdleder, deltagelse på diverse kurser, tjenestegørende på rockereller bandeafdelinger med mere.

Til sammenligning får den bedst lønnede fængselsbetjent i Aarhus Arrest et årligt tillæg på cirka 14.000 kroner.

Er der fra forbundets side et fremtidigt ønske om at belønne de varme hænder, som reelt får dagligdagen i Kriminalforsorgen til at fungere, samt en mere retfærdig belønning af jeres medlemmer?

Med venlig hilsen
Michael Hiort-Soele, Aarhus Arrest

Læs svaret fra forbundssekretær René Larsen her