Selv i de sidste måneder af den nuværende flerårsaftaleperiode lykkes det ikke at øge bemandingen i Kriminalforsorgen.
Det skulle have været så godt med den politiske aftale i november 2017. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) annoncerede stolt 250 nye betjente, som sammen med 600 millioner kroner skulle sikre ”en moderne og stærk kriminalforsorg”.
Siden har vi dog ikke set så meget til de nye betjente. Der er godt nok ansat transportbetjente til at løse Kriminalforsorgens nye transportopgave, men flere fængselsbetjente er der ikke kommet.
Det var ellers dem, som ifølge aftalen skulle ”styrke sikkerheden og trygheden for vores ansatte”.
Tværtimod er fængselsbetjente forsvundet i samme takt, som antallet af indsatte er kommet ind ad døren.
Da aftalen blev indgået var der 2.320 fængselsbetjente. Nu fire år senere er der 1.986. Det vil sige 334 færre. Alene i august og september i år har 43 fængselsbetjente forladt jobbet, men der er kun kommet 29 nye til. En nettotilgang på minus 14.
Bemandingen bliver altså ved med at falde, som den har gjort hvert eneste år siden 2012.
Aftalen lød flot på papiret, men det viste sig, at den ikke var noget værd
Ensidigt fokus på rekruttering
Forbundsformand Bo Yde Sørensen fælder denne dom over flerårsaftalen fra 2017: ”Aftalen lød flot på papiret, men det viste sig, at den ikke var noget værd. Den udvikling, som vi oplevede før aftalen, er jo bare fortsat. Færre og færre betjente.”
Han mener, at Kriminalforsorgen har satset for ensidigt på at tiltrække flere betjente og glemt de betjente, som var der i forvejen.
”Det hjælper ikke så meget at ansætte 50 nye, hvis der er 100, som stopper. Når man bruger millioner på flotte rekrutteringskampagner, bør man bruge mindst lige så meget på at forsøge at fastholde medarbejderne. Det synes jeg ikke, vi har set så meget til,” siger Bo Yde Sørensen.
Af Søren Gregersen
