13.07.2020

PTSD er mere udbredt blandt fængselsbetjente end hos politibetjente og soldater

Hver syvende af Fængselsforbundets medlemmer har PTSD.

Ifølge Justitsministeriets nye undersøgelse opfylder 13,5 procent af de nuværende fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente diagnosekriterierne for PTSD.

Hver syvende kollega er altså ramt af en posttraumatisk belastningsreaktion.

Tallet er fire gange højere end blandt politibetjente, hvor 3,7 procent lever op til kriterierne.

Der er tale om samme undersøgelse fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, så begge grupper er undersøgt på samme måde.

VIVE har udsendt et spørgeskema til 2.896 nuværende fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente og 11.169 politibetjente.

VIVE peger på, at hvor udbredelsen af PTDS i politiet nogenlunde svarer til befolkningen generelt, så ser det anderledes ud i Kriminalforsorgen: Fængselsbetjente har en væsentlig forhøjet risiko.

Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen håber, at undersøgelsen bliver et wake-up call i forhold til arbejdsmiljøet i Kriminalforsorgen: “De fleste ved, at jobbet som fængselsbetjent er hårdt. Alligevel bliver der ikke handlet på det. Det virker som om, at man tror, at det går nok alligevel. Men det gør det ikke. Vores kollegaer bliver syge. Det er ganske simpelt ikke i orden.”

Han mener, at der er brug for en langt mere helhjertet indsats for at vende udviklingen: ”Man kan starte med at kigge på Kriminalforsorgens grundlæggende strukturelle problem. Det nytter ikke noget, at vi bliver ved med at proppe flere og flere fanger ind i fængslerne, mens bemandingen falder. Det får vi ikke bedre arbejdsmiljø af. Og specifikt i forhold til PTSD er der brug for en massiv indsats for at forhindre og håndtere psykiske problemer. Der mangler viden i det daglige.”

VIVE har udsendt et spørgeskema til 2.896 nuværende fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente og 11.169 politibetjente.

HR-direktør: vi vil gerne blive bedre
Kriminalforsorgen ser også med stor alvor på rapportens konklusioner.

HR-direktør Lene Vejrum siger: ”Vi er meget bevidste om, at arbejdet som fængselsbetjent kan medføre særlige belastninger. Derfor arbejder vi allerede målrettet på at begrænse disse risici. I den forbindelse glæder vi os naturligvis over rapportens konklusion om, at de eksisterende initiativer og støttetiltag helt overordnet opleves som velegnede og gode af organisationens medarbejdere.”

Hun er dog klar over, at der er plads til forbedring: ”Vi vil imidlertid gerne blive endnu bedre til at forebygge PTSD og undersøger løbende, hvad vi kan gøre anderledes. Vi ser derfor også frem til anden delrapport, som vi forventer, samler op på hele kortlægningen, erfaringerne med de nuværende initiativer og gør os klogere på årsagerne,” siger Lene Vejrum.

Flere ramte end bland soldater
VIVE har også kigget på tal fra sundhedsvæsenet for ikke bare at finde ud af, hvor mange som lever op til PTSD-kriterierne, men som også reelt har en diagnose.

Tallene viser, at 5,4 procent af de nuværende fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente har en diagnose for en reaktion på en svær belastning herunder PTSD, mens det gælder for 2,0 procent af de nuværende politibetjente.

Kigger man på både nuværende og tidligere betjente, har 11,4 procent af fængselsbetjentene en PTSD-diagnose mod 3 procent af politibetjentene.

Tallene fra sundhedsvæsenet viser altså det samme billede som spørgeskemaundersøgelsen, nemlig at risikoen for at blive ramt af PTSD er væsentlig større i Kriminalforsorgen end i politiet.

Noget kunne tyde på, at problemet faktisk er større i Kriminalforsorgen end i forsvaret. Ifølge VIVE har 2,9 procent en diagnose for en reaktion på en svær belastning herunder PTSD blandt de 26.000 soldater, som blev udsendt fra 1992 til 2009. Tallet er markant mindre end blandt fængselsbetjente.

Flere fængselsbetjente er altså ramt af PTSD end udsendte soldater.

Fængselsbetjente peger blandt andet på mangel på tid og ressourcer. Man får for eksempel ikke altid gennemført det kriseberedskab, man har i fængslerne efter voldsomme hændelser. Der er ikke tid til de små pauser i hverdagen, som kan bruges til at bearbejde kritiske situationer. Der er heller ikke tid til personalemøder, hvor man kan drøfte episoder og sikre kollegial støtte, som er vigtig i tilspidsede situationer,” siger Britt Østergaard Larsen fra VIVE

Forsker: vi kender ikke årsagen
Britt Østergaard Larsen er en af de forskere fra VIVE, som står bag undersøgelsen.

Hun kan endnu ikke sige, hvorfor det er anderledes at arbejde med kriminelle på gadeplan og bag lås og slå.

Hun håber, at undersøgelsen kommer tættere på en forklaring, når man i den kommende tid blandt andet interviewer betjente om problemstillingen.

”Vi ved endnu ikke, hvorfor der er forskel på politi- og fængselsbetjente. Men vi kommer til at kigge nærmere på, hvad der karakteriserer dem, der bliver ramt af en belastningsreaktion. Hvem der er i særlig risiko, så man kan målrette indsatsen.”

Betjentene kommer selv med bud på, hvad der er årsager til problemet.

”De peger blandt andet på mangel på tid og ressourcer. Man får for eksempel ikke altid gennemført det kriseberedskab, man har i fængslerne efter voldsomme hændelser. De nævner, at der mangler personale, og at der ikke er tid til de små pauser i hverdagen, som kan bruges til at bearbejde kritiske situationer. Der er heller ikke tid til personalemøder, hvor man kan drøfte episoder og sikre kollegial støtte, som er vigtig i tilspidsede situationer,” siger Britt Østergaard Larsen.

Ledere savner uddannelse
Rapporten viser også, at mange ledere i Kriminalforsorgen savner uddannelse på området. Det fremgår, at ”hverken de selv eller deres kollegaer er tilstrækkeligt klædt på til at håndtere medarbejdere, som har fået alvorlige psykiske vanskeligheder som følge af deres arbejde.”

Denne kritik tager HR-direktøren til efterretning: ”Det er selvfølgelig ikke godt, at vores mellemledere ikke føler sig tilstrækkeligt klædt på til at håndtere problemstillingen. Vores mellemledere er helt centrale i forhold til at tage hånd om personalet og arbejdet med at imødegå de kendte belastninger. Vi samlede i efteråret over 300 ledere til temadage-brush up i forhold til Kriminalforsorgens kriseberedskab. Et væsentligt tema på dagene var den gode ledelsesmæssige opfølgning efter voldsomme hændelser. Disse aktiviteter vil blive videreudviklet, når vi forhåbentlig ved endnu mere om årsager bag PTSD i kriminalforsorgen, som vi forventer bliver belyst i delrapport 2 efter sommer.”

Angst, depression og stress
Undersøgelsen viser desuden, at psykiske belastningsreaktioner – herunder angst, depression og stress – er meget udbredt blandt fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente.

I undersøgelsen er der eksempelvis 8,4 procent, der har angstsymptomer, og 21,2 procent føler sig ofte eller hele tiden stresset.

HVAD ER PTSD?
Posttraumatisk stresslidelse (PTSD) er en psykisk lidelse, som kan opstå efter, man har været vidne til eller selv deltaget i livstruende hændelser såsom voldtægt, overfald, alvorlige ulykker eller terror. Hændelsen genopleves gennem ubehagelige minder og tilbagevendende mareridt. Kilde: Lægehåndbogen

Af Søren Gregersen

Lena blev ramt af PTSD