06.05.2022

Politisk ønske om uddannelse af de indsatte nedprioriteres

En af de vigtigste politiske målsætninger for Kriminalforsorgen vægtes lavt. Der skæres nemlig ned i den personalegruppe, som uddanner de indsatte.

Politikerne ønsker mere uddannelse af de indsatte, og har udset Kriminalforsorgens værkmestre til at indfri målet. Alligevel er der færre og færre i denne personalegruppe, og mange af dem der er tilbage, oplever ikke, at deres arbejdsopgaver og kvalifikationer er blevet tilpasset de politiske visioner. Det viser Fængselsforbundets undersøgelse af værkmestrenes arbejdsvilkår.

Den seneste politiske aftale for Kriminalforsorgen gælder for årene 2013-2016 og har overskriften ’Færre gengangere i fængslerne’. Målet om bedre resocialisering ønsker politikerne blandt andet indfriet ved at klæde de indsatte bedre på til arbejdsmarkedet.

Aftaleteksten lyder: ”Værkstederne i fængslerne skal derfor i højere grad fokusere på uddannelse og jobtræning af de indsatte frem for produktion. Værkmestrene efteruddannes, og deres arbejdsopgaver tilpasses, så de kan medvirke til at gøre de indsatte arbejdsmarkedsparate ved kompetenceudvikling, jobtræning og erhvervsuddannelse.”

Nu er der gået knap tre år, siden aftalen blev indgået. Det er derfor interessant at se, om det politiske kursskifte kan mærkes hos værkmestrene.

”Kun i mindre grad,” er den korte version af de 212 svar, som Fængselsforbundet har fået i sin undersøgelse af værkmestrenes arbejdsvilkår.

Værkmestrene kan godt mærke, at der er kommet mere fokus på de indsattes uddannelse, siden aftalen trådte i kraft i 2013, men 69 procent – altså syv af ti – oplever slet ikke eller kun i mindre grad, at deres arbejdsopgaver er tilpasset, så de i højere grad medvirker til at gøre de indsatte arbejdsmarkedsparate via kompetenceudvikling, jobtræning og erhvervsuddannelse.

En værkmester skriver for eksempel som en kommentar i undersøgelsen: ”Det virker som om, at der generelt er mere fokus på uddannelse, men det gælder ikke i de enkelte fængsler.”

Det hjælper formentlig ikke på situationen, at der er færre og færre værkmestre til at løfte opgaven. I løbet af de seneste ti år er der næsten forsvundet 100 stillinger. Hvor der i 2006 var 447 værkmestre i Kriminalforsorgen, er der i dag 350 tilbage. Alene siden den politiske aftale blev indgået i 2013, er der blevet 50 færre stillinger.

Personalegruppen er blevet hårdt ramt i forbindelse med udmøntningen af et andet aspekt af den politiske aftale nemlig effektiviseringer.

Kriminalforsorgen har valgt at lade en stor del af disse besparelser gå ud over værkmestrene. Eksempelvis er mange ledige stillinger ikke blevet genbesat, når værkmestre går på pension.

Det er uholdbart, mener Fængselsforbundets formand Kim Østerbye: ”Man kan ikke styrke arbejdsmarkedsindsatsen, samtidig med at man skærer ned i den personalegruppe, som varetager opgaven. Det hænger ikke sammen.”

Han mener, at udhulingen af faget strider mod det politiske ønske: ”Jeg tror ikke, at politikerne havde forestillet sig, at opprioriteringen af opgaven skulle klares af færre medarbejdere.”

Uddannelse gives til andre
For at gøre ondt værre oplever mange værkmestre, at de ikke er blevet rustet til at løfte den nye opgave.

Det fremgår ellers af den politiske aftale, at værkmestrene skal efteruddannes, men hele 68 procent af værkmestrene at de ikke er blevet efteruddannet, siden aftalen i kraft.

”Kravene til os er blevet større, men efteruddannelse er næsten blevet et fyord,” skriver en værkmester i undersøgelsen.

Heller ikke målet om at udstyre værkmestrene med en diplomuddannelse, så de er i stand til at gennemføre EUD-forløb for de indsatte, ser ud til at være indfriet i større målestok.

Det kan værkmester Kim Stæhr fra Horserød Fængsel skrive under på. Han var i gang med forløbet, men efter modul ud af seks, blev det stoppet og givet til en nyansat skolelærer: ”Vi fik at vide, at der minimum skulle være en værkmester i hvert fængsel med den fulde uddannelse, men pludselig var der ikke flere penge til diplomuddannelser for os. Til gengæld var der penge til samme forløb til ny skolemand uden fængselsmæssig uddannelse,” siger Kim Stæhr, som tilføjer, at antallet af værkmestre i Horserød er faldet fra 31 til 21 i løbet de seneste 12 år.

Heller ikke han oplever, at det politiske retningsskifte har forplantet sig mærkbart i hverdagen i værkstederne: ”Det kan være, at man har fokus på det højere oppe i systemet, men ikke her hos os.”

Værkmester Helle Møbius fra Vestre Fængsel oplever det samme: ”Det var målet, at værkmestrene skulle uddanne sig, så de kunne varetage undervisningen af indsatte, der ønskede at uddanne sig inden for EUD og AMU. Man kan så konstatere, at der sidenhen er ansat en del civile faglærere til at varetage selv samme undervisning,” siger hun.

Hun efterlyser samtidig, at de værkmestre som får diplomuddannelsen belønnes for det: ”Hvornår vil man belønne værkmestrene for deres slid med diplomuddannelse og deres erhvervede kompetencer og færdigheder? De civile bliver jo ansat med en helt anden løn og laver det samme som os værkmestre. Men vi skal også varetage sikkerhedsopgaver og dække, når der mangler betjente.”

Centerdirektør svarer på kritikken
Fagbladet har bedt centerdirektør Annette Esdorf om en kommentar til værkmestrenes kritik.

Vi har spurgt hende, om hvorfor der er langt færre værkmestre i dag end for tre år siden. Centerdirektøren skriver i et længere svar: ”At reduktionen i antallet af værkmestre ikke har været ligeligt fordelt, så nogle områder og fængsler har oplevet et større fald end andre. Beslutningen om hvor mange værkmesterstillinger der skal være på de enkelte fængsler, er i perioden 2012-2015 truffet lokalt.”

Vi har desuden spurgt, hvorfor værkmestrenes arbejdsopgaver kun i mindre grad er blevet tilpasset,
så de kan medvirke til at gøre de indsatte arbejdsmarkedsparate. Til dette spørgsmål svarer centerdirektøren: ”Værkmestrene er vigtige for Kriminalforsorgens arbejde med at løfte de indsattes uddannelsesniveau. Jeg kan oplyse, at projektet ’Uddannelses- og arbejdsmarkedsparathed’ bygger på den eksisterende beskæftigelse, som foregår ude på værkstederne, så ændringen hen imod et øget fokus på uddannelse foregår ved, at der sker en struktureret tilgang til beskæftigelsen.”

Endelig har vi spurgt, hvorfor værkmestrene ikke får den efteruddannelse, som de er blevet lovet.
Her til skriver Annette Esdorf: ”Værkmestrenes mulighed for at få en erhvervspædagogisk diplomuddannelse er en vigtig indsats. Satspuljeprojektet ’Styrket uddannelse til indsatte’ har resulteret i, at 28 værkmestre og en faglærer i efteråret 2015 var i gang med en diplomuddannelse. Derudover havde to værkmestre gennemført en forkortet uddannelse. Mens to værkmestre, som var i gang med uddannelse, havde fratrådt deres stilling i Kriminalforsorgen.”

Af Søren Gregersen

Læs også: forbundssekretær Allan Kjærs debatindlæg.