20.10.2020

Ny PTSD-rapport: Fængselsbetjente efterlyser mere konsekvent indsats

Indsatsen er for vilkårlig, når det gælder forebyggelse af PTSD blandt fængselsbetjente. Det afslører anden del af VIVEs rapport om PTSD blandt fængsels- og politibetjente, der offentliggøres i dag.

Fængselsbetjente er hårdere ramt end både soldater og politibetjente, når det handler om posttraumatiske belastningsreaktioner. Det fremgår af første del af VIVEs (Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd) omfattende rapport om PTSD, som udkom i foråret.

Nu udgiver de anden halvdel, der på næsten 200 sider går i dybden med udbredelsen af PTSD og de forebyggelsestiltag, der er tilgængelige i Kriminalforsorgen i dag. Rapporten bygger både på spørgeskema, som 1.393 fængselsbetjente har besvaret, fokusgruppe- og enkeltinterviews.

VIVEs undersøgelse fastslår, at 27 procent af fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente har symptomer på enten PTSD, depression, stress eller angst. 7,5 procent har en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion, 13,5 procent opfylder diagnosekriterierne for PTSD, mens 5,4 procent har fået en diagnose for reaktion på svær belastning.

”I forbindelse med voldsomme hændelser de seneste år angiver omkring 20 procent af fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente, at de ’på intet tidspunkt’ at have deltaget i indsatserne,” står der i rapporten.

Gør indsatsen obligatorisk for både medarbejder og leder
De adspurgte kollegaer beskriver, hvordan gentagne voldsomme episoder er en udløsningsfaktor. Mere end halvdelen af Kriminalforsorgens ansatte har været udsat for fysisk vold i den tid, de har været ansat, mens en tredjedel har været udsat for trusler om vold i fritiden.

En anden udløsende faktor er manglende opbakning fra ledere efter en voldsom hændelse.

”I forbindelse med voldsomme hændelser de seneste år angiver omkring 20 procent af fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente, at de ’på intet tidspunkt’ at have deltaget i indsatserne,” står der i rapporten.

En af de barrierer, der fremhæves som hindring for en mere konsekvent indsats er, at ’lederopfølgninger efter voldsomme hændelser opleves som personafhængig og anvendes i varierende grad’.

På den baggrund bliver der oplistet forbedringsforslag fra de fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente, der har deltaget i VIVES interviews.

”Gør støtten obligatorisk: Frem for at det skal være op til den enkelte leder eller den ansatte at bede om at afholde for eksempel debriefinger, bør det ifølge fokusgrupperne og betjentene gøres obligatorisk i flere tilfælde end det er i dag,” siger én.

Betjentene efterspørger desuden et center eller cafétilbud, hvor ’fængselsveteraner,’ tidligere ansatte fængselsbetjente med fysiske og/eller psykiske skader, kan skabe netværk og snakke med ligeværdige.

Elever med mindre end tre måneders erfaring skal ikke gå alene med 40 indsatte. Det er ødelæggende og desværre ikke unormalt i den hverdag, vi ser lige nu. Derfor bekymrer det mig at høre, at justitsministeren først vil se på de strukturelle problemer i Kriminalforsorgen med flerårsaftalen for 2022 og frem, siger Bo Yde Sørensen

Politiske initiativer
Et sådant tilbud om et støttecenter foreslog tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen (K) tilbage i december 2018 som en del af indsatsen for at forbedre forholdene for PTSD-ramte fængselsbetjente.

Centret er, så vidt Fængselsforbundet er orienteret, ikke på tegnebrættet endnu. Det gælder heller ikke to væresteder for PTSD-ramte som den tidligere minister også foreslog.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) foreslår i stedet, at Kriminalforsorgen blandt andet skal styrke beredskabet og opfølgningen efter hændelser i tjenesten, igangsætte forebyggende psykologsamtaler og oprette en ny kontaktpersonordning.

”Jeg har bedt Rigspolitiet og Kriminalforsorgen om at igangsætte en række initiativer, der skal være med til at forbedre den nuværende indsats for PTSD-ramte medarbejdere,” siger ministeren.

På længere sigt vil man se på de generelle, strukturelle problemer i Kriminalforsorgen. Det skal ske i forbindelse med den næste flerårsaftale, som skal forhandles i efteråret 2021.

Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen, hilser opmærksomheden på PTSD velkommen.

”Det er positivt, at vores justitsminister tager PTSD-problemerne alvorligt og søsætter nye initiativer, der kan forebygge, at vores kollegaer når helt ud i en PTSD-diagnose. Jeg synes dog, det er ærgerligt, at rådgivningscentret og værestederne for vores nedslidte kollegaer ikke er en del af de nye initiativer.”

”Samtidig er vi også nødt til at være realistiske og sige, at det dårlige arbejdsmiljø i den grad skyldes, at vi mangler fængselsbetjente. Elever med mindre end tre måneders erfaring skal ikke gå alene med 40 indsatte. Det er ødelæggende og desværre ikke unormalt i den hverdag, vi ser lige nu. Derfor bekymrer det mig at høre, at justitsministeren først vil se på de strukturelle problemer i Kriminalforsorgen med flerårsaftalen for 2022 og frem. Der skal rykkes nu,” siger Bo Yde Sørensen.

Direktør for Kriminalforsorgen, Ina Eliasen ser PTSD blandt de ansatte som et alvorligt og uacceptabelt problem, og peger på, at det er en lang og vedvarende indsats, der skal til.

”Vi kan se, at vi er på rette vej med de tiltag, vi allerede har sat i gang. Men det er også tydeligt, at vi ikke er i mål endnu. Hen over efteråret supplerer vi derfor indsatserne med forebyggelsessamtaler, kontaktpersonforløb for sygemeldte og fokus på nultolerance over for krænkende adfærd. Der er desværre ikke en hurtig løsning på problematikken omkring PTSD. Det kræver derimod en vedholdende indsats, og vi ser hele tiden på, om vi kan gøre mere for at forhindre, at medarbejdere rammes af blandt andet PTSD. Det er ikke rimeligt eller acceptabelt, at man som ansat i kriminalforsorgen risikerer at blive syg af at gå på arbejde. Så det skal vi bestemt arbejde endnu mere med,” siger hun.

Af Maria Hamilton

LÆS RAPPORTEN
www.vive.dk

 

 

Støttecenter på vej til PTSD-ramte fængselsbetjente?

 

 

PTSD er mere udbredt blandt fængselsbetjente end hos politibetjente og soldater