14.02.2024

Millionerstatninger til forbundets medlemmer

Udgifter til skaderamte kollegaer slår rekord. Fængselsforbundet hentede erstatninger hjem for over 179 millioner kroner i 2022.

Det er dyrt for samfundet, når fængselsbetjente kommer til skade i tjenesten og mister deres erhvervsevne. Hvis man regner alle erstatninger sammen – både engangsbeløb og den løbende betaling frem til pensionsalderen – løber det op i et meget stort beløb. Alene i 2022 har Fængselsforbundet vundet sager til en samlet værdi af 179 millioner kroner. Det viser en gennemgang af de 29 arbejdsskadesager, som forbundet har vundet i løbet af året.

På forbundskontoret i Valby bruger forbundssekretærerne Mette Nielsen, Erik Larsen, René Larsen og Henrik Thøgersen en stor del af deres arbejdstid med at holde rede på de mange sagsdetaljer.

Mette Nielsen vurderer, at erstatningsbeløbene aldrig har været højere.

”For to år siden var vi oppe på 135 millioner kroner. Det var et meget stort tal, men nu er tallet altså endnu større,” siger hun.

Forbundssekretæren er glad for, at Fængselsforbundets indsats for skaderamte bærer frugt: ”Det er et langt sejt træk at føre sagerne, men det er indsatsen værd. For selvom penge ikke fjerner den skade, som er sket, hjælper det med at få hverdagen til at køre videre for den enkelte, når man ikke skal bekymre sig om økonomien. Mange medlemmer drager et lettelsens suk, når deres sag er endeligt afsluttet,” siger hun.

Tænk på hvor mange penge vi kunne spare, hvis vores arbejdsmiljø svarede til det øvrige arbejdsmarked.”

Mette Nielsen håber dog også, at opgørelsen er et wakeup-call til beslutningstagerne i forhold til arbejdsmiljøet i Kriminalforsorgen.

”Det er godt, at skaderamte får et økonomisk plaster på såret, men når arbejdsmiljøet hvert år udløser erstatninger i denne klasse, så viser det, at der er et stort potentiale for forbedringer. Tænk på hvor mange penge vi kunne spare, hvis vores arbejdsmiljø svarede til det øvrige arbejdsmarked.”

Hun peger på, at risikoen for nedslidning er syv gange større for en fængselsbetjent end generelt for arbejdsmarkedet.

Det er baggrunden for, at Kriminalforsorgen betaler landets højeste forsikringsbidrag pr. medarbejder til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES); 6.950 kroner pr. fængselsbetjent. Til sammenligning er forsikringsbeløbet for en sygeplejerske blot 314 kroner. Set fra et forsikringsperspektiv er jobbet som fængselsbetjent altså 22 gange farligere end jobbet som sygeplejerske.

”Man forstår hvorfor, at forsikringsbeløbet er så højt, når man ser på erstatningsbeløbet. Hvis vi satte massivt ind for at styrke arbejdsmiljøet, så ville vi kunne spare millioner til både forsikringer og erstatninger, og vi ville tilmed undgå, at så mange får ødelagt deres arbejdsliv,” siger Mette Nielsen.

12,5 MILLIONER TIL ÉT MEDLEM
I nogle tilfælde løber de samlede erstatninger til en person op i omkring 10 millioner kroner. Det gælder for syv af sagerne i 2022. Den største sum til en enkelt person er 12,5 millioner kroner, som gives til en 38-årig kollega.

Tilskadekomstpension trækker læsset
Det er især tilskadekomstpensioner, der gør det til en bekostelig affære, når fængselsbetjente bliver ramt af en arbejdsskade.

Af de 179 millioner kroner kommer 101 millioner kroner fra denne pension. Hvis et 35-årigt medlem for eksempel kommer alvorligt til skade, modtager han eller hun en erstatning på cirka 240.000 kroner årligt, frem til folkepensionen. Det er en samlet udgift på cirka 8 millioner kroner.

På samme måde udløser et erhvervsevnetab årlige erstatninger til skaderamte. Dette beløb udgør 31 millioner kroner for forbundets medlemmer i 2022.

Desuden er der i 2022 udbetalt engangsbeløb for 36 millioner kroner til forbundets medlemmer for erhvervsevnetab og varige mén.

Af Søren Gregersen

Karsten har ventet 10 år på sin erstatning