Han var 39 år, da han fik ødelagt sin ryg i Nørre Snede Fængsel. Nu er Karsten Brun Hedevang 49 år, og først nu kan han kommer videre med sit liv.
Der er lange sager, og så er der meget lange sager. Karsten Brun Hedevangs sag hører til den sidste af slagsen. I februar 2017 fortalte vi hans historie her i fagbladet. Dengang troede værkmesteren, at der var sat punktum i hans sag.
Efter fire års juridiske trakasserier var Kriminalforsorgen blev pålagt et erstatningsansvar for Karstens invaliderende arbejdsskade.
Han ødelagde sin ryg i 2012, da han skulle flytte en kompressor i Nørre Snede Fængsel.
”De sagde, at de aldrig havde set så stor en diskusprolaps før. Hele skiven var væk,” fortæller Karsten ved spisebordet i hjemmet i Engesvang ved Silkeborg.
Og selvom han i de følgende år forsøgte at vende tilbage, var det ikke muligt. Smerterne var uudholdelige.
Han mødte medfølelse fra Kriminalforsorgens side, men arbejdsgiveren ville dog ikke tage ansvaret for ulykken: ”Jeg så tilfældigt i nogle papirer, at de mente, at jeg selv var skyld i det,” siger Karsten Hedevang.
Fængselsforbundet valgte derfor at stævne Kriminalforsorgen, og i december 2016 slog Københavns Byret fast, at Kriminalforsorgen var erstatningsansvarlig.
Dermed var sagen slut, troede Karsten, men det var den ikke.
Han fik erstatning for mén, svie og smerte og tilskadekomstpension, men der kom til at gå seks år mere, før sagen endelig blev afsluttet.
Først nu – altså over ti år efter ulykken – har Karsten fået det sidste erstatningsbeløb for tab af erhvervsevne.
Karsten Hedevang synes, det er uacceptabelt, at sagen har varet så længe.
”Jeg har haft brug for at få lukket den sidste port for den del af mit liv, så jeg kunne komme videre. Derfor har det været frustrerende, at sagen blev ved med at køre. Jeg fatter ikke, at det skal tage så lang tid,” siger han.
Han mener, at sagerne bliver afgjort hurtigere i det private erhvervsliv: ”Det er urimeligt, at offentlige myndigheder – herunder Kriminalforsorgen – lader det trække så langt ud.”
Det bliver aldrig anderledes med ryggen, men det er godt, at sagen endelig er afsluttet. Man må sige, at der har været mange sten på vejen
Myndigheder venter på hinanden
Fængselsforbundets advokat Laura Tholstrup fra Elmer Advokater har kørt sagen for Karsten Hedevang. Hun forstår godt, at han er frustreret over det lange forløb, men hun peger på, at det ikke er usædvanligt i denne typer sager, hvor forskellige myndigheder venter på hinanden.
”Der er en række faktorer, som er årsagen til, at det har taget så lang tid. En af dem er, at Karsten gennemgik et kommunalt afklaringsforløb, som endte med, at han blev visiteret til fleksjob, men dette måtte han opgive. Først da han havde haft et nyt fleksjob i to år, traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring endelig afgørelse i sagen. Da erhvervsevnetabet fastsættes forskelligt efter arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven, når skadelidte er tilkendt fleksjob, ønskede Kriminalforsorgen en vejledende udtalelse om erhvervsevnetabets størrelse, hvilket forlængede sagen yderligere,” siger hun.
”Det er altså ikke en enkelt myndighed, som har syltet sagen. Det er regelgrundlaget, som er skruet sammen på en måde, så det tager lang tid.”
”Jeg mener, at nøglen er at se på reglerne for den kommunale afklaring og hurtigere få afklaret, om folk er berettiget til fleksjob, pension med videre. På den måde ville man hurtigere kunne opgøre den endelige erstatning og få sagerne afsluttet. Hertil kommer selvfølgelig også sagsbehandlingstiden hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som i nogle sager bestemt burde være kortere,” siger Laura Tholstrup.
Hun peger dog på, at Karsten har fået løbende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, som ville have været mindre, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde truffet endelig afgørelse på et tidligere tidspunkt.
Fem operationer
Karsten Hedevang har indstillet sig på, at han aldrig kommer til at arbejde fuld tid igen til trods for fem operationer i ryggen.
Han er glad for fleksjobbet hos et gartneri i Engesvang, som producerer minigrønt. Her arbejder han 10 timer om ugen.
”Det bliver aldrig anderledes med ryggen, men det er godt, at sagen endelig er afsluttet. Man må sige, at der har været mange sten på vejen.”
