For halvandet år siden undersøgte Fængselsforbundet trivslen blandt Kriminalforsorgens ledere. Nu har vi gentaget undersøgelsen. Resultatet er ikke opløftende.
Kriminalforsorgens enhedschefer, enhedsledere og øvrige ledere savner tid til at varetage deres ledelsesopgaver. Sådan lød konklusionen på forbundets spørgeskemaundersøgelse i begyndelsen af 2019. Billedet er stadig det samme her i 2020, men ledernes oplevelse af deres arbejdsvilkår er blevet mere negativ på flere punkter. Det viser en ny undersøgelse.
Det gælder blandt andet i forhold til arbejdspres. For et år siden tilkendegav 72 procent af lederne, at de ofte var pressede i hverdagen. Det tal er i 2020 øget til 78 procent.
Kilde: Fængselsforbundets lederundersøgelser, som blev besvaret af 166 ledere i 2019 og 167 ledere i 2020
Kriminalforsorgens ledere oplever altså, at de skal løbe hurtigere og hurtigere for at få tingene til at hænge sammen.
En kollega kommenterer spørgsmålet på denne måde i undersøgelsen: ”Besparelser på økonomi og bemanding presser hverdagens opgaver. Det er umuligt at nå det hele, når der konstant skal arbejdes for de medarbejdere, der er sparet væk.”
Besparelser på økonomi og bemanding presser hverdagens opgaver. Det er umuligt at nå det hele, når der konstant skal arbejdes for de medarbejdere, der er sparet væk.
En anden leder konstaterer, at han i stigende grad bliver nødt til at klare driftsopgaverne selv: ”Det er vanskeligt at uddelegere opgaver, når der ikke er nogen betjente at uddelegere til. Vi er nedposteret i helt urimelig grad. Vi bliver nødt til at lave betjentarbejdet for at opretholde driften, når vi har et overbelæg på 40 indsatte.”
Det konstante overbelæg og mangel på personale slider. For et år siden oplevede 63 procent af lederne, at deres arbejde blev værdsat. I år er tallet faldet til 56 procent.
Mindre indflydelse
Et væsentligt argument for at tage et lederjob, er at man gerne vil tage ansvar for Kriminalforsorgens udvikling og påvirke beslutningerne.
En kollega formulerer det på denne måde i undersøgelsen: ”Jeg mener, at jeg har et ansvar både i forhold til udvikling af personale, drift og resocialisering. Så selvfølgelig ønsker jeg indflydelse på mængden af arbejdsopgaver.”
Sådan er det dog langt fra altid. Lederne savner tid til at lede og fordele arbejdet.
Hvor der i 2019 var 70 procent af lederne, som mente, at de havde mulighed for at påvirke beslutninger på deres arbejdsplads, svarede kun 54 procent bekræftende i år.
Lederne oplever altså, at deres indflydelse i jobbet er blevet mindre.
En årsag kan være områdekontorernes rolle. Den kritiseres i hvert fald af mange i undersøgelsens kommentarfelt.
”Områdekontorerne har overtaget fængslerne i alt for høj grad med nye opfindelser i tide og utide, hvor opgaverne falder ned på os – ofte meningsløse for de fleste,” skriver en leder.
En anden skriver: ”Det bliver mere og mere synligt, at områdekontoret bevæger sig henimod et minidirektorat, hvor fængselsfagligheden bliver mere og mere udvandet.”
Vi drukner i drift og bureaukrati
Det er forbundssekretær Henrik Thøgersen, som står bag undersøgelsen. Han er ikke overrasket over, at lederne ser mere negativt på deres arbejdsvilkår end i 2019.
”Vi drukner i drift og bureaukrati, og det bliver kun værre i takt med, at personalemanglen forværres. Jeg mener virkelig, Kriminalforsorgen skal tænke sig om på dette område. Hvis organisationen skal fungere, er det vigtigt, at lederne kan løse deres opgaver, at deres arbejde bliver værdsat, at de har indflydelse og har mulighed for at motivere deres medarbejdere,” siger han.
Vi drukner i drift og bureaukrati, og det bliver kun værre i takt med, at personalemanglen forværres. Jeg mener virkelig, Kriminalforsorgen skal tænke sig om på dette område.
Gennemskuelige kommandoveje
Er der slet ikke noget, som er blevet bedre på et år? Jo, ledernes oplevelse af Kriminalforsorgens kommandoveje.
I 2019 svarede 65 procent, at de mente, kommandovejene var ugennemskuelige. I 2020 var tallet faldet til 58 procent.
Henrik Thøgersen mener dog, at der fortsat er rum for forbedring: ”I en hierarkisk organisation som vores, må vi kunne stille som krav, at alle ved, hvor beslutningskompetencen ligger.”
Af Søren Gregersen
Læs hele undersøgelsen her:
Læs også:
