Fængselsforbundet mener, at Kriminalforsorgens definition på alenearbejde er for snæver.
Som medarbejder i Kriminalforsorgen oplever man ofte at være alene sammen med de indsatte.
Men til trods for, at Arbejdstilsynet er meget kritisk over for brugen af alenearbejde, så har Kriminalforsorgen kun fokus på en lille del af det samlede alenearbejde.
HR-direktør Mik Grüning oplyser, at indsatsen retter sig mod uhensigtmæssigt alenearbejde, som omfatter vagter på lukkede fængsler, hvor en fængselsbetjent er alene med de indsatte i mere end halvdelen af tiden og tilsvarende vagter på halvåbne afdelinger (såfremt man lokalt har besluttet at registrere det).
Denne definition på alenearbejde blev besluttet tilbage 2013. Fængselsforbundet er dog kritisk over for måden at anskue alenearbejde på. Definitionen er i forbundets optik for snæver, fordi en lang række institutioner og medarbejdergrupper ikke medtages.
Det er for eksempel ikke alenearbejde, når man er alene på vagt i et åbent fængsel. Tilsvarende er det ikke alenearbejde, når en værkmester arbejder alene med de indsatte på et værksted. Der er heller ikke sat mål op for at begrænse alenearbejdet disse steder.
”Hvis vi skal gøre noget ved problemet, så synes jeg, at vi skal kalde en skovl for en skovl, siger Bo Yde Sørensen
Mik Grüning siger: ”Kriminalforsorgens koncernledelse har besluttet, at niveauet for brug af alenevagter højst må ligge på 1,5 procent af den samlede postbesættelse på de matrikler, hvor alenearbejde kan forekomme.”
Alenearbejde forekommer med andre ord kun på matrikler, som er dækket af definitionen.
Det er en alt for teknisk måde at anskue problemstillingen på, mener Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen: ”Det er jo næsten som om, vi er havnet i et kapitel i Franz Kafkas ´Processen´. Man skal være en bureaukrat for at forstå tankegangen. Men det er selvfølgelig meget smart, for man gør jo problemet meget lille ved at definere sig ud af det,” siger han.
Han mener, at tiden er inde til at opdatere definitionen, så den dækker alle de vagter, hvor man er alene.
”Hvis vi skal gøre noget ved problemet, så synes jeg, at vi skal kalde en skovl for en skovl. Tidligere var det ikke til at tage fejl af. Var du den eneste mand eller kvinde på en afdeling, så var der tale om alenearbejde. Det synes jeg, vi skal vende tilbage til.”
Udbredt problem
Spørger man Fængselsforbundets medlemmer, er alenearbejde et udbredt problem. Forbundet udsendte i 2016 en spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemmer.
Her svarede otte ud af ti, at de i løbet af en typisk vagt var alene i kortere eller længere tid.
Medlemmerne blev også bedt om at forholde sig til definitionen ”alene mere end halvdelen af vagten”. Til dette spørgsmål svarede 23 procent – altså næsten hver fjerde – at de havde haft alenevagter på deres tjenesteplan inden for den seneste arbejdsmåned. Omfanget var størst i de åbne fængsler, men selv i de lukkede fængsler svarede 12 procent, at de havde haft alenevagter.
Medlemmerne anså også alenearbejdet som et væsentligt problem: Hver tredje svarer i undersøgelsen, at de overvejer at skifte job på grund af det.
Ifølge Bo Yde Sørensen er der derfor god grund til at tage problemstillingen alvorlig: ”Vi har ikke råd til at miste mere mandskab. Hvis det skal undgås, skal der sættes ind på alle fronter – det gælder også i forhold til alenearbejdet.”
Af Søren Gregersen
Der er alenearbejde i alle institutioner i Kriminalforsorgen. Der er dog kun fokus på at begrænse en mindre del. I den seneste flerårsaftale blev det besluttet at forstærke indsatsen mod uplanlagt alenearbejde. Desuden registrerer Kriminalforsorgen såkaldt uhensigtsmæssigt alenearbejde i lukkede og halvåbne afdelinger (både planlagt og uplanlagt).
