Antallet af værkmestre er faldet markant de seneste ti år. Fængselsforbundet mener, at situationen er kritisk for arbejdsdrift og resocialisering.
I 2009 var der 446 værkmestre. Nu er der kun 301 værkmestre tilbage. Med andre ord er hver tredje værkmester forsvundet på ti år.
I samme periode er antallet af fanger øget. Hver værkmester tager sig altså af langt flere indsatte.
Det har ifølge forbundssekretær Mette Nielsen store konsekvenser for værkmestrenes arbejdsmiljø og kvaliteten af de opgaver, som de tilbyder de indsatte.
”Situationen er kritisk. Man kan godt klare et øget pres 1-2 gange om ugen, men man kan ikke klare at være under konstant pres,” siger hun.
Kriminalforsorgen har i en årrække valgt at nedprioritere området og forsømt at ansætte værkmestre, siger forbundssekretær Mette Nielsen
Forbundssekretæren mener, at den alvorlige bemandingssituation er vokset ud af ansættelsesstop og højt sygefravær.
”Kriminalforsorgen har i en årrække valgt at nedprioritere området og forsømt at ansætte værkmestre. Og når sygefravær og nedslidning samtidig er højt, forstærkes problemerne.”
Værkmestre arbejder alene
Mette Nielsen peger på, at værkmestrene er selvafløsende ved sygdom og andet fravær. Det øger presset yderligere og sætter nemt gang i en ond cirkel.
Hun peger desuden på, at værkmestrene ofte arbejder alene: ”Det er som om, man ikke anerkender alenearbejde hos værkmestrene som et problem. Måske er det fordi, der ikke er en norm for, hvor mange indsatte der skal være pr. ansat. Men det er et stort problem for værkmestrenes trivsel, faglige sparring og driften af værkstederne,” siger hun.
Politisk fokus
I forrige flerårsaftale blev værkmestrene tildelt en hovedopgave i forhold til at styrke de indsattes uddannelse. Målet var færre gengangere i fængslerne og midlet en styrket uddannelses- og beskæftigelsesindsats.
Siden denne aftale er det dog kun gået en vej for antallet af værkmestre: Nedad.
Da den politiske aftale blev indgået i slutningen af 2012 var der 418 værkmestre. I dag er der kun 301 tilbage.
Mette Nielsen synes, det er en ærgerlig og kritisabel udvikling: ”Kriminalforsorgen har tydeligvis ikke levet op til de politiske målsætninger på dette område. Du kan ikke styrke indsatsen i arbejdsdriften ved at skære ned i bemandingen.”
Opdel de indsatte
På spørgsmålet om hvordan der skal gribes ind, svarer forbundssekretæren: ”Kriminalforsorgen skal finde ud af, hvad de vil med arbejdsdriften i fængslerne. For hvis det er ren opbevaring, kan man lige så godt nedlægge driften og udelukkende have cellearbejde.”
Her og nu foreslår hun, at man laver en opdeling af arbejdsdriften med udgangspunkt i, hvad de indsatte kan og vil.
”Til dem der ønsker og har evne til at uddanne sig, skal der være mulighed for det. Men man må også erkende, at det langt fra er størstedelen af vores indsatte, der er i denne målgruppe. Vi mener, det vil give større arbejdsglæde og bedre arbejdsmiljø for vores værkmestre, når de arbejder med indsatte, der ønsker at deltage i den daglige arbejdsdrift eller egen uddannelse,” siger Mette Nielsen.
Til de indsatte, der ikke vil noget, skal der findes andre og mere holdbare løsninger: ”De spredes ofte på forskellige arbejdspladser i fængslerne, hvilket skaber dårligt arbejdsmiljø for værkmestrene, fordi meget af deres tid går med at løse daglige konflikter i stedet for at have fokus på de indsatte, der vil,” siger forbundssekretæren.
Effektivisering
Ifølge Kriminalforsorgen er der ikke udsigt til, at udviklingen med færre værkmestre ændrer sig. Man arbejder nemlig på at samle de nuværende arbejdstilbud i større faglige beskæftigelsesenheder, hvor værkmestrene arbejder sammen i teams.
Områdedirektør Una Jensen, der er styregruppeformand for Projekt effektivisering af beskæftigelsestilbud siger: ”Værkmestre, der har en faglighed inden for træfagene – for eksempel tømrer, snedker og maler – skal arbejde sammen om at sikre det faglige niveau i arbejdstilbuddene med et fælles ansvar for beskæftigelsen af de indsatte.”
Omkring alenearbejdet konstaterer områdedirektøren, at sådan har det altid været: ”Det er ikke nyt, at værkmestre har opgaver, hvor de er alene om beskæftigelsen af de indsatte, ligesom det gælder for nogle lærere, programmedarbejdere med videre.”
Hun peger på, at omorganiseringen af de nuværende arbejdstilbud skal styrke værkmestrenes samarbejde: ”Det har til hensigt at understøtte kvaliteten af det faglige indhold og øge fokus på, at værkmestrene som et team er fælles om at beskæftige de indsatte.”
På spørgsmålet om det er efter planen, at hver tredje værkmester er skåret væk, svarer Una Jensen: “Der ligger ikke en forudbestemt plan til grund for den nuværende bemandingssituation for værkmestre i Kriminalforsorgen. Det er korrekt, at vi nogle steder mangler nogle værkmestre, men der sker hele tiden bevægelser i vores organisation og i det samlede personaleregnskab, så det er ikke muligt at sammenligne den nuværende situation med situationen for ti år siden.”
Det nuværende antal af værkmestre er tilpasset de aktuelle behov, siger områdedirektøren: “Det er en samlet opgave for hele Kriminalforsorgen at effektivisere og få mest muligt ud af de midler, vi har. Det betyder kort sagt, at det er helt efter planen at udnytte vores ressourcer bedre, blandt andet ved at beskæftige flere indsatte pr. værkmester og arbejde i teams omkring beskæftigelsen af de indsatte. Man kan derfor godt sige, at der er planlagt tiltag der medfører, at vi ikke har behov for samme antal værkmestre som for ti år siden, da vi udnytter vores nuværende ressourcer bedre, men man kan ikke sige, at det hele tiden har været planen at reducere antallet af værkmestre med en tredjedel. Det nuværende antal af værkmestre afspejler konkrete vurderinger og lokale forhold, som for eksempel nedlukning af flere store matrikler, rekrutteringsudfordringer, ansættelsesstop med videre, der samlet set betyder, at antallet af værkmestre er tilpasset det aktuelle behov, der er i organisationen.”
Af Maria Hamilton
Værkmestre i Renbæk: Vi har stort set ikke andet end alenearbejde
Værkmestrenes hovedopgave er at varetage beskæftigelse, arbejdstræning og erhvervsuddannelsesaktiviteter for de indsatte inden for traditionelle håndværksfag eller produktionsvirksomhed. Arbejdsdriften gennemføres i videst muligt omfang i miljøer, der afspejler en tilsvarende beskæftigelse i en privat virksomhed uden for murene.
