Der er gået et år siden, vi fik en ny flerårsaftale, hvor der med store bogstaver blev talt om genopretning. Nu skulle skeen i den anden hånd med en målrettet indsats for at stoppe personaleblødningen.
Bedre muligheder for efteruddannelse. Styrkelse af kerneopgaven. Mere tid til det relationelle arbejde. Øget indflydelse til medarbejderne.
Jeg forestiller mig et væld af initiativer, som straks går i gang for at føre politikernes ønsker ud i livet.
Arbejdsgrupper som arbejder i døgndrift med fastholdelsesstrategier, karrierespor, udviklingsmuligheder, kollegialt sammenhold og fagligt fokus.
Men efter et år er der desværre ikke sket så meget endnu.
Styrkelsen af kerneopgaven, det relationelle arbejde og øget indflydelse er sat på pause i de første to år, fordi der er vrøvl med finansieringen. Halvdelen af fireårsperioden er altså gået, før man går i gang med det.
Også med efteruddannelse må vi have tålmodighed. Kompetenceudviklingsenheden forventes at være klar i slutningen af 2024. Det vil sige, når der blot mangler et år af aftaleperioden.
Med lidt held kan vi altså mærke de positive effekter af aftalen, kort før den slutter.
Kriminalforsorgen mener, det er for tidligt at sige, hvornår kurven knækker og der igen – efter over 10 års nedgang – kommer flere i stedet for færre fængselsbetjente.
Det forstår jeg godt med det nuværende tempo.
Vi har vidst de her ting i mange år. Det er over tre år siden afgangsanalysen satte fingeren på Kriminalforsorgens ømme punkter.
Derfor spørger jeg i al fredsommelighed: Hvad venter vi på?
