27.03.2024

Forvaltningsloven versus medarbejdernes tryghed

Når indsatte får udleveret navne på ansatte via en aktindsigt, skyldes det, at borgernes ret til at få indblik i den offentlige forvaltningen vejer tungere end ansattes privatliv. Det kan Kriminalforsorgen ikke gøre noget ved, siger HR-direktør Lene Linnea Vejrum.

Fængselsforbundets medlemmer ser det som et stort problem, at indsatte anvender aktindsigt som et pressionsmiddel. Det viste forbundets undersøgelse, som vi skrev om i juni-bladet. Nu har vi spurgt Kriminalforsorgens HR-direktør, Lene Linnea Vejrum, hvordan hun ser på problemet.

Hvad gør I for at undgå, at indsatte bruger aktindsigt til at skaffe navne på medarbejdere?

“Forvaltningslovens regler om aktindsigt giver som udgangspunkt den aktindsigtsøgende adgang til at blive gjort bekendt med medarbejderens navn. Denne lovsikrede ret kan Kriminalforsorgen ikke forhindre den indsatte i at gøre brug af, men i behandlingen af den enkelte ansøgning er hensynet til medarbejderens sikkerhed et sagligt hensyn, der kan lægges vægt på i den konkrete afgørelse.

Vi har desuden i de seneste år implementeret en række initiativer for at beskytte medarbejdernes navne. Som en del af regeringens pakke ”Tryghed for vidner” kan fængselsbetjente, der i kraft af deres stilling som fængselsbetjent skal vidne i retten, fra 1. juli 2018 afgive forklaring, uden at gerningsmanden får kendskab til den pågældendes fulde navn og adresse.”

Bør alle medarbejdere ikke have mulighed for at gøre indsigelse, før deres navn udleveres?

“I den kommende vejledning lægger vi op til, at medarbejderen så vidt muligt skal høres, inden hans eller hendes navn udleveres. Det skal ske for at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.”

Hvorfor efterkommes medarbejdernes indsigelse sjældent?

“Udgangspunktet er, at der er offentlighed i forvaltningen, og at der derfor i forbindelse med en aktindsigt skal ske udlevering af medarbejderens navn. Derfor vil medarbejderne nok opleve, at deres indsigelser sjældent følges. Hvis anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt formål – for eksempel at det efter en konkret vurdering må antages, at aktindsigten har til formål at genere medarbejderen – kan aktindsigten dog afslås.”

Kan I oplyse, om der er nyt i forhold til de nye retningslinjer, som justitsministeren lovede for over et år siden, om hvornår medarbejdere kan undtages fra aktindsigt?

“Koncern HR forventer at udsende en vejledning om oplysning af navne på medarbejdere i Kriminalforsorgen i forbindelse med aktindsigtsanmodninger lige efter sommerferien.

Supplerende vil jeg bemærke, at der ikke er noget i tallene omkring anmodninger, der tyder på, at der pt. er en stigning i det samlede antal anmodninger. Et mindre antal af Kriminalforsorgens institutioner modtager imidlertid størstedelen af anmodningerne, og det kan derfor lokalt give indtrykket af, at aktindsigtsanmodninger periodevis har et større omfang end normalt.”

I vores undersøgelse er der nogle medlemmer, som svarer, at de har oplevet, at indsatte har søgt aktindsigt i personalemapper. Har indsatte mulighed for at få adgang til personalemapper? I givet fald hvor meget?

“I henhold til offentlighedslovens § 21 omfatter retten til aktindsigt ikke sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste. Herudover omfatter retten heller ikke andre sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste. Dog er der indsigt i oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser i overensstemmelse med lovens almindelige regler, herunder begrænsninger i aktindsigt. Endvidere er der aktindsigt i disciplinære sanktioner over for ansatte i chefstillinger, dog kun to år efter afgørelsen.

Det følger desuden af offentlighedslovens § 41, at hvis der fremsættes anmodning om aktindsigt i en personalesag, skal arbejdsgiveren underrette den ansatte om dette med angivelse af, hvem der har fremsat anmodningen. Når der er truffet afgørelse om aktindsigt underrettes den ansatte om, hvilke oplysninger i sagen, der er udleveret.”

Af Søren Gregersen

 

Indsattes aktindsigt opleves som et stort og voksende problem