09.07.2020

Seks ud af ti har prøvet at få deres navn udleveret. Kilde: Fængselsforbundets undersøgelse

Indsattes aktindsigt opleves som et stort og voksende problem

Det er et udbredt problem, at indsatte har nem adgang til at få udleveret navne på fængselsbetjente. Det viser en undersøgelse blandt Fængselsforbundets medlemmer.

“I forhold til andre sikkerhedsforanstaltninger, så skriger det til himlen,” sådan skriver en kollega som en kommentar i en ny spørgeskemaundersøgelse blandt forbundets medlemmer.

Undersøgelsen belyser, hvordan indsatte bruger forvaltningslovens regler.

Indsatte har som alle borgere mulighed for at søge aktindsigt i deres egen sag hos de offentlige myndigheder. Denne mulighed kan dog misbruges til at få adgang til de fulde navne på de fængselsbetjente, som de indsatte er i berøring med. Navnene udleveres som en del af aktindsigten, medmindre der er tungtvejende argumenter imod.

Vi har tidligere beskrevet i fagbladet, hvordan indsatte i blandt andet Vestre Fængsel har fået udleveret navne på ansatte. I nogle tilfælde helt op til 50 fulde navne på én gang.

Den nye spørgeundersøgelse giver indsigt i, hvor stort problemet generelt opleves blandt vores medlemmer.

I undersøgelsen – som er besvaret af 453 medlemmer – svarer 58 procent, at de har oplevet at få deres navn udleveret til en indsat i forbindelse med en aktindsigt.

En tilsvarende andel svarer, at de oplever, at de indsatte bruger aktindsigten til at få udleveret navne på ansatte: ”Det er som om, at efter de indsatte har fundet ud af, at de kan søge aktindsigt, gør de det bare, fordi de kan. De ser det som en god måde at få fat i navne på det personale, der har skrevet på dem,” skriver et medlem.

58 procent svarer, at de har oplevet at få deres navn udleveret til en indsat i forbindelse med en aktindsigt.

Det er et stort problem
Medlemmerne er også blevet spurgt, om de opfatter aktindsigterne som et problem. Det svarer 95 procent ja til, heraf mener 68 procent, at det ”i høj grad” er et problem.

”Jeg frygter for repressalier,” skriver et medlem for eksempel.

En anden skriver: ”Jeg synes, det er tankevækkende, at blot fordi man godkender en besøgsanmodning, står der ens fulde navn.”

En tredje skriver: ”Det gør en usikker, når man er nødt til at udlevere sit navn, som kan slås op alle steder.”

Stigende problem

Medlemmerne gør opmærksom på, at problemet vokser. 51 procent svarer i undersøgelsen, at der er flere aktindsigter i forhold til tidligere.

En kollega skriver: ”Der er markant flere aktindsigter. Det rygtes jo lynhurtigt blandt medindsatte, at man bare skal søge, så får man alle navne udleveret.”

En anden skriver: ”Jeg har oplevet det 17 gange på et år at få mail angående aktindsigt.”

Indsigelser
Man har som betjent mulighed for at gøre indsigelse mod, at ens navn udleveres.

Det kræver dog, at man bliver gjort opmærksom på aktindsigten, hvilket langt fra gælder i alle tilfælde.

Blandt dem, som har fået mulighed for at gøre indsigelser, svarer 161 kollegaer, at de har gjort brug af det. Men 132 svarer, at deres navn alligevel blev udleveret.

Kun i 6 procent af tilfældene blev navnet ikke udleveret.

”Det havde ingen effekt. Juristerne i området forstod ikke problemet,” skriver en kollega.

En anden skriver: ”Jeg gjorde indsigelser i starten, men fandt ud af, at det ikke nyttede noget.”

En tredje skriver: ”Rimeligt surt, når man i privaten har navne- og adressebeskyttelse, og så ens job udleverer ens navn.”

Blandt dem, som har fået mulighed for at gøre indsigelser, svarer 161 kollegaer, at de har gjort brug af det. Men 132 svarer, at deres navn alligevel blev udleveret.

Brud på sikkerheden
Fængselsforbundets forbundssekretær Erik Holmestad Larsen mener, at de indsattes brug af aktindsigter strider direkte mod de tiltag, som blev indført i 2017 efter flere voldelige overfald på betjente.

”Når Kriminalforsorgen har nedsat en taskforce og indført tiltag for at beskytte os bedre – blandt andet med tjenestenumre, som sikrer anonymitet – så er det dybt bekymrende, at de indsatte bare kan få udleveret vores navne med en aktindsigt,” siger han.

Forbundssekretæren mener, at loven bør tilrettes tilsvarende de regler, som blev vedtaget i vidnepakken i 2017. Det vil betyde, at fængselsbetjentes navne erstattes med såkaldte u-numre.

”Der er et hensyn at tage til vores sikkerhed. Det hensyn giver loven på nuværende tidspunkt ikke i tilstrækkelig grad mulighed for. Arbejdstilsynet skriver i deres vejledning, at arbejdsgiver skal tilbageholde ansattes fulde navn som en del af beskyttelsen af medarbejderen. Derfor er det absurd, at lovgivningen ikke følger med på dette område. Hvis betjentene identificeres via et nummer, kan ledelsen altid se, hvilken betjent, som har truffet en afgørelse i forhold til en indsat. Det er meget sjældent, at en indsat har et reelt behov for at kende en betjents fulde navn,” siger Erik Holmestad Larsen.

Af Søren Gregersen


Nye retningslinjer
Kriminalforsorgen arbejder på nye retningslinjer for, hvornår en medarbejder kan undtages fra aktindsigt. Det samme arbejde henviste daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til, da vi skrev om problemstillingen for et år siden.

 

Indsatte udnytter forvaltningsloven til at få fat i navne på fængselsbetjente