Justitsminister Nick Hækkerup vil ændre offentlighedsloven, så aktindsigt ikke misbruges af indsatte.
Kriminalforsorgen har i de senere år oplevet en strøm af henvendelser fra indsatte, som gerne vil se deres sagsakter.
Det kan være fordi, de indsatte har en oprigtig interesse i at se deres personjournal, men det kan også være fordi, de gerne vil have fat i navnene på fængselsbetjente, de har været i berøring med.
Fængselsforbundet har flere gange gjort opmærksom på problemet – blandt andet ved at skrive til både den forhenværende og nuværende justitsminister.
Forbundet mener, at den brede adgang til aktindsigt kan misbruges og bruges som et pressionsmiddel. Adgangen udhuler også de tiltag, som blev indført i 2017 for at beskytte fængselsbetjente, når de vidner i retten.
Det er helt uacceptabelt, hvis aktindsigt udnyttes til at chikanere og intimidere offentligt ansatte, siger Nick Hækkerup.
Men nu ser det ud til, at hullet bliver lukket. Regeringen vil nemlig sikre, at navne på særligt udsatte offentligt ansatte i højere grad kan undtages fra retten til aktindsigt.
Justitsministeren henviser i sin pressemeddelelse til Fængselsforbundets undersøgelse af problemet sidste år. En undersøgelse som viste, at over halvdelen af forbundets medlemmer har oplevet at få deres fulde navn udleveret gennem en aktindsigt.
”Det er helt uacceptabelt, hvis aktindsigt udnyttes til at chikanere og intimidere offentligt ansatte. Efter min mening tager de nuværende regler ikke tilstrækkeligt hensyn. Det skal vi have gjort noget ved,” siger Nick Hækkerup i pressemeddelelsen.
Politiske drøftelser
Det er uklart, hvordan den nye ordning helt præcist bliver skruet sammen, men ministeren vil invitere Folketingets partier til at drøfte ændringer af offentlighedsloven efter sommerferien.
Der er en række hensyn, som skal overvejes både til de ansatte og de indsatte. Sidstnævnte kan for eksempel bruge muligheden for aktindsigt til at udrede misforståelser.
Navne på 80 medarbejdere
Københavns Fængsler er en af de institutioner, hvor der har været mange aktindsigter. I nogle tilfælde har indsatte fået udleveret navne på 80 medarbejdere.
Og det er ifølge forbundets tillidsrepræsentant David Jensen en mulighed som fortsat bruges af de indsatte.
”Vi oplever stadig problemer med aktindsigter, men vi er fortrøstningsfulde i forhold til, at justitsministerens udmelding bliver fulgt op af en lovændring,” siger han.
Også forbundssekretær Erik Larsen hilser ministerens initiativ velkommen: ”Vi har hele tiden ment, der skulle en lovændring til. Derfor er det godt, at der sker noget på dette område. Det er også på tide. Nu bliver det interessant at se, hvordan problemet bliver løst.”
Fængselsforbundet følger det videre arbejde med lovforslaget.
Af Søren Gregersen
”Det skriger til himlen”
Fængselsforbundet spurgte for et år siden vores medlemmer om problemet med aktindsigt og navneudlevering. Her er nogle af de mange kommentarer, som vi fik:
» Jeg finder det dybt problematisk, at en indsat får udleveret mit fulde navn. Han kan nu videregive det til de 30-40 andre indsatte, som han går på gårdtur med. Det giver mig ondt i maven.
» I forhold til andre sikkerhedsforanstaltninger, så skriger det til himlen. Jeg har absolut ingen idé om, hvilke personer der får mine oplysninger.
» Jeg kan på ingen måde acceptere, at indsatte skal have mit fulde navn. Det må være acceptabelt, at indsatte får mit fornavn og u-nummer.
» Det er utroligt, at vores egen arbejdsgiver ikke kan forstå, hvorfor en fængselsbetjent i disse tider ikke har lyst til at få sit navn offentliggjort.
» Jeg er den eneste i Danmark, som hedder det, jeg gør. Hvorfor skal mit fulde navn oplyses?
» Rimeligt surt, når man i privaten har navne- og adressebeskyttelse, og så ens job udleverer ens navn.
Indsattes aktindsigt opleves som et stort og voksende problem
Indsatte udnytter forvaltningsloven til at få fat i navne på fængselsbetjente
