26.11.2020

Fængselsbetjente: Vi er ikke trænede i at opdage radikalisering

Fængselsbetjentene er dem, der er  nærmest de indsatte, men de har hverken værktøj eller ressourcer til at opdage tegn på radikalisering. Det mener fire tillidsrepræsentanter fra Fængselsforbundet.

Det er fem år siden, terrorsagen blæste Danmark omkuld. Hovedpersonen var en nyligt løsladt, der havde bevæget sig i en radikaliseret retning i sin tid i varetægt.

Sagen satte fokus på personalet i fængslerne og på, hvad de kunne have gjort anderledes.

Men hvad er der sket siden? Hvad har man gjort for at forhindre, at det samme kan ske igen?

Ifølge fire tillidsrepræsentanter er fængselsbetjentene ikke godt nok klædt på til at løfte opgaven, når det gælder at spotte og indberette tegn på radikalisering i tide.

Der er uddannet ressourcepersoner, der skal guide os i, hvordan vi registrerer og indberetter, men vi ved ikke, hvem de er, siger Michael Thomsen, TR i Horserød.

Mangler værktøjer
I det åbne fængsel Horserød nord for København er der mulighed for både radikalisering og rekruttering af medindsatte, mener tillidsrepræsentant Michael Thomsen.

”Vi er ikke trænede i at opdage tegn på radikalisering, vi har ikke værktøjerne til at vurdere, om en indsat er på vej fra at være almindelig kriminel til mulig terrorist. Vi mangler viden og information. Der er uddannet ressourcepersoner, der skal guide os i, hvordan vi registrerer og indberetter, men vi ved ikke, hvem de er. Vi er desuden så underbemandede, at det handler om ren opbevaring, der er ikke personale til at holde ordentligt øje med de indsatte. Til gengæld har de alle muligheder for at gå i en radikaliseret retning uden, at vi opdager det,” siger han.

Også Aarhus Arrest er plaget så voldsomt af underbemanding og overbelæg, at tegn på radikalisering først kommer langt nede på prioriteringslisten.

Der er en del, der ikke ved, hvad de skal gøre, hvis de opdager noget. Og dem, der ved, hvad de skal gøre, har ikke tid til det. Vi er underbemandede, i går var der 74 indsatte i en arrest med plads til 66. Vi løber stærkere og stærkere, og hvis man ser noget, der kunne minde om tegn på radikalisering, vurderer man måske, at man bliver nødt til at vente med at forholde sig til det, fordi der er andre opgaver, der presser sig mere på,” siger tillidsrepræsentant Henrik Uhrenholdt.

Det er ikke umuligt, at nogle af vores indsatte havner i radikalisering, de har i hvert fald meget tid for sig selv, og det er ikke godt, siger Michael Sørensen, TR i Søbysøgård Fængsel

De indsatte har for meget tid for sig selv
Michael Sørensen er tillidsrepræsentant i Søbysøgård Fængsel. I hans øjne er også det stigende bureaukrati med til at kvæle mulighederne for at opdage, hvad der foregår blandt de indsatte.

”I forhold til sikkerhed med for eksempel telefoner, er det klart, at der er skruet op de sidste fem år. Men når det gælder at have tid til de indsatte, er det kun blevet værre. Vi er slet ikke lige så meget ude på gangene som tidligere. Både på grund af underbemanding, og fordi alt, hvad vi gør, skal registreres. Vi skal dokumentere alting. Det er ikke umuligt, at nogle af vores indsatte havner i radikalisering, de har i hvert fald meget tid for sig selv, og det er ikke godt,” siger han.

I Politigårdens Fængsel oplever Daniel Lauritsen, at de står nøjagtigt samme sted som for fem år siden.

”Jeg har ikke oplevet nogen ændring de sidste fem år. Vi skal indberette, hvis vi ser noget, men det skulle vi også før. Der er uddannet ressourcepersoner, der har lært, hvordan man spotter tegn på radikalisering og ved, hvordan man indberetter dem, men der mangler informationer om, hvem de er. Når vi så også som minimum har 35 visitationer om ugen af celler, toiletter og kondirum, er det svært at få tid til at se efter radikaliseringstegn i dybden. Måltallene er blevet vigtigere end vores faglighed, og det er min personlige oplevelse, at vi fandt mere, da vi havde tid til at bruge vores faglighed og gå efter vores mavefornemmelse,” siger tillidsrepræsentanten.

Kriminalforsorgen har siden 2015 igangsat en række initiativer for at styrke indsatsen mod radikalisering og voldelig ekstremisme blandt andet som følge af terrorangrebene samme år, siger koncernsikkerhedschef Lars Rau Brysting

Indsatsen er blevet styrket
Anderledes ser det ud i ledelsens optik. På spørgsmålet om, hvad der er sket siden 2015 for at højne sikkerheden i Kriminalforsorgen, oplister koncernsikkerhedschef Lars Rau Brysting en række initiativer, der er blevet søsat for at opdage og følge op på tegn på radikalisering. Et af de store tiltag er, at der er uddannet personale særligt med henblik på at opdage disse tegn.

”Kriminalforsorgen har siden 2015 igangsat en række initiativer for at styrke indsatsen mod radikalisering og voldelig ekstremisme blandt andet som følge af terrorangrebene samme år. Initiativerne er løbende blevet igangsat og vedrører blandt andet procedurer, myndighedssamarbejde, styrket IT-understøttelse og uddannelse af medarbejderne i forhold til at konstatere indikationer for radikalisering og ekstremisme. Forankringen af indsatserne lokalt sker ved institutionernes ressourcepersoner, der modtager målrettet uddannelse på fagområdet,” siger Lars Rau Brysting.

Der er kun et sted, efterberetningerne kan komme fra, og det er fra personalet, siger forbundsformand Bo Yde Sørensen

Formand: Forkromede skrivebordsløsninger
Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen, mener ikke, at vi ikke står meget stærkere nu end i 2015.

”Der er søsat en række forkromede skrivebordsløsninger. På papiret har man måske forhøjet sikkerheden. Men der er kun ét sted, efterretningerne kan komme fra, og det er fra personalet. Dem har man enten sparet væk eller undladt at orientere ordentligt. I praksis er der ikke noget, der forhindrer, at der løslades radikaliserede kriminelle med terrorplaner igen,” siger han.

Af Maria Hamilton

 

 

Vi har glemt risikoen for radikalisering i danske fængsler