03.05.2021

Fængselsbetjent Susanne Brandi og pædagog Kasper Nielsen ved ikke, om de stadig har deres job på Avedøre Pension efter den 12. januar.

Fængselsbetjente på Avedøre Pension: Vi ved ikke, om vi er købt eller solgt

Ni pladser er lukket og millioner skal spares. Den 12. januar får medarbejderne at vide, hvem der ikke længere har et arbejde i pensionen.

Det er skimmelsvamp, der er skurken i pensionen uden for København, der fungerer som udslusning mellem fængsel og fri fod.

Svampen har angrebet ni værelser, der dermed er ubeboelige. Besparelsesdommen siger 3,2 millioner kroner eller seks årsværk, og da der var to ubesatte stillinger i forvejen, er det i alt fire medarbejdere ud af 22, der mister deres job den 12. januar.

Avedøre Pension består af to gamle gårde, Lysholmgård og Kastanienborg, og ligger lige op ad et gadekær i Avedøre Landsby. Det lyder fredfyldt, men det er ikke ligefrem idyl, der oser ud af stedet denne kolde januardag, hvor fagbladet er på besøg.

Susanne Brandi er tillidsrepræsentant for de tre fængselsbetjente på pensionen, og hvis man kalder hende frustreret, er det noget af en underdrivelse. Hun har arbejdet der i 22 år.

”Stemningen er ekstremt trykket. Vi fik besked om, at der skulle afskediges fire allerede den 12. november, og der er flere afklaringsmøder, der er blevet udskudt. Det giver ondt i maven og søvnløse nætter,” siger hun.

Resocialiseringen rammes hårdt
Susanne Brandi har været fængselsbetjent i 31 år og kom til Avedøre Pension for 22 år siden, fordi hun havde fået PTSD.

”Bare vi to taler om nu, at jeg måske skal på Vestre eller Storstrøm, får jeg det skidt. Men hvis det sker, vil jeg selvfølgelig gøre mit bedste,” siger hun.

Det er tydeligt, at fængselsbetjenten ikke kun tænker på sin egen og kollegaernes fremtid. Hun tænker også på stedet.

”Når der bliver skåret fire væk i bemandingen, er det klart, det kommer til at påvirke pensionen. For det første er der vores sikkerhed. Vi kommer til at være to om natten, men der er to huse, så enten skal vi være alene hvert sted, eller også skal der være et personalefrit hus. Vi har altså både drabsmænd og bandemedlemmer her, og der har været tre indtrængninger udefra det sidste år,” siger hun og forklarer, at ingen er låst inde, og de har ikke samme muligheder for magtanvendelse og brug af værnemidler som i et fængsel.

Resocialiseringen bliver også hårdt ramt, og det går kollegaerne mindst lige så meget på. Susanne Brandis kollega, der er pædagog og tillidsrepræsentant for Kriminalforsorgsforeningen, Kasper Nielsen fortæller:

”Alt, hvad vi laver, er jo relationsarbejde, og en af vores vigtige opgaver er at tage med beboerne på kommunen og hjælpe dem med ydelser, NemID og alt det, de ikke har lært, mens de var i fængsel. Nogle af dem har siddet så længe, at de hverken kender en mobiltelefon eller en dankortautomat. Med besparelserne må vi ikke længere flekse ind for at tage med til møder på kommunen, vi må kun tage med, hvis de ligger i vores arbejdstid. Det er problematisk.”

Susanne Brandi supplerer: ”Vi har også programvirksomhed – det er for eksempel anger managementkurser og et kursus, der hedder Nye Veje. Det bliver også sparet væk. Alt det, der skal hjælpe vores beboere videre i livet, ryger. I forvejen blev beskæftigelsen fjernet i 2017.”

Susanne Brandi og Kasper Nielsen viser, hvor de har foreslået, man kunne bygge flere værelser og dermed undgå fyringsrunden.

Begge tillidsrepræsentanter har forsøgt at få ørenlyd hos ledelsen og er kommet med en række forslag, der snildt kunne rulle besparelserne tilbage i deres øjne. De viser fagbladet rundt på pensionen og udpeger, hvor de mener, man kunne skabe fem nye værelser sammen med tre, der ikke er ramt af skimmel, men står ubrugte hen. Det giver otte værelser.

De er også kede af hele processen. For skimmelsvampen blev opdaget i september og samtidig kørte man ansættelsesproces.

”Der blev ansat en ny første oktober og to første november. Den 12. november faldt beskeden om besparelsen. Den første sagde selv op, mens de to andre altså nåede at have deres nye job meget kort, før de kom i farezonen,” siger Kasper Nielsen.

Susanne Brandi ville ønske, ledelsen havde holdt fast i den afklaring, der var lagt den 17. december.

”Det er jo ikke rart at gå på juleferie uden at vide, om man har et job, når januar er ovre. Vi ved ikke, om vi er købt eller solgt,” siger hun og kan altså bare vente på, at det bliver den 12. januar.

Der er ikke brug for flere pensionspladser
Institutionschef Peter Rask erkender, at processen ikke er gået, som han helst så det:

”Besparelser er altid trælse. Det er engagerede og fagligt dygtige kolleger, vi har med at gøre. Hvis vi havde vist på forhånd, at vi skulle spare 3,2 millioner kroner, havde vi jo ikke slået stillingerne op. Nu kom processerne til at overlappe. Det ser dumt ud, og det er ærgerligt,” siger han.

På spørgsmålet om, hvorvidt man kunne redde situationen ved at skabe flere værelser, svarer han: ”Kriminalforsorgen har samlet vurderet, at det ikke er nødvendigt med flere pensionspladser på landsplan på den mellemkorte bane.

Af Maria Hamilton

 

Dommen er faldet på Avedøre Pension