14.02.2024

Erstatninger slår ny rekord

Fængselsforbundet har hentet 182 millioner kroner hjem til skaderamte kollegaer i 2023.

Det dårlige arbejdsmiljø i Kriminalforsorgen har store økonomiske konsekvenser. Når fængselsbetjente kommer til skade, kan det nemlig udløse erstatninger i form af engangsbeløb og løbende betalinger frem til pensionsalderen.

I 2023 har Fængselsforbundet vundet arbejdsskadesager til en samlet værdi af 182 millioner kroner. Det viser en gennemgang af de arbejdsskadesager, som forbundet afsluttede i løbet af året. Tallet er endnu større end i 2022, som ellers slog rekord med 159 millioner kroner.

På forbundskontoret i Valby bruger forbundssekretærerne Mette Frets, Erik Larsen, René Larsen og Henrik Thøgersen en stor del af deres arbejdstid på sagerne og de mange sagsdetaljer.

Mette Frets er alligevel overrasket over, at det samlede erstatningsbeløb runder 180 millioner kroner på bare et år.

“Det viser med al tydelighed, at der stadig er alvorlige problemer med arbejdsmiljøet i Kriminalforsorgen. Der kan altså både spares store beløb og mange menneskelige omkostninger, hvis vi får bedre arbejdsforhold i vores institutioner.”

Psykiske skader
Hovedparten af erstatningerne skyldes psykiske skader i form af PTSD og belastningsreaktioner som angst, depression, stress og personlighedsændringer.

Det er ikke nødvendigvis kun en enkelt episode, som udløser en skade – det kan også være mange kritiske situationer, som til sidst bliver for meget.

I en af skadesagerne fra 2023 har kollegaen for eksempel været berørt af en bevæbnet befrielsesaktion, flere selvmord blandt indsatte, magtanvendelser og trusler.

Det kan blive for meget for den enkelte, mener forbundssekretær Réne Larsen.

“Til sidst kan det være en lille ting, som får bægeret til at flyde over. Der er selvfølgelig grænser for, hvor meget et menneske kan rumme.”

Sagerne tager tid at føre – ofte fem år eller mere – fordi det først skal påvises, at skaden skyldes arbejde. Sammen med Fængselsforbundet skal den skaderamte løfte bevisbyrden ved at dokumentere de episoder, som han eller hun har været udsat for.

Selvom penge ikke fjerner den skade, som er forvoldt, hjælper det med at få hverdagen til at køre videre for den enkelte

Efterfølgende går sagsbehandlingen i gang hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Det er en langsom proces – blandt andet fordi, at det kræver tid at vurdere et erhvervsevnetab.

”Det er et langt sejt træk at føre sagerne, og det kan være meget frustrerende for vores kollegaer. Så alle drager et lettelsens suk, når sagen endelig afsluttes. Selvom penge ikke fjerner den skade, som er forvoldt, hjælper det med at få hverdagen til at køre videre for den enkelte,” siger René Larsen.

En dyr nedslidning
Risikoen for at blive ramt af nedslidning er syv gange større for en fængselsbetjent, end hvis man sammenligner med arbejdsmarkedet generelt set. Derfor betaler Kriminalforsorgen landets højeste forsikringsbidrag pr. medarbejder til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES): 8.425 kroner pr. fængselsbetjent.

Til sammenligning er forsikringsbeløbet for en sygeplejerske blot 211 kroner. Set fra et forsikringsperspektiv er jobbet som fængselsbetjent altså 40 gange farligere end jobbet som sygeplejerske. Det er især tilskadekomstpensioner, der gør det til en bekostelig affære, når fængselsbetjente rammes af en arbejdsskade pr. medarbejder.

Af de 182 millioner kroner kommer 106 millioner kroner fra denne pensionsordning.

Hvis et 35-årigt medlem for eksempel kommer alvorligt til skade, modtager han eller hun en tilskadekomstpension på cirka 240.000 kroner årligt, frem til han eller hun bliver folkepensionist. Det er en samlet udgift på cirka 8 millioner kroner.

På samme måde udløser et erhvervsevnetab årlige erstatninger til skaderamte. Dette beløb udgør 41 millioner kroner for forbundets medlemmer i 2023. Desuden er der i 2023 udbetalt engangsbeløb for 35 millioner kroner til forbundets medlemmer for erhvervsevnetab og varigt mén.

I nogle tilfælde løber de samlede erstatninger til en enkelt person op i omkring ti millioner kroner. Det gælder for ni af sagerne i 2023. Den største sum til en enkelt person nåede op i 15 millioner kroner.

Af Søren Gregersen

Millionerstatninger til forbundets medlemmer