01.12.2021

En tredjedel af værkmestrene er forsvundet

Værkmestrene forsvinder fra fængsler og arresthuse, og det er ifølge Fængselsforbundet skadeligt for både beskæftigelse, uddannelse og sikkerhed.

På ti år er hver tredje værkmester er forsvundet.  Hvor der tidligere var cirka 450 til at stå for beskæftigelse og uddannelse af de indsatte, er der nu 300 tilbage.

Mette Nielsen, der er forbundssekretær i Fængselsforbundet, mener, at der slet ikke gøres nok for at stoppe tilbagegangen.

”Hvad er der gjort for at rette op på udviklingen?,” spørger hun og svarer selv på spørgsmålet: ”Meget lidt.”

Forbundssekretæren har imidlertid mange ideer til, hvad Kriminalforsorgen burde gøre, og det handler først og fremmest om at indse, hvilke opgaver, værkmestrene løser.

”De løser to vigtige opgaver: de opretholder sikkerhed, og de står for resocialisering gennem beskæftigelse og uddannelse. Jeg synes, Kriminalforsorgen virker til at glemme det tobenede i værkmestrenes opgaver, som faktisk er et nøjagtigt aftryk af, hvad vi vil med fængslerne,” siger Mette Nielsen og uddyber: ”Mange steder regnes værkmestrene indirekte med i bemandingsplan- lægningen, fordi de er en del af sikkerheden, det glemmer man. Samtidig står de for beskæftigelsen, der i mange tilfælde fungerer som en direkte bro til et job eller en læreplads ude i samfundet, når den indsatte er færdig med at afsone. Men når der bliver færre værkmestre til flere indsatte, går det ud over både sikkerhed og resocialisering, og derfor undrer det mig meget, at der ikke bliver passet bedre på den her faggruppe.”

Jeg synes, Kriminalforsorgen virker til at glemme det tobenede i værkmestrenes opgaver, som faktisk er et nøjagtigt aftryk af, hvad vi vil med fængslerne,” siger Mette Nielsen

Hvad med central styring
Når værkmestrenes rolle er tydelig, er det tid til at anerkende deres plads i fængslerne og beskytte den, mener forbundssekretæren.

”Det virker lidt som om, at når der skal spares penge i Kriminalforsorgen, så er værkmestrene lavest i fødekæden, så hvis én stopper, bliver stillingen sjældent genbesat, eller den står ledig i en længere periode, inden den genbesættes.

Jeg synes, det ville være prisværdigt med mere centralstyring, hvor man sætter sig nogle mål for den her faggruppe og sikrer, at den hænger sammen både over hele Kriminalforsorgen, i det enkelte fængsel og for den indsatte,” siger hun.

En uddøende race?
Fagbladet har spurgt Kriminalforsorgen om værkmestrene er en uddøende race.

Tina Ising, chef for Koncern Resocialisering i Kriminalforsorgen, svarer: ”Nej, det er de ikke, selvom antallet er faldet gennem de seneste 10 år. Værkmestrene vil også fremover spille en vigtig rolle i resocialisering, relationsarbejde og den dynamiske sikkerhed gennem de daglige beskæftigelsestilbud.”

Men vil Kriminalforsorgen standse den negative udvikling?

Tina Ising svarer, at udviklingen skyldes økonomi og omorganiseringer: ”Faldet i antallet af værkmestre i de seneste år skyldes Kriminalforsorgens generelle udfordringer med rekruttering, og at en del af værkmestrene er blevet flyttet til at arbejde med opsyn – enten permanent eller i afløsningsøjemed. Derudover har de økonomiske rammer betydet, at nogle af de ledige værkmesterstillinger ikke er blevet genbesat.”

”Gennem de seneste ti år har der derudover været tilpasninger i beskæftigelsen af de indsatte, hvor værksteder er lukket ned. Senest er der gennemført et beskæftigelsesprojekt som en del af flerårsaftalen, der har haft til formål at effektivisere beskæftigelsesområdet og etablere en mere bæredygtig organisering. Lokalt betyder det, at arbejdstilbuddene til de indsatte nu er samlet i faglige spor i de enkelte fængsler. Det har medført, at det gennemsnitlige antal af indsatte pr. værkmester er øget fra knapt 6 til godt 8, fordi ressourcerne nu udnyttes bedre på beskæftigelsesområdet,” siger Tina Ising.

Hun mener derfor ikke, man kan sammenligne den nuværende situation med tidligere, fordi der ikke er behov for det samme antal værkmestre: ”Det nuværende antal værkmestre afspejler det aktuelle behov i organisationen,” siger Tina Ising.

Af Maria Hamilton


”Det er som om, vi er en uddøende race”