14.02.2019

52 uger med overbelæg

Fangerne strømmer ind i fængsler og arresthuse. Der har ikke været en eneste uge uden overbelæg i 2018.

Det er stort set umuligt at finde en ledig celle i Kriminalforsorgen i øjeblikket.

I gennemsnit har 99,5 procent af cellerne været i brug i 2018. Det højeste belæg i over 30 år. Det er ellers aftalt politisk, at Kriminalforsorgen maksimalt må anvende 95 procent af pladserne i arresthusene og 96 procent af pladserne i fængslerne. Den målsætning er ikke blevet indfriet i nogen uger i 2018.

Faktisk har der været 100 procent belægning i 31 ud af årets 52 uger.

Der er to hovedårsager til, at tallet er så højt. For det første er der kommet flere fanger. Det daglige antal af indsatte er øget med over 300 på et år. For det andet er der ikke åbnet celler i samme omfang. Fangerne presses altså sammen på mindre plads. Det får belægningsprocenten til at stige.


Kapacitetsudnyttelse i fængsler og arresthuse i 2018


Personalemangel
Hvorfor åbner man ikke bare flere pladser? Svaret er simpelt: Der er ikke fængselsbetjente nok til at tage sig af dem. Kriminalforsorgen har som bekendt store rekrutteringsproblemer.

Trods en ihærdig indsats i løbet af 2018 var der i december kun ansat 122 nye betjente. Det dækker ikke engang afgangen. 186 betjente forlod jobbet på grund af pension, sygdom eller fordi de fandt job andre steder.

Kriminalforsorgen oplever altså, at antallet af fanger stiger, samtidig med at antallet af betjente falder. Den eneste måde, at det kan lade sig gøre, er ved at få personalet til at arbejde ekstra. Udgiften til overarbejde løber op i 100 millioner kroner i 2018.

”Der bliver trukket helt urimelige veksler på personalet i øjeblikket. Vi taler jo ikke om kortvarige problemer, men om et konstant pres måned efter måned,” siger forbundssekretær Bo Yde Sørensen.

Urimelige veksler
Forbundssekretær Bo Yde Sørensen mener, at situationen er uholdbar: ”Der bliver trukket helt urimelige veksler på personalet i øjeblikket. Vi taler jo ikke om kortvarige problemer, men om et konstant pres måned efter måned.”

Han opfordrer Kriminalforsorgen til at gøre meget mere for at hjælpe sine medarbejdere: ”Der kommer til at gå lang tid, før vi får nok betjente. Derfor skal man her og nu aflaste personalet på alle mulige måder og forbedre vores grundlæggende arbejdsvilkår. Ellers er der bare endnu flere, som søger job andre steder.”

”Og så vil det ikke gøre noget, hvis ledelsen blev bedre til at værdsætte, at medarbejderne faktisk får tingene til at hænge sammen. Man må undres over, at Kriminalforsorgen finder det nødvendigt – i en tid hvor deres fængselsbetjente står på hovedet for at løfte opgaverne – at melde ud i dagspressen, at personalet bare kan medbringe en madpakke op til jul. At man ikke i stedet vælger at imødekomme sine medarbejdere, og sige tak for den indsats der ydes,” siger Bo Yde Sørensen.

Han mener, at det er nødvendigt at inddrage personalet meget mere i løsningerne: ”Vi oplever, at vores repræsentanter ikke bliver taget med på råd, når der skal træffes svære beslutninger. Det betyder i praksis, at medarbejderne ikke har nogen som helst indflydelse på den pressede hverdag, vi oplever. Et pres der aldrig har været større end nu. Det skaber unødig frustration. Og det er en frustration, der sagtens kunne mindskes.”

Af Søren Gregersen
I 2018 har belægget ligget på 101 procent i arresthusene, 99 procent i de lukkede fængsler og 97 procent i de åbne fængsler i gennemsnit.

Propfyldte arresthuse


Thorkild Fogde: Det høje belæg ser ud til at fortsætte i 2019