Det er lidt hyggeligt at se det for sig: En børnetegning af arbejdsmænd, der fløjter og bygger og bygger, indtil fængselsmurene når op til fuldmånen, der smiler med sin nathue på.
Det er bare desværre et alt andet end hyggeligt fundament, billedet kommer af. Det er et udtryk for, hvordan man fra politisk side prioriterer sikkerheden i fængslerne, og det skræmmer mig ærlig talt.
Jeg har virkelig sagt, skrevet og råbt det mange gange: Den dynamiske sikkerhed er i fare for at dø helt ud.
Vi kan ikke klare os med den statiske sikkerhed alene. For uanset, hvor højt du bygger muren, er det kun fængselsbetjenten, der kan sikre, at den indsatte ikke klatrer over.
Da en vis indsat flygtede fra Herstedvester, nåede han at dyppe tæerne i friheden i seks minutter, inden han blev anholdt takket være en heroisk indsats fra vores kollegaer. De satte efter ham, informerede politiet og gjorde alt, hvad de skulle og lige efter bogen.
Jeg sender stadig tanker til jer, der blev del af en voldsom situation.
I blev ramt af den manglende dynamiske sikkerhed, der sover tornerosesøvn, indtil vi igen er betjente nok.
Hvis den dynamiske sikkerhed havde fungeret optimalt i Herstedvester, hvis der var tid til at bygge relationer op med de indsatte, og vi hele tiden havde følehornene ude, kunne flugten have været undgået.
Men følehornene er slidt fuldstændig ned på alle fængselsbetjente, der i stedet må kæmpe for overhovedet at holde næsen oven vande.
Når pressen og komikere går ud og råber op om, at en sådan fangeflugt ikke burde kunne lade sig gøre, klinger det derfor ekstremt hult i mine ører. Det er det samme som at købe et dyrt sæt regntøj, klippe huller i det og så klage over, at det ikke virker.
Det bliver næsten komisk, men det er langt fra sjovt. Ikke for den kollega, der blev taget som gidsel, for de øvrige, der blev truet. Ikke for civilbefolkningen, hvis sikkerhed også bliver sat på spil.
Jeg har sørget for, at skiftende regeringer og ledelser har været informeret om sikkerhedssituationen, som vi ser den. Det vil jeg fortsætte med at gøre, mens jeg krydser fingre for, at der ikke kommer flere fangeflugter.
