Så snart Vridsløselilles lukning blev annonceret, var Olsen Bandens Fanklub interesseret i at få fat i porten til fængslet: ”Da vi i medierne har kunne læse, at Vridsløselille Statsfængsel lukker, bliver vi straks bekymret for, om der er taget hensyn til bevaringen af de effekter, der så tydeligt forbinder fængslet med hele Danmarks Olsen Banden. Her tænker vi særligt på selve porten, som Egon går ud af, samt vejskiltet med Egon Olsen Vej,” skrev fanklubben til Fængselsforbundet. Vi henviste venligt til Kriminalforsorgen.