15.10.2021

”Vi prøver med tegn og fakter”

Hovedparten af de indsatte er udlændinge i  Aabenraa Arrest. Det stiller store krav til personalets sproglige evner.

Rundt om i landets fængsler og arresthuse sidder der mange udlændinge, men få steder udgør de så stor en andel som i Aabenraa. Sådan er det i et grænsearresthus, som både tager sig af asylansøgere og udenlandske kriminelle.

Fagbladet møder forbundets tillidsrepræsentant Jens Fauerholdt på en vagt i september.

Han fortæller, at halvdelen af husets varetægtsfængslede er udlændige. Det samme gælder alle asylansøgere.

De to grupper er placeret hver for sig. De varetægtsfængslede sidder i den gamle murstensbygning fra tysk tid, mens asylansøgerne sidder i en barak i baggården.

Fra barakken, hvor asylansøgerne er placeret

Sprogbarrieren er størst i forhold til asylansøgerne, som kaldes for asylshoppere, eftersom de formelt set ikke er asylansøgere endnu. De kommer til Danmark fra hele verden som for eksempel Mellemøsten, Afrika og Asien. Antallet afhænger af flygtningestrømmen. På et tidspunkt har arresthuset taget imod 1.500 flygtninge på ét år.

Vi møder en ung mand fra Kosovo i asylbarakken. Han forstår lige spørgsmålet ’geht’s gut?’, men forstår ellers ikke tysk eller engelsk.

”Vi prøver at tale os til rette med tegn og fagter,” fortæller Jens Fauerholdt, men det er svært, når man skal forklare indviklede ting som tilbageholdelsesfrister og regler.

”Vi bliver nødt til at forsimple det.”

Alligevel opstår der ofte misforståelser, og misforståelser kan udvikle sig til problemer.

”Sproglige forviklinger kan være med til at optrappe konflikterne. Det gælder for eksempel, hvis det handler om medicin, som asylshopperne ofte er misbrugere af,” siger Jens Fauerholdt.

En handle-hvad-for-noget?
Udlændingene blandt de varetægtsfængslede er typisk berigelseskriminelle fra Østeuropa eller narkosmuglere og menneskesmuglere taget ved

grænsen. De sidder meget længere tid i arresthuset end asylansøgere. Nogle i over et år ad gangen, hvis deres sag ankes. De har samme rettigheder som danske indsatte, men det kan ofte være svært at forklare.

”Mange udlændinge er dybt mistroiske over for modtagelsessamtaler og handleplaner. De er aldrig stødt på den slags omsorgssamtaler før, og tror, at det har noget med politiets efterforskning at gøre,” siger Jens Fauerholdt.

Hvis sprogdistancen er for stor, tilkalder arresthuset en tolk. Det gælder for eksempel ved sundhedsspørgsmål, og hvis der opstår disciplinære problemer.

Tidligere havde arresthuset en iPad, som de ansatte kunne bruge til oversættelse via en app, men den er blevet fjernet. Nu er der kun Google

Translate tilbage på computeren, men det er et lidt tungt redskab at bruge.

Fængselsbetjent Joan Bøg så derfor gerne, at arresthuset igen fik et mobilt oversættelsesapparat: ”Det ville være lækkert, hvis vi havde et redskab, som man kunne have med sig rundt,” siger hun.

To mand på vagt
Arresthusets personale er afhængige af, at tingene kører gnidningsfrit. Normalt er der nemlig kun to fængselsbetjente tilstede i huset.

”Derfor bliver vi nødt til at kunne tale os til rette og finde en balance. Vi har heller ikke en sikringscelle,” siger Jens Fauerholdt.

Ifølge en dansk indsat, som vi møder på gangen, er det noget, som de ansatte lever op til.

”Vogterne er rigtige gode. Det må du gerne skrive i dit blad,” siger han og tilføjer, at de indsatte også er gode til at oversætte over for hinanden.

Af Søren Gregersen

Dårlig kommunikation med udlændinge øger konfliktniveauet i fængslerne