05.12.2024

Vi ønsker en sikker arbejdsplads, en rimelig bemanding og en lønudvikling som ikke konsekvent er lavere end i resten af staten

At håndtere hårde fanger er vores job. Vi er endda ret gode til det. Og vi står vedholdende model til det meste. Men man må sige, at det føles op ad bakke at gå på arbejdet i denne tid.

Volden stiger, og vi håndterer flere og flere fanger med færre og færre personaletimer. Hverken Kriminalforsorgen eller vores øverste politiske chef kan være udviklingen bekendt.

Nu er det nok. Når vi skal håndtere en bandekonflikt i samfundet, som fortsætter inde i fængslerne, må vi sige fra.

På langt de fleste lukkede afdelinger og fængsler i Kriminalforsorgen går der maksimum to betjente til mellem 25 til 40 fanger. På de særlige bandeafdelinger går der tre. Jeg gentager lige tre betjente til de mest voldsparate og farlige fanger, vi har siddende.

At tro på man på store afdelinger kan få brudt bandehierarkiet ned, få unge mænd til at gå ud af banderne og skabe samarbejde med så få ressourcer er fuldkommen absurd. At man så samtidig som medarbejder skal sikre sig mod overfald dagen lang, gør kun situationen endnu være.

I disse år ansætter vi politifolk som aldrig før. Gudskelov for det. Vi har brug for et dygtigt og kompetent politi. Men når vi skærper politiets indsats mod de groveste forbrydelser og voldspsykopater i samfundet, har det stor konsekvens i fængslerne.

Både Kriminalforsorgens øverste ledelse og politikerne har en tendens til at glemme den faggruppe, der er låst inde med de farligste mennesker dag ud og ind. Vi har aldrig været færre uniformerede medarbejdere i forhold til fanger.

Skal vi holde kritikken tilbage?

Ja, siger topchefen måske i et ledigt øjeblik: ”Hvis nu du og forbundet holdt jeres kæft i det offentlige rum, kunne det jo være at nogle flere søgte jobbet.”

Måske. Men er det vejen frem, at skjule sandheden om forholdene i fængslerne? Er det måden, vi forbedrer arbejdsmiljøet på?

Det kan være, at chefen skulle overveje, om månedslønnen på maksimum 25.000 kroner efter 10 års ansættelse er nok til at tiltrække de unge til jobbet, og om den nuværende personalepleje med besparelser og fjernelse af goder er den rigtige vej at gå.

Vi oplever i Fængselsforbundet, at nærmest ingenting kan lade sig gøre, og vi ender tit med at slås mod luftkasteller, fordi ledelsesretten tages i brug.

Det mest unikke ved den danske kriminalforsorg er et effektivt samspil mellem konsekvens og resocialisering. Det håndteres af en superdygtig medarbejdergruppe af betjente, værkmestre og socialrådgivere, som alle er meget dedikerede til opgaven. Det er nu ved at blive ødelagt af økonomi, bander og en meget bureaukratisk administration.

Langt de fleste fængselsbetjente elsker jobbet, men alt for mange vælger at søge andre jobs, fordi de ikke kan se sig selv i Kriminalforsorgen længere.

Så kære minister, topchefer og andre godtfolk: Vi ønsker en mere sikker arbejdsplads, rigtige betjente ansat til at håndtere dobbeltopgaven, en rimelig bemanding og en lønudvikling, som ikke konsekvent er lavere end i resten af staten.