Af Kim Østerbye
Hvis unge mennesker er på vej ned ad en forkert vej med radikalisering og antidemokratiske holdninger, er fængslet, set fra samfundets side, ikke det værste sted at have dem placeret. Tværtimod.
For inde bag murene er der en unik chance for at opdage ham, der pludselig ændrer sin adfærd, vennekreds, omgangstone og mål i livet.
Spotter og forhindrer radikalisering
I den tætte kontakt med indsatte opnår fængselsbetjente en solid indsigt i de indsattes tanker og inspirationskilder. Den indsigt kan i den sidste ende betyde liv eller død. Både inden for murene og uden for.
Det blev frygteligt illustreret ved Omar Abdel Hamid El-Hussein, der slog to mennesker ihjel for et år siden. Omar blev faktisk spottet og indberettet af fængselsbetjente for radikaliseret adfærd tre gange. Det blev der desværre ikke handlet på, men indberetningerne viste, at fængselsbetjente spiller en meget vigtig rolle i kampen mod radikalisering.
Og fængselsbetjente kan ikke bare identificere ekstremister, de er også afgørende, hvis vi skal undgå radikaliseringen. I danske fængsler satser vi nemlig på en høj dynamisk sikkerhed, hvor personalet er tæt på de indsatte og præger dem i en positiv retning. Det gælder også, hvis de indsatte sidder fast i forstokkede religiøse eller politiske tankemønstre.
For øvrigt kræver den tætte kontakt med de indsatte naturligvis, at der er personale nok på afdelingerne.
Op med ambitionsniveauet
Det er dog en svær opgave, der kræver en solid grundlæggende viden om, hvad der driver radikalisering, og hvordan vi kan stoppe det.
Problemet er, at det uniformerede personale lige nu klædes på til at løse opgaven med radikaliserede indsatte på et endagskursus. Det er ganske enkelt for uambitiøst.
Hvis vi talte om at opdage symptomer på sukkersyge eller ordblindhed, ville en dag sikkert være fint. Men når det drejer sig om at arbejde kompetent med et komplekst felt som ekstremisme, skal betjentenes viden om radikalisering opdateres langt mere, end der kan klares på en enkelt dag.
Det skal ikke være tilfældigt, om en betjent besidder disse kompetencer eller ej. Derfor skal der i høj grad opgraderes på fængselsbetjentenes uddannelse i at spotte og håndtere ekstremistiske fanger. Efter terrorangrebet i København smed EU penge i en pulje til efteruddannelse af betjente til at opdage og håndtere radikaliserede indsatte. Dem kunne man fra dansk side sagtens sætte kurs efter.
Til syvende og sidst er enhver radikaliseret indsat, der gennem gode relationer og kompetent vejledning finder væk fra ekstremismens mørke, en potentiel terrorist færre. Og det er jo det, vi alle ønsker.
