Af Bo Yde Sørensen, forbundsformand
Vi er meget tilfredse med den politiske vilje til at løfte vores løn. Det har vi kæmpet for igennem mange år. Nu lykkedes det endelig.
Og vi skal altså ikke vente flere år på en gradvis indfasning af pengene. Vi får dem allerede til april.
Det er alt sammen godt.
Alle, der har kæmpet for sagen, fortjener et skulderklap – både vores egne folk, vores politiske venner og vores samarbejdspartnere i fagbevægelsen.
Med trepartsforliget på plads er vores fokus nu rettet mod overenskomstforhandlingerne, som ventes afsluttede til marts.
Her forventer vi et positivt resultat, der vil understøtte den udvikling, som Treparten satte i gang. Nemlig en lønudvikling der kan være en af byggestenene til genopretning af Kriminalforsorgens fordums storhed.
Men nu lever mennesket ikke af løn alene.
Hvis vi skal gøre os forhåbning om at genoprette Kriminalforsorgen, så skal vi også fastholde vores erfarne kollegaer. Vi kan simpelthen ikke rekruttere os ud af de nuværende personalemæssige problemer – endsige klare de udfordringer der venter i horisonten med kapacitetsudvidelser, superarrest i Slagelse og det kommende lukkede fængsel i det vestjyske. Alene her taler vi om i nærheden af 1.000 indsatte.
Kriminalforsorgen bliver nødt til at få skeen i den anden hånd. Det holder ikke med en drift af vores institutioner, som vi eksempelvis har været vidne til i Nyborg gennem de senere år. Antallet af indsatte er steget til hidtil usete højder med det samme antal betjente. Kollegaerne har i årevis ikke vidst, hvornår de havde fri og deres sommerferieplaner er en by i Rusland. Alligevel har den øverste ansvarlige ledelse fastholdt, at alt er i den skønneste orden.
Den form for ledelse, hvor der udvises en total mangel på respekt for andre menneskers fritid og familieliv, hører til en fortid, som moderne mennesker ikke længere vil stå model til.
Man tør næsten ikke tænke tanken: Hvad nu hvis vi havner i en situation som i 2003, hvor de store oprør i Nyborg fandt sted? I dag er bemandingen af fængselsbetjente på fængslet blot en skygge af 2003, men antallet af indsatte er fordoblet. Sikkerheden for såvel mine kollegaer, som for samfundet er sat over styr.
Et ledelsesansvar eftersøges.
