Transportenheden i Hobro har nu været i drift i to år, og kulturen fungerer godt både blandt kollegaer og i forhold til de indsatte. Nu har de enheden ovenikøbet fået færdiguddannede transportbetjente.
Der er fyldt op med biler på parkeringspladsen, da fagbladet besøger transportenheden i Hobro midt i november, men faktisk har de 45 uniformerede medarbejdere – herunder 33 transportbetjente – rygende travlt. Coronaforåret har nemlig efterladt en stor sagsbunke, som domstolene forsøger at indhente.
Så er det godt, at den nye enhed kører, som den skal. Det fortæller enhedschef Janne Michelsen.
”Vi er kommet på plads og er nu fuldt bemandet,” siger hun.
I løbet af efteråret har de første transportbetjente afsluttet den to-årige uddannelse. Det betyder, at enheden nu har færdiguddannede betjente bag rattet.
Transportbetjentene spænder bredt i alder fra 21 til 50 år og har vidt forskellige baggrunde. Derfor har det været afgørende for Janne Michelsen at bygge en fælles kultur op på den nye arbejdsplads.
”Et vigtigt element er vores daglige eftermiddagsmøde, hvor der er gode muligheder for kollegial feedback på dagens hændelser. Reglen er, at man nævner to gode oplevelser og en udfordring. Jeg tror, det er godt, at vi har et forum, hvor man kan tale frit og hjælper hinanden.”
Transportbetjentene spænder bredt i alder fra 21 til 50 år og har vidt forskellige baggrunde. Derfor har det været afgørende for Janne Michelsen at bygge en fælles kultur op på den nye arbejdsplads.
Janne Michelsen nævner en episode med en gruppe meget støjende østeuropæere, som prøvede grænser af i retten: ”Det er oplevelser som denne, vi har brug for at tale igennem bagefter, så vi ved, hvad vi skal gøre næste gang.”
Hun understreger dog, at konfliktniveauet er lavt. Transportenheden oplever meget få trusler fra de indsatte. Også på dette punkt arbejder man med en god kultur.
”Vi gør meget for at forventningsafstemme, når vi møder de indsatte. Vi tager snakken om, hvad der skal ske. Hvad de må. Og hvad de ikke må. Rygning er for eksempel ikke muligt, når de er sammen med os. Det ved de fleste efterhånden – og det giver faktisk ikke problemer,” siger enhedschefen, som har arbejdet mange år i arresthussektoren og begyndte som fængselsbetjent i Statsfængslet i Horsens i sin tid.
Hun understreger vigtigheden af samarbejdet mellem faggrupperne: ”Vi har brug for fængselsbetjente i transportenheden, så vi ikke bliver en satellit uden erfaring fra resten af Kriminalforsorgen.”
God blanding af opgaver
Henriette er en af betjentene fra hold 2, som netop er blevet færdiguddannet. Hun er glad for jobbet: ”Det er dejligt, at det ikke er det samme hver dag. Der er en god blanding af opgaver,” siger hun.
Hun oplever, at de fleste transporter er stille og rolige, men hun har dog haft to magtanvendelser. Episoderne har dog ikke rystet den unge betjent.
Vi møder også Jens fra hold 1. Han kommer fra Mors – og har derfor en uforståelig dialekt ifølge ham selv. Så slemt står det nu ikke til.
Transportbetjenten har været med fra den spæde start for to år siden, hvor de første biler blev indkøbt: ”Det har været spændende at være med til at starte op. Selvfølgelig har der både være gode og dårlige oplevelser, men nu er vi ved at være på plads,” siger han.
Af Søren Gregersen
T
ransportenhederne
Kriminalforsorgens biler kører ud fra Hobro, Aarhus, Kolding, Nyborg og København.
Opgaverne er fordelt på denne måde:
Institution for Transport og Bevogtning i Hobro, Kolding og København tager sig af arrestanttransporter; primært transporter til og fra retten.
Landtransporten i Aarhus og Nyborg står for transport internt i Kriminalforsorgen – det vil sige flytning af afsonere mellem institutionerne.
