Kriminalforsorgen har fængselsbetjente i alle aldersgrupper. Det er godt. Men der er stor forskel på, om du lige er startet i jobbet, eller om du har 30 års erfaring. Jeg er sidst i halvtredserne, og har arbejdet som fængselsbetjent i Kriminalforsorgen siden starten af 1980’erne. Jeg føler, det er ydmygende, den måde som vi bliver drevet rundt i manegen på. Alle skal åbenbart kunne det samme rent fysisk uanset alder.
I de senere år er det gået helt amok med træningen i selvforsvar. Nu skal vi på kursus i selvforsvar og magtanvendelse tre gange om året. Alle skal deltage på lige fod uanset form, alder og lyst til fysisk udfoldelse og tæt kontakt med andre mennesker. Det gælder også alle uniformerede ledere, ansatte i fodlænken, områderne, direktoratet og på personaleskolen. Selv betjente som skal pensioneres om få måneder beordres i gymnastiksalen.
Hvis man melder sig syg på en selvforsvarsdag, bliver man øjeblikkeligt kaldt til sygesamtale, hvor man skal forklare sig! I sidste ende kan man miste retten til at være en del af den uniformerede gruppe. Det er i mit tilfælde en fyreseddel.
Dynamisk sikkerhed
Mit bedste våben hvad selvforsvar angår, er min stemme. Jeg giver mig tid til at tale med de indsatte og sætte mig ind i deres situation. Jeg taler ikke nedladende til de indsatte.
Jeg kommunikerer i øjenhøjde. Det kaldes dynamisk sikkerhed, og det virker.
Det er endnu aldrig lykkedes mig at tage et greb på en indsat, der angreb eller var aggressiv. Det der altid er lykkedes, er at få den indsatte ned at ligge på gulvet og derefter at få den indsatte pacificeret med godkendte greb.
Det skal siges, at jeg arbejder et sted, hvor der meget sjældent er indsatte med banderelationer.
Erfaring anerkendes ikke
Kompetencer erhvervet gennem mange års erfaring anerkendes åbenlyst ikke. At jeg og mange andre erfarne kollegaer dagligt løser konflikter ved nært relationsarbejde og indgående personkendskab underkendes og tilsidesættes.
Min arbejdsplads igennem tredive år har udviklet sig i en frygtelig retning. Vi bliver behandlet som ludobrikker, der bliver beordret på tjeneste på vilkårlige fængsler og arresthuse. Alle skal være ens. Reorganiseringen har skabt et forfærdeligt bureaukrati, og mange gange er der et ledelsesmæssigt vakuum på de enkelte tjenestesteder.
Det hele er medvirkende til et dårligt arbejdsmiljø, hvor vi ligger på 30 sygedage i snit, og at vi ældre medarbejdere ikke overvejer at blive længere på arbejdsmarkedet.
Jeg er selv plaget af dårligt helbred. Ved helt ærligt ikke, hvordan de sidste år skal gå.
Hvis man fastholder fokuseringen på selvforsvar, kunne man oprette et skånehold for dem med fysiske skavanker. Det kan foregå med lav intensitet, så alle ville have det godt med at deltage. Sådan var det på kurserne tidligere. De betjente, der var sidst i halvtredserne og tresserne, dem blev der taget særligt hensyn til.
John Rasmussen, Fængselsforbundets tillidsrepræsentant i Herstedvester Fængsel, har modtaget dette indlæg fra en kollega (indlægget er forkortet og navnet redaktionen bekendt).
