30.09.2022

Værkmester i terapiværkstedet på Herstedvester

For Marianne Christensen handler jobbet ikke så meget om produktion. Det vigtigste er at opbygge de indsattes selvtillid og følelse af fællesskab.

”Jeg har lige powerwalket sammen med nogle indsatte, det gør jeg hver onsdag og fredag morgen,” siger Marianne Christensen, da hun tager imod fagbladet. Vi går mellem lave, gule bygninger hen til det multiværksted, hun styrer sammen med fire kollegaer.

”Det er multiværkstedet, der laver nøgleringe og alarmholdere til alle i Kriminalforsorgen,” fortæller Marianne, da vi har sat os på et kontor med vinduer til værksteder på hver side.

Det ene værksted producerer træbakker i læssevis. Det andet er terapiværkstedet, eller ’terapien’, som det bliver kaldt. Det er her, Marianne hører til. Og selvom der bliver lavet nøgleringe, forklæder og andre flotte ting under brandet ’behind bars,’ er det ikke produktionen, der er i centrum.

”Det primære formål er at få dem ud af cellen og hen og tale med nogle andre mennesker, måske få opbygget noget selvtillid eller bare give dem et fællesskab at høre til i,” siger Marianne Christensen.

Hun har været på terapiværkstedet i tre år, og har før det været bygningsmaler i 14 år sammen med de indsatte: ”Her i terapien er det nogle helt andre pædagogiske redskaber, vi bruger, end da jeg malede med de indsatte,” siger hun.

De indsatte bliver visiteret af en læge til at komme i værkstedet, hvis de indsatte for eksempel ikke kan passe arbejde på et andet værksted.

Håndarbejde og brætspil
Hver dag begynder med kaffe og en rygepause, og så går de indsatte i gang med at sy, arbejde i læder eller lave andre ting.

”Nogle kan finde ud af tingene selv, andre skal sættes i gang, andre vil helst bare spille spil. Jeg har sammen med en indsat syet gardiner til hele fængslet. I begyndelsen kunne han ingenting, nu har han virkelig gjort fremskridt,” siger Marianne.

Der bliver spillet meget ’Partners’ – en udvidet form for Ludo. Det har flere af de indsatte bedt Marianne om at fortælle til fagbladet, fordi de synes, det er så hyggeligt.

”Der bliver talt rigtig, rigtig meget. Nogle af de indsatte har måske ikke andre at tale med, og nogle af dem taler bare ind over hinanden og afbryder løs, så kan mine og kollegaer til gengæld tale om, at vores ører bløder,” siger hun med et smil og viser mig ud i værkstedet.

Luk mig nu ud
En indsat ruller cigaretter, så han er klar til rygepausen, en anden står helt stille og klar med jakken på, mens en tredje er mere utålmodig og siger: ”Kom nu Marianne, luk mig nu ud, kom nu, jeg skal have den rygepause!”

Marianne svarer roligt, at han lige må vente ti minutter. I læderværkstedet inde bag ved sidder en fjerde indsat og syer på en lædertaske. Han fortæller, at han har været i fængsel i 35 år. Han kalder Marianne for ’stump’ og har lavet et læderskilt med det navn til hendes skrivebord.

Værkmesteren kan godt lide den lidt løsslupne og familiære tone, men det er tydeligt, at hun har fuld kontrol og ved, hvordan hun får tingene på ret køl igen, hvis de kører af sporet.

”Vi synes, vi laver et vigtigt stykke resocialiserende arbejde. Selvom der måske er mange af de indsatte på Herstedvester, der har lange domme, og ikke kommer ud og får et arbejde, så kan vi give dem indhold i deres dage, og selvtillid, når de lærer at lave noget. Vi kan være der som gode eksempler og vise, hvordan man begår sig og give dem sociale færdigheder,” siger Marianne Christensen.

Af Maria Hamilton

 Specialfængsel
Herstedvester er specialfængsel til indsatte, der har brug for psykiatrisk, psykologisk eller sexologisk behandling. Mange af de indsatte har livstidsdomme eller forvaringsdomme. Fængslet har plads til 166 indsatte. Der er 123 fængselsbetjente og 23 værkmestre.

[/block]