Udrejsecenter Sjælsmark har fået en ny opgave med krigens udbrud i Ukraine. Centret er nemlig blevet indrettet til at kunne rumme over 500 flygtninge.
”Lige nu fungerer vi som modtagecenter for ukrainere, der er flygtet fra krigen i deres hjemland. Der er kun 25-30 beboere tilbage fra det almindelige udrejsecenter,” siger Flemming Nørgaard, der er institutionsmedarbejder i Sjælsmark.
Det er institutionsmedarbejderne, der sikrer driften og hjælper de nyankomne i et tæt samarbejde med Røde Kors.
En del af de ukrainske kvinder, børn, unge og ældre mænd, der er flygtet fra krigen i Ukraine til Danmark, har deres første stop i Sandholmlejren, hvor de bliver registreret og får et ID-nummer. Herefter er Sjælsmark næste stop på ruten.
”De er hos os 1-5 dage, før de bliver sendt videre til et asylcenter. I morges sendte vi 120 ukrainere afsted til forskellige asylcentre rundt omkring i landet,” siger Flemming Nørgaard.
Vi lægger asfalten, mens vi går
De 24 institutionsmedarbejdere må løbe hurtigt for at følge med, og ekstra vikarer er hyret ind.
”Vi er temmelig pressede, og vi lægger asfalten, mens vi går. Men vi er vant til at skulle omstille os hurtigt og sørge for at løse de problemer og udfordringer, der følger med,” siger Flemming Nørgaard, der også er tillidsrepræsentant.
Sjælsmark har tidligere huset 350 børnefamilier. Indtil januar var en stor del coronaramte samlet i udrejsecentret og nu er hverdagen altså igen ændret fra den ene dag til den anden, efter krigen brød ud i Ukraine. Men omvæltningerne er ikke kun en udfordring ifølge Flemming Nørgaard.
”Det er netop alle forandringerne og kravet til, at institutionsmedarbejderne kan omstille sig og løse problemerne, der giver os gejsten. Vi er gode til at fastholde vores faglighed og opgav-eløsning lige meget, hvor meget båden vipper,” siger han.
Sjælsmark fik ny institutionschef i januar 2022. Flemming Nørgaard understreger, at han har gode og høje forventninger til samarbejdet.
”Vi er en helt usynlig medarbejdergruppe, og det vil jeg gerne lave om på,” siger Flemming Nørgaard.
Vi vil ses og anerkendes
Flemming Nørgaard drømmer om, at Kriminalforsorgen får øje på institutionsmedarbejderne som Personalegruppe, deres faglighed og den indsats, de lægger for at få tingene til at fungere i mildest talt tilspidsede situationer.
”Vi er en helt usynlig medarbejdergruppe, og det vil jeg gerne lave om på,” siger Flemming Nørgaard.
Han er indigneret over, at det er som om, institutionsmedarbejderne ikke eksisterer.
”Kriminalforsorgen fejrede tre år med transportbetjentene som ny medarbejdergruppe. Men den første januar 2022 havde institutionsmedarbejderen eksisteret i fem år. Det blev ikke nævnt med et ord. Mit mål er at få sat institutionsmedarbejderne på landkortet. Vi vil ses, anerkendes og respekteres,” siger Flemming Nørgaard.
Fagbladet har spurgt Kriminalforsorgens direktør for HR og Uddannelse, Mik Grüning om, hvordan han ser på Flemming Nørgaards oplevelse af at tilhøre en overset medarbejdergruppe og om, hvad han vil gøre for at få institutionsmedarbejderne på landkortet fremover.
Han anerkender medarbejdergruppen og problemet: ”Institutionsmedarbejdere løser en vigtig opgave. Det gør de konkret for de mennesker, de arbejder med, og det gør de generelt for Kriminalforsorgen. Vi har mange medarbejdergrupper. Vi forsøger til alle tider at have fokus på dem alle. Institutionsmedarbejderne arbejder indenfor det udlændingeretlige felt, der er delt mellem forskellige myndigheder. Det er måske derfor, nogen kan føle sig overset, og sådan skal det naturligvis ikke være. Det skal vi være opmærksom på fremadrettet,” siger Mik Grüning.
Af Maria Hamilton
