18.05.2018

En ud af tre overvejer jobstop

Risikofyldt arbejdsmiljø, dårlig bemanding og ringe løn er årsagerne til at knap en tredjedel af fængselsbetjentene hyppigt tænker på at stoppe i jobbet. Især dem, der har været betjent i mellemlang tid, ser sig om efter andet job.

Mere end 30 procent af landets fængselsbetjente overvejer dagligt eller ofte at lægge uniformen på hylden og finde et andet arbejde. Det er resultatet af et spørgeskema, som Fængselsforbundet har udsendt til sine medlemmer.

På spørgsmålet ”overvejer du at forlade Kriminalforsorgen og finde et andet job?” svarer 367 ud af 1.149 fængselsbetjente ’dagligt’ eller ’ofte’, hvilket svarer til 32 procent. Mens 36 procent af medlemmerne svarer ’indimellem’.

Lønnen står ikke mål med arbejdsopgaverne

I undersøgelsen har man kunne give flere grunde til, hvorfor man overvejer jobstop i Kriminalforsorgen. Blandt fængselsbetjente der jævnligt overvejer jobskifte, er der især tre årsager, der gør sig gældende: Løn, psykisk nedslidning og vold på jobbet.

Af disse tre er lønnen – eller mangel på samme – den mest angivne årsag til utilfredshed med jobbet. Hele 55 procent peger på det som årsagen.

Et medlem skriver i en kommentar: ”Lønnen halter voldsomt efter alt andet, vi kan sammenlignes med.” En anden skriver: ”Lønnen står ikke mål med arbejdsopgaverne”.

Efter lønnen er stress og udbrændthed den hyppigste årsag til at ville forlade Kriminalforsorgen. 42 procent tilkendegiver, at jobbet slider så meget, at de påtænker at stoppe. Et medlem skriver: ”Der sker ændringer i min personlighed og min tilgang til mennesker, jeg ikke kender. Mange situationer i hverdagen opfattes som en konflikt, også selvom de slet ikke er det. Mit alarmberedskab er simpelthen højt konstant.”

Et andet medlem kobler arbejdspresset sammen med manglen på fængselsbetjente: ”Der er mange ekstra ting, der bliver hældt ned over os, og få betjente til at klare opgaverne.”

En tredje skriver, at det er kollegaernes nedslidning, der afskrækker ham fra at blive i jobbet: ”Det jeg ser jobbet gør ved mine kollegaer, er udbrændthed, stress, fysisk og psykisk sygdom.”

De seneste års voldsomme stigning i vold og trusler mod fængselsbetjente, er også en afgørende faktor i mange betjentes tanker om et andet arbejdsliv. 23 procent giver denne begrundelse. En skriver: ”Der mangler opbakning i volds- og trusselssager.”

Ud over de tre grunde er der omkring 10 procent, der peger på trusler i fritiden, arbejdstiderne og den megen overarbejde som udslagsgivende for at spekulere i nyt job.

Det er de midaldrende, som vil væk
Når man ser hvilke aldersgrupper, som mest overvejer jobstop, viser det sig, at det primært er de midaldrende. Blandt medlemmer med 10-20 års erfaring overvejer 37 procent at skifte job.

Det er flere end blandt de unge og ældre. Hos medlemmer med 0-10 år anciennitet er det 25 procent, som overvejer det samme. Stort set samme andel overvejer det blandt de erfarne med mere end 20 år i uniformen. Nemlig 27 procent.

Dårlig ledelse fylder
Under kategorien ’andre årsager’ er der 128 kommentarer, der handler om ledelse eller mangel på samme i Kriminalforsorgen.

Et medlem skriver: ”Ledere som overhovedet ikke er visionære, og kun fokuserer på, at tingene skal se godt ud udadtil og ikke ser på løsningen af opgaven i helhed.”

Et andet medlem udtrykker frustrationen med en smule poesi: ”Fangerne ved jeg, hvor er – men ledelsen ved jeg ikke, hvor jeg har.”

Den rette hylde
Der er dog også fængselsbetjente, der har fundet den helt rette hylde, og som aldrig overvejer at skifte job. 16 procent svarer, at de aldrig overvejer at forlade Kriminalforsorgen. Mens 18 procent svarer, at de sjældent overvejer det.

De 1.149 besvarelser fordeler sig på 65 procent mænd og 35 procent kvinder.

20 procent af dem, der har besvaret spørgeskemaet, har været ansat i Kriminalforsorgen i mere end 25 år.

Af Kristian Westfall