Det går stadig den forkerte vej på værkmesterområdet.
”Værkmestre er presset på opgaver og ressourcer.” Det var konklusionen på den spørgeundersøgelse, Fængselsforbundet sendte ud i 2016.
Nu har vi sendt samme undersøgelse ud igen, og konklusionen er ikke blevet mere opløftende.
Værkmestrene oplever, at deres arbejde og indsats bliver underprioriteret. Det samme gælder beskæftigelsesindsatsen og dermed arbejdet med at uddanne de indsatte og bygge bro til verden uden for murene.
For fem år siden svarede 68 procent af værkmestrene, at de oplevede at være del af en medarbejdergruppe, hvis arbejde ikke blev værdsat.
I 2021 er det tal steget til 75 procent.
Tre fjerdedele af værkmestrene går altså på arbejde med en fornemmelse af, at der ikke bliver sat pris på deres ressourcer og deres faglige indsats.
En kollega skriver: ”Det er holdningen, at værkmestrene lige kan klare alt fra transport til købmandshandel og afløsning på afdelingerne. Der er ikke ret meget ro til at holde hjulene i gang på værkstederne og slet ikke til relationsarbejde.”
En anden skriver: ”Som det er lige nu, er jeg ikke så glad. Jeg har altid kunnet lide mit arbejde, men jeg kan godt mærke, at der er sket ændringer, der har gjort det dårligere. Jeg føler, at der mangler opbakning og forståelse fra ledelsen.”
En tredje kollega har denne kommentar: ”Det er et job, der slider på én. Man ændrer sig som menneske i den negative retning, og jeg tror ærligt talt ikke at lederne, skrivebordsfolket, nogensinde vil forstå, hvor hårdt det er at gå blandt de indsatte. Det er jo også derfor, nogle bare går hjem, og så ser man dem ikke igen. Bægeret var fyldt.”
På spørgsmålet ”Oplever du, at der bliver sat pris på værkmestrenes arbejde i Kriminalforsorgen” svarer en stigende andel ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’. Kilde: Fængselsforbundets værkmesterundersøgelse.
Beskæftigelsen prioriteres ikke nok
I udgangspunktet er værkmestrenes opgave at resocialisere de indsatte og gøre dem klar til at kunne varetage et job på den anden side af murene. Men det er ikke deres oplevelse, at det også er målet fra Kriminalforsorgens side.
76 procent af de adspurgte svarer, at uddannelse og jobtræning prioriteres i mindre grad eller slet ikke.
En kollega skriver: ”Økonomi har altid højeste prioritet i forhold til uddannelse og jobtræning.”
Forbundssekretær Mette Nielsen står bag spørgeundersøgelsen, og er glad for det indblik, den giver i værkmestrenes udfordringer.
”Desværre overrasker konklusionerne mig ikke. Men de giver os et godt grundlag at arbejde videre på. Vi har nedsat en arbejdsgruppe, der skal fokusere på værkmestrenes arbejdsvilkår og er i gang med at kortlægge, hvor vi som forbund kan sætte ind centralt, og hvor der skal lokale kræfter til for at løfte opgaven,” siger hun.
”Det er holdningen, at værkmestrene lige kan klare alt fra transport til købmandshandel og afløsning på afdelingerne, siger en kollega i spørgeundersøgelsen.
Hvad mener Kriminalforsorgen?
Fagbladet har spurgt Tine Engelbrecht Ising, der er chef for Koncern Resocialisering, hvordan hun forholder sig til værkmestrenes oplevelse, og om visionerne for beskæftigelsen i fremtiden.
”Det er rigtig ærgerligt, at mange værkmestre ikke føler sig set og hørt i dagligdagen. De senere års udfordringer med manglende personale og flere indsatte har formentligt styrket den følelse blandt værkmestrene og den samme følelse findes givetvis i andre medarbejdergrupper.”
”Værkmestrene spiller sammen med øvrige medarbejdergrupper en essentiel rolle i forhold til forebyggelse af kriminalitet, relationsarbejde og den dynamiske sikkerhed. Denne indsats skal naturligvis ses, høres og anerkendes af ledelsen på matriklerne, i områdekontoret og i direktoratet – også i en presset dagligdag,” siger hun.
Tine Engelbrecht Ising sætter ord på visionerne for beskæftigelsesindsatsen og forklarer, at den også er del af den kommende flerårsaftale.
”Beskæftigelse i Kriminalforsorgen rummer overordnet set aktuelt fire forebyggende indsatser: Programvirksomhed, uddannelse, misbrugsbehandling og arbejde i drift og produktion. Disse fire beskæftigelsesformer vil også fremover udgøre den base af indsatser, der skal bringe flest muligt indsatte ud af kriminalitet og videre som selvforsørgende borgere. I denne flerårsaftale er vi startet med målretningen af beskæftigelsen. Det overordnede formål har været at skabe bæredygtige enheder, der dels kan sikre en mere stabil og mere forudsigelig dagligdag dels understøtte muligheden for at tilbyde mere erhvervsuddannelse,” siger hun.
Af Maria Hamilton
