15.10.2021

Transportbetjente: Vores løn- og arbejdsvilkår svarer ikke til jobbets ansvar

I en ny spørgeundersøgelse peger transportbetjentene både på gode og dårlige sider ved jobbet.

Transportbetjentene er på mange måder kommet godt fra start som en ny faggruppe i Kriminalforsorgen.

De varetager en ny opgave, og hovedparten af betjentene er tilfredse med jobbet. Der er dog et men. Et stort et af slagsen: Hver fjerde har forladt jobbet på den korte tid, jobbet har eksisteret, og over 40 procent overvejer at følge efter.

Det viser en spørgeundersøgelse, som Fængselsforbundet har udsendt. Spørgeskemaet er besvaret af 104 transportbetjentene. Det svarer til 57 procent af alle betjente.

Se undersøgelsen her

Kilde: Fængselsforbundets spørgeundersøgelse

Transportbetjentene sætter ord på, hvorfor de er utilfredse med jobbet. Et af problemerne er manglende udviklingsmuligheder. Det påpeges af mange betjente i undersøgelsens kommentarfelter.

For eksempel skriver en kollega: ”Jeg mangler udfordringer og efteruddannelsesmuligheder, som ikke indebærer at blive fængselsbetjent.”

Og en anden: ”Jeg savner mere ansvar og flere muligheder for efteruddannelse.”

Løn og arbejdsvilkår
Lønnen er heller ikke noget, som ligefrem holder på folk. 88 procent mener, at det er en økonomisk udfordring, at man kun får SU på skolemodulet.

”Økonomisk er det alt for dyrt at tage denne uddannelse. At man skal være på SU til et job, som kræver voksne mennesker, er under al kritik,” skriver en i undersøgelsen.

Heller ikke lønnen til de færdiguddannede får roser på vejen: ”Hvis ikke lønnen bliver højere, overvejer jeg kraftigt at finde noget andet,” skriver en.

Lønforholdene er formentlig årsagen til, at hovedparten af transportbetjentene – nemlig 84 procent – fortrækker at være tjenestemandsansat i stedet for den nuværende overenskomstansættelse.

Gode sider ved jobbet
Undersøgelsen viser dog ikke kun et negativt billede. 67 procent svarer, at de overordnet er tilfreds med jobbet og 53 procent svarer, at jobbet faktisk svarer til deres forventninger.

Muligheden for at uddanne sig videre til fængselsbetjent fremhæves også positivt. Det overvejer 29 procent af de nuværende transportbetjente.

Hvis betjentene går videre med den idé, vil det være godt for bemandingen indenfor murene, men det vil omvendt svække bemandingssituationen i transportenhederne.

Der er rum for forbedring
Undersøgelsen behandler også en lang række andre emner – blandt andet tilfredsheden med uddannelsen og samarbejdet med andre personalegrupper. Ifølge forbundssekretær Henrik Thøgersen danner undersøgelsen et billede af transportbetjentenes arbejdsvilkår, som forbundet kan bruge i det videre arbejde med at styrke faget.

”Det er klart, at undersøgelsen hejser det røde flag på en lang række punkter. Det er foruroligende, at så mange kollegaer overvejer at forlade jobbet. Det bliver Kriminalforsorgen nødt til at gøre noget ved, og det vil vi selvfølgelig gøre opmærksom på,” siger han.

Henrik Thøgersen mener, at der bør kigges på nogle grundlæggende faktorer: ”Lige nu handler jobbet alene om at løse en driftsopgave. Hvis du vil have folk til at blive i jobbet, kræver det øget personalepleje, mere efteruddannelse og bedre løn,” siger han.

Transportbetjentenes egne forslag til forbedringer
Transportbetjentene er i undersøgelsen kommet med næsten 100 forslag til forbedring af deres fag. Forslagene kan opdeles i fem grupper:

  • Mere tillid, ansvar og inddragelse: Transportbetjentene oplever, at de ikke bliver taget med på råd og efterlyser mere ansvar i dagligdagen. Eksempelvis når der skal besluttes, om der skal bruges transportbælte eller ej.
  • Flere udviklingsmuligheder: Transportbetjente vil gerne udvikle sig i jobbet. De efterlyser mulighed for kurser og videreuddannelse udover fængselsbetjentuddannelsen. Eksempelvis kurser i magtanvendelse, nødværge og ledelse.
  • Nye opgaver: Transportbetjentene vil gerne påtage sig nye opgaver.
  • Bedre arbejdsvilkår: Kortere vagter, mindre tomgangstid, bedre udstyr og bedre komfort i biler og retssale.

Højere løn: Den lave løn er årsagen til, at mange overvejer at finde et andet job. Transportbetjentene forslår flere tillæg – for eksempel bandetillæg og faretillæg.

Hvad mener Kriminalforsorgen?
Institutionschef for Transport- og Bevogtning, Ian Gunthel, understreger, at transportbetjentenes udviklingsmuligheder er et vigtigt fokusområde.

”I Institution for Transport og Bevogtning afholdes løbende trivselssamtaler med hver enkelt transportbetjent med mulighed for at byde ind med ønsker til nye udfordringer og kompetenceudvikling. Eksempelvis kan der prøves kræfter med funktioner som oplærer eller gruppefører, hvilket en gruppe af transportbetjentene allerede har kastet sig over i dag,” siger han.

Institutionschefen er også åben for dialog om yderligere udviklingsmuligheder og arbejdsområder. ”Det er kun positivt at flere kompetencer kommer i spil. Vi bifalder faglig og personlig udvikling af alle medarbejdere.”

Han påpeger dog samtidig, at jobbet som transportbetjent er stadig meget nyt. Der mangler derfor erfaring at bygge videre på: ”De mest rutinerede transportbetjente har på nuværende tidspunkt to år og ni måneders erfaring i rygsækken, mens størstedelen af transportbetjentene endnu er under oplæring. Det betyder, at der stadig bygges på den faglige vidensbase for rigtig mange transportbetjentes vedkommende. Og det er naturligvis et arbejde vi følger tæt,” siger Ian Gunthel.

Kriminalforsorgen håber at ansætte 100 nye transportbetjente i år.

Af Søren Gregersen