Så fik vi endelig et lønløft: 35 millioner kroner til at fastholde erfarne kollegaer.
Det har vi kæmpet hårdt for i Fængselsforbundet.
Vi er glade for dette skulderklap. En anerkendelse fra ledelsens side om, at lønnen betyder noget for de ansatte.
Det er også på høje tid, at der sker noget. Bemandingssituationen er som bekendt katastrofal. Der er brug for akutte løsninger for
at holde på de folk, som der er tilbage.
Men der er tale om et midlertidigt lønløft. Det er jo ikke noget, som holder på folk i det lange løb.
Fastholdelsesbonussen udløses til januar og hvad så?
Er personalemanglen løst til den tid?
Nej, langt fra. Det bliver ikke i år, at vi bryder ti års betjentnedgang.
Derfor er det ikke nok med et venligt skulderklap.
Hvis den negative udvikling skal vendes, er der brug for et varigt lønløft til det uniformerede personale.
Vi står i en historisk ringe situation. Og med regeringens udmelding om yderligere strafskærpelser og flere fængsler, kommer vi til at
mangle endnu flere kollegaer.
Hvor skal de komme fra?
Jeg kan ikke se andre løsninger, end at der rettes op på 50 års lønefterslæb for det uniformerede personale i Kriminalforsorgen.
