30.09.2022

Sygefraværssamtaler har sjældent effekt

Hver anden sygeramt fængselsbetjent mener, at sygesamtalen ikke fik vedkommende hurtigere tilbage i jobbet. Det viser en spørgeskemaundersøgelse i Kriminalforsorgen Syddanmark.

Målet om at sygefraværssamtaler skal hjælpe den syge hurtigere tilbage til arbejdet indfries langt fra altid.

Fængselsforbundet har udsendt et spørgeskemaundersøgelse til sine medlemmer i Kriminalforsorgen Syddanmark. Skemaet er udfyldt af 284 medarbejdere, hvoraf 109 har været til en sygesamtale inden for de seneste fem år.

Blandt dem som har været til samtale, svarer 50 procent, at samtalen ikke bragte dem hurtigere tilbage til jobbet.

En betjent skriver kort og godt: ”Slet ikke.”

Mens en anden skriver: ”Jeg gik hjem med en tom følelse. Jeg vidste ikke, om jeg var købt eller solgt.”

En tredje betjent mener nærmest, at samtalen forlængede sygdomsperioden: ”Samtalerne gjorde mig altid mere syg dagene før og efter. Den ene gang valgte min afdelingsleder at indkalde mig til en sygesamtale dagen efter min ferie. Den indkaldelse fik jeg den sidste dag før min ferie. Spørg
mig om min ferie var ødelagt.”

Virker ikke efter hensigten
Det er Fængselsforbundets områdetillidsrepræsentant i Syddanmark, Mette Frets Nielsen, som har taget initiativ til undersøgelsen. Hun vil nemlig gerne have et bedre billede af om samtalerne fungerer, som de skal.

Områdetillidsrepræsentanten er ikke overrasket over, at mange samtaler ikke virker efter hensigten. Det gælder for eksempel, hvis man indkaldes til samtale efter kortere sygeperioder.

”Man kan være uheldig og få influenza flere gange på et år, og derfor blive indkaldt til samtale. I den situation tror jeg ikke, at samtalen har effekt. Man kan også stille spørgsmål ved, om det overhovedet er nødvendigt at holde samtalen i den situation,” siger Mette Frets Nielsen.

Hun mener derfor, at Kriminalforsorgen i højere grad bør overveje fra sag til sag, om der er brug for at holde samtalen og hvordan.

”Indgangsvinklen bør være forskellig, alt efter om man har brækket et ben eller er ramt af stress. Det er snarere i den sidste situation end i den første, at samtalerne giver mening.”

God dialog eller tredjegradsforhør
Et andet aspekt ved sygefraværssamtalerne er at fremme dialogen. Det mål ser i højere grad ud til at lykkes.

45 procent af respondenterne oplever nemlig, at samtalerne er gode som helhed.

En betjent skriver for eksempel: ”Jeg følte virkelig, jeg blev hjulpet, og at der var interesse i, at der skulle ske nogle ændringer.”

Ligesom en anden skriver: ”Godt humør blandt alle deltagere. Ivrig for at komme på arbejde. De tog hensyn.”

Det er dog ikke alle, som har en positiv oplevelse. 29 procent af respondenterne – altså hver tredje – vurderer samtalerne negativt.

De føler eksempelvis, at de blev mødt med mistænkeliggørelse, og at samtalen mere havde karakter af forhør end ligeværdig dialog.

Udsagn som ”det var et tredjegradsforhør”, ”stemning af mistillid”, ”ubehagelig tone,” går igen i mange kommentarer i undersøgelsen.

En betjent sætter det på spidsen på denne måde: ”Jeg oplevede det som den værste samtale i mit liv. Det var tydeligt, at min daværende inspektør ville sende mig direkte i helbredsnævnet og få mig fyret.”

Mette Frets Nielsen synes, det er uacceptabelt, at så mange har en dårlig oplevelse, når de bliver indkaldt til samtale: ”Folk skal ikke føle sig truet. Det bliver vi nødt til at få lavet om op.”

Hun er derfor i dialog med områdekontoret i Kolding med henblik på at forbedre samtalerne.

Forslag
Medarbejderne i Syddanmark har også bud på, hvad der bør forbedres. Flere elementer går igen i de 57 forslag, der kommer frem i undersøgelsen. Der peges for eksempel på, at alle parter bør være forberedte til samtalen, og at lederne skal være uddannede i det.

En betjent skriver: ”Ledelsen burde sætte sig bedre ind i tingene og forholde sig til fakta. Det føltes til tider som et interview med en politiker.”

Andre opfordrer til, at samtalerne afvikles efter hensigten: ”En leder bør spørge om, arbejdspladsen kan gøre noget for at forbedre sygefraværet,” påpeges det.

Mange understreger også vigtigheden af, at samtalerne afvikles i en god tone.

”De skal være bedre til at forstå, at man har det svært. At et gok i nødden ikke fremmer noget. Og de skal have fakta på plads. Det er ikke fedt at blive beskyldt for at være mere syg, end man har været.”

En anden skriver: ”De skal som i mit tilfælde starte med en positiv vinkel.”

Der er også flere, som opfordrer til, at man tager en bisidder med til samtalerne – for eksempel en tillidsrepræsentant. Det er Mette Frets Nielsen helt enig i.

Forstærket fokus
Eva Worm, der er enhedsleder i Koncern-HR, glæder sig over, at 45 procent af respondenterne vurderer samtalerne positivt. Men det er ikke tilfredsfredstillende, at 29 procent vurderer samtalerne dårligt.

Hun oplyser, at Kriminalforsorgen i 2016 sætter fokus på den nuværende rammesætning i forhold til sygefraværsarbejde, og at man er i gang med at omskrive den nuværende sygefraværshåndbog.

”Vi sætter også fokus på lederopgaven med afsæt i det netop offentliggjorte medarbejder- og ledelsesgrundlag, som har til formål at tydeliggøre roller og ansvarsfordeling. Ambitionen er, at det skal omsættes til den enkelte leders arbejde at sikre et godt og trygt arbejdsmiljø og reducere sygefravær,” siger Eva Worm.

Af Søren Gregersen


hep hey

Hver anden fængselsbetjent mener ikke, at deres sygesamtale var med til at forkorte sygeperioden (Kilde: Fængselsforbundets undersøgelse af sygefraværssamtaler i Kriminalforsorgen Syddanmark).