Lukningen af kvindeafdelingen har skabt plads til et nyt tilbud i Vestre Fængsel som storroses af indsatte og ansatte.
Som varetægtsfængslet er der begrænsede muligheder for at gå i skole. Men sidste efterår slog landets største arresthus dørene op til en uddannelsesafdeling med plads til 12 indsatte, og nu har det første hold været oppe til folkeskolens afgangseksamen.
Det synes enhedsleder Jeanne Hautop, var en god historie. Hun skrev derfor til fagbladet: ”Er det ikke noget for jer?”
Det havde hun helt ret i. For da vi kom på besøg, var der glade ansigter hele vejen rundt i kaffestuen både blandt indsatte og ansatte.
Alle var enige om, at det giver mening at lave noget formålstjenligt, mens man venter på sin dom. Det er nemlig grundlæggende kedeligt og frustrerende at sidde i et arresthus, lød vurderingen.
”Jeg har siddet i fængsel et utal af gange gennem de sidste 20 år; og jeg har aldrig oplevet et skoleforløb som dette,” siger 38-årig Jim.
Claes er enig: ”Jeg husker ikke, hvor mange gange jeg har været i fængsel, men jeg har ikke oplevet noget lignende før.”
Han er en af de elever, som har bestået alle eksaminer. Nu håber han at afsone på Søbysøgård og senere uddanne sig til misbrugsbehandler.
”Jeg fylder snart 50 år. Det er sidste gang, jeg vil sidde inde. Der skal ske noget nyt,” siger Claes.
Jeg har siddet i fængsel et utal af gange gennem de sidste 20 år; og jeg har aldrig oplevet et skoleforløb som dette,” siger 38-årig Jim.
Kvindeafdelingen lukkede
Uddannelsesafdelingen er placeret i Vestfløjen, hvor kvindeafdelingen lå, før den rykkede til Jyderup Fængsel i september 2021.
Kvindernes afgang skabte en chance for at starte noget nyt op, fortæller enhedschef Morten Meier.
”Det gav os muligheden for at skabe dette tilbud til indsatte, som er motiveret for det, og som ikke er underlagt brev- og besøgskontrol,” siger han.
Eleverne får undervisning svarende til 9. klasse i fag som dansk, engelsk, matematik og samfundsfag. Foreløbig har fem indsatte færdiggjort hele afgangseksamen, mens andre har taget dele af den. Ikke alle når at bliver færdige, før de forlader fængslet. Derfor mener enhedschefen, det er vigtigt, at de indsatte kan fortsætte uddannelsen, når de går i gang med afsoningen.
”Der bør være en rød tråd, så man ikke skal begynde forfra igen,” siger Morten Meier.
Godt fælleskab
Skolegangen giver perspektiver for de indsatte på længere sigt og er med til at skabe et godt miljø i fængslet her og nu.
”Du kan mærke, at der er en anden stemning her. Andre steder i fængslet ulmer det hele tiden. Her er der færre konflikter,” fortæller Jim.
Hans medfanger understreger, at de indsatte frivilligt vælger at være på afdelingen.
”Man tager ansvar for sig selv. Det skal man lige vænne sig til, for man kan ikke bare gøre, som man vil. Det er frihed under ansvar. Til gengæld har man noget at skulle have sagt,” siger Victor, som er varetægtsfængslet for femte gang.
Vækker hinanden
Skolelærer Max Lohse synes faktisk, at stemningen er bedre i fængslet end i den folkeskole, hvor han arbejdede tidligere.
”Jeg oplever et godt fællesskab, hvor de indsatte hjælper hinanden. Er der for eksempel en, som sover over sig, så er der andre, der går ned og vækker ham.”
Han benytter lejligheden til at rose eleverne: ”De rykker sig meget hurtigt. Det er godt at se.”
Godt arbejdsmiljø
Det er også en fordel, at miljøet er godt mellem indsatte og ansatte.
”Det er fedt at være på en lille afdeling. Vi har mere tid til at tale med de indsatte. Det betyder, at jeg kan gøre mit arbejde bedre,” siger fængselsbetjent Isabella Rabinowicz.
Victor fortæller, at det er første gang, at han har talt åbent med fængselsbetjente om sine problemer.
”Det ændrer os totalt at være her på afdelingen; vi kan lægge helt nye planer for fremtiden,” siger han.
Af Søren Gregersen
